Der er flere forhold, kommunerne skal være opmærksomme på, når de kigger ind i den særlige disciplin; sygedagpengeregres. I denne artikel ser vi nærmere på, hvilke forhold kommunerne skal overveje i forbindelse med vurderingen af, om et krav om sygedagpengeregres skal forfølges eller ej, herunder hvilken rolle lighedsgrundsætningen og økonomisk forsvarlighed kan komme til at spille.
Kommunens valgfrihed
Det følger af sygedagpengelovens § 78, stk. 1, at kommunen kan gøre et regreskrav gældende for udbetalte sygedagpenge mod en ansvarlig skadevolder. Bestemmelsen er fakultativ; det vil sige, kommunen kan, men skal ikke gøre et regreskrav gældende.
Bestemmelsen giver altså kommunen frihed til at skønne over de økonomiske og administrative forhold og dermed foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag; giver det mening for kommunen at forfølge sagen? Giver det mening for kommunen at forfølge sagerne i det hele taget? Kommunen skal i den forbindelse overveje, om det er rimeligt at gøre et regreskrav gældende, henset til de omkostninger sagens førelse vil kræve.
Omkostninger kan fx være udgifter til førelse af en retssag, advokatsalær eller sagsbehandlertimer. Hvis omkostningerne overstiger det beløb, der kan inddrives, bør kommunen overveje ikke at forfølge sagen – eller eventuelt forlige sagen.
I kommunens vurdering bør sandsynligheden for at få medhold i sagen også indgå. Et element i den forbindelse vil være, om borgeren, der har modtaget sygedagpenge, i den konkrete sag har udvist egen skyld, da kommunens regreskrav kan blive nedsat som følge heraf.
Lighedsgrundsætningen
Den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning indebærer, at sager med væsentligt ens forhold skal behandles på samme måde.
Beslutter en kommune sig derfor for ikke at forfølge et regreskrav i en sygedagpengesag, kan kravet heller ikke forfølges i tilsvarende sager. Det er som en konsekvens af den fakultative ordning i sygedagpengelovens § 78 derfor særligt relevant at være opmærksom på lighedsgrundsætningens overholdelse; er der risiko for forskelsbehandling – og er der overhovedet tale om tilsvarende sager?
Økonomisk forsvarlighed
Kommuner skal udvise økonomisk forsvarlighed. De skal udvise ansvarlighed i deres økonomiske beslutninger og undgå udgifter eller tab, der kunne have været forhindret eller er unødvendige.
Som følge af dette princip kan kommuner fx have en lovlig interesse i at søge en forligsmæssig løsning i visse sager. Forliget skal i så fald være båret af hensynet til at varetage en saglig kommunal interesse, da der gælder et forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner.
Kommunerne skal således tilsvarende – som for lighedsgrundsætningen – forholde sig til princippet om økonomisk forsvarlighed, når der træffes beslutning om, hvorvidt et regreskrav skal forfølges efter sygedagpengelovens § 78.
Fakta
Sygedagpengeregres er en kommunes mulighed for at få refunderet udbetalte sygedagpenge, når en ansvarlig skadevolder (oftest gennem dennes forsikringsselskab) er erstatningspligtig over for den borger, der senere modtager sygedagpenge.
Spørgsmålet er reguleret i sygedagpengelovens § 78 og erstatningsansvarslovens § 17.
|