Miljø- og Ligestillingsministeriet har sendt et lovforslag i høring, der udvider spildevandsselskabers forsyningspligt til at omfatte terrænnært grundvand, når det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

Over de seneste 30 år er det terrænnære grundvand steget med op til én meter. Det terrænnære grundvand giver problemer med vand i bygningsfundamenter og kældre. Det udgør også en udfordring for spildevandsforsyningsselskaberne, fordi grundvand siver ind i kloakledninger som uvedkommende vand.

Hvem har ansvaret for grundvandet i dag?

Spildevandsselskaber håndterer i dag kun særlige former for grundvand i form af drænvand fra kirkegårde og private omfangsdræn.

Grundejerne skal derfor selv håndtere terrænnært grundvand gennem individuelle løsninger fx ved dræn. Det gælder, selvom det i en række tilfælde kan være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at håndtere grundvandet med kollektive løsninger.

Spildevandsselskaberne får ansvaret

Hvis lovforslaget vedtages, skal spildevandsselskaber forsyne med grundvandssænkende foranstaltninger i områder udpeget af kommunen, hvis spildevandsselskabet vurderer, det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

Planlægningsopgaven

Det er kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune, som har ansvaret for planlægningsopgaven. Kommunen kan kun udpege områder, hvor spildevandsselskabet også skal forsyne med foranstaltninger for tag- og overfladevand.

Finansiering

Foranstaltningerne skal finansieres over de almindelige spildevandstakster fra alle forbrugere i spildevandsselskabets forsyningsområde.

Frister for planlægning

Det er hensigten, at der fastsættes en tidsfrist for planlægningen af de grundvandssænkende foranstaltninger på halvandet år fra lovens ikrafttræden.

Denne plan skal både miljøvurderes og sendes i høring for derefter at blive vedtaget inden for fristen. Derfor er det en god ide at gøre klar til at påbegynde planlægningen, så snart lovforslaget er vedtaget.

Kravet om samfundsøkonomiske beregninger

Spildevandsselskaberne skal beregne, om de nye foranstaltninger er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige i de områder, som kommunen udpeger. Der vil blive fastsat nærmere regler for disse beregninger, som tager udgangspunkt i de regler, der allerede gælder i dag for beregning af det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige serviceniveau for tag- og overfladevand.

Justering af omkostningsbekendtgørelsen

Omkostningsbekendtgørelsen bliver justeret, så den fremover også kommer til at indeholde regler om, hvilke udgifter til håndtering af terrænnært grundvand spildevandsselskaberne kan indregne i taksterne.

Finansiering og økonomiske rammer

Det er forventningen, at spildevandsselskaberne kan få tillæg til deres økonomiske ramme til de forøgede omkostninger, som er forbundet med håndtering af terrænnært grundvand. Tillæggene vil blive givet med fradrag for afledte besparelser, og de bliver omfattet af effektiviseringskrav.

Vandsektortilsynet

Vandsektortilsynet skal føre tilsyn med spildevandsforsyningsselskabernes projekter vedrørende terrænært grundvand.

Eksisterende drænsystemer

Der findes i dag en række drænsystemer, som er reguleret af vandforsyningsloven, men som håndterer det problem, som lovforslaget her skal løse. Det er ikke fuldstændig klart i lovforslaget, om spildevandsselskaber kan overtage disse anlæg. Meget taler dog for, at det er muligt, hvis det er samfundsøkonomisk
hensigtsmæssigt.

Forfattere

Henriette Soja

Partner (H)

Marie Bockhahn

Specialistadvokat (H)

Mads Peter Rosenius Olsen

Advokat