Havudsigt er dejligt, synes de fleste. Selvom der i efterhånden en del år har været fokus på klimaforandringer, stigende vandstand og risiko for oversvømmelser, så har det tilsyneladende ikke mindsket interessen hos bygherrer for at opføre boliger eller sommerhuse tæt på vandkanten.
Men den kystnære beliggenhed kommer nogle steder med en meget høj merpris i form af nødvendige afværgeforanstaltninger og/eller udbedring af skader fra oversvømmelser, som indtræder stadigt hyppigere og mere voldsomt.
Der lyder derfor nu fra flere sider advarsler og forslag om tiltag, der skal begrænse byggeri i de mest oversvømmelsestruede områder.
Forslag om mere restriktive regler og en række andre tiltag
Som opfølgning på en politisk aftale fra efteråret 2024 (aftale af 10. oktober 2024 om Vækst og udvikling i landdistrikterne gennem ændring af planloven mv.) har minister for by- og landdistrikter, Morten Dahlin, varslet ny lovgivning, som fremadrettet kommer til at begrænse byggeri i områder med risiko for oversvømmelser. Det er navnlig en skærpelse af planlovens regler om klimatilpasning, der vil være i fokus, og lovarbejdet forventes igangsat i løbet af 2025.
Sideløbende har Det Økonomiske Råd i rapporten “Økonomi og Miljø, 2024” også fokus på klimapolitik og de samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet med stigende oversvømmelser.
Rådet tager afsæt i, at det efter stormfloden i 2023 har været overvejet at udvide den nuværende stormflodsordning, så flere ejendomsejere kan få dækket deres tab i forbindelse med oversvømmelse fra stormflod. Det Økonomiske Råd bemærker i rapporten hertil, at det i så fald er afgørende, at forsikringspræmien gøres risikobaseret.
Der skal være et incitament for grundejerne både til at udføre forebyggende foranstaltninger og til at undlade at opføre nye boliger i områder med risiko for oversvømmelse. Forslaget indebærer, at ejere af nybyggede huse i risikoområder selv skal betale den fulde risiko og dermed mere i stormflodssikring, mens ejere af eksisterende bygninger gradvist over en længere årrække skal betale højere præmie.
Senest er der fra flere eksperter på universiteterne også fremsat forslag om en oversvømmelsesmærkning af boligejendomme – inspireret af energimærkningen, hvor energimærkning på skalaen A-G indikerer, hvor god eller dårlig en bolig er i energimæssig henseende, kombineret med forslag til energioptimering af boligen.
Overført til risikoen for oversvømmelse kan en mærkningsordning gøre det mere tydeligt for kommende boligkøbere, hvad de skal være opmærksomme på med hensyn til risici, og hvilke nødvendige omkostninger de må forvente til afværgeforanstaltninger.
Bygherres ansvar
Det er, modsat hvad mange borgere måske tror, ikke som udgangspunkt en offentlig opgave at beskytte kyststrækninger med private ejendomme mod oversvømmelser eller erosion. Tværtimod er det den enkelte grundejers eget ansvar at træffe de afværgeforanstaltninger, der er nødvendige, og som kan tillades, for at beskytte den private ejendom mod oversvømmelser.
Kommunerne kan dog af egen drift eller sammen med de grundejere, der måtte ønske det, starte kommunale fællesprojekter for at skabe en mere sammenhængende og helhedsorienteret kystbeskyttelse. Reglerne herom følger af kystbeskyttelsesloven.
Særligt for nybyggeri tæt på kysten skal bygherrer være opmærksomme på flere udfordringer, der skal findes løsning på. De almindelige regler i byggelovgivningen, herunder bygningsreglementet, indeholder ikke nærmere bestemmelser om krav til byggeri i oversvømmelsestruede områder. Det er bygherres eget ansvar at undersøge behovet for nødvendige afværgetiltag, fx sokkelkoten. Der er en vis hjælp at hente i Vejledning om byggeri i kystnære områder – til bygherrer vedrørende sikring mod stormflod og vandstigninger, som knytter sig til BR18.
Kun i de helt særlige tilfælde, hvor en oversvømmelse skyldes stormflod (ekstremt høj vandstand i forbindelse med storm), kan grundejere regne med at få visse skader dækket af den særlige stormflodspulje, som alle brandforsikrede i dag bidrager solidarisk til.
De gældende regler for kommunernes planlægning
Med planlovsændringen i 2018 fik kommunerne nye muligheder for at forebygge skader, der forår-sages af oversvømmelse og erosion. Det blev samtidig pligtmæssigt for kommunerne at lade oversvømmelse og kysterosion indgå i den fysiske planlægning. Planlovens regler indebærer dog ikke, at en kommune over for den enkelte borger eller bygherre skal stå inde for, at kommunens planlægning af afværgeforanstaltninger m.m. er tilstrækkelige til at sikre mod oversvømmelse eller erosion i området.
Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer om udpegning af de områder, der er i risiko for oversvømmelse eller erosion samt grundlaget for udpegningen. Der skal også være retningslinjer om afværgeforanstaltninger, og det er op til den enkelte kommune at vurdere, hvilken form for afværgeforanstaltning der er nødvendig og hensigtsmæssig for den planlagte anvendelse.
I kommuneplanens rammedel skal det fremgå, om de enkelte rammer helt eller delvist ligger i et udpeget område.
Ved senere lokalplanlægning i et udpeget område er det op til kommunen at vurdere, hvilke krav der skal stilles til afværgeforanstaltninger, og hvor detaljeret kravene skal beskrives i lokalplanen. Det gælder særligt i områder, hvor der planlægges byudvikling eller ændret arealanvendelse. Fx kan kommunerne overveje som forebyggelse helt at friholde nogle arealer for bebyggelse. Eller der kan fastsættes krav til sokkelkote eller til bygningernes nærmere placering.
Reglerne i planloven har, som al anden planregulering, betydning fremadrettet. Eksisterende lokalplaner, der ikke tager højde for oversvømmelsesrisiko m.m., vil derfor fortsat være gældende.
Skærpelse af planlovens regler om klimatilpasning
Som nævnt indledningsvis, er der i oktober 2024 landet en politisk aftale om bl.a. skærpelse af krav til byggeri i oversvømmelsestruede områder. Ifølge partierne bag aftalen om skærpelse af planloven er der i dag stor forskel på, hvordan kommunerne vurderer risikoen for oversvømmelse i deres områder. Dermed kan der være risiko for, at kommune- og lokalplanlægningen i nogle områder giver mulighed for byggeri uden tilstrækkelige krav til afværgeforanstaltninger.
Med de varslede skærpelser ønsker aftalepartierne at sikre ensartethed på tværs af kommunerne. Skærpelserne skal bl.a. indebære en ensartet metode og datagrundlag for kommunernes udpegning af risikoområder. Lovforslaget er endnu ikke fremsat.