Emnet sygedagpengeregres kan siges at være en form for hybrid mellem beskæftigelsesområdet og det erstatningsretlige område. Vi ser her nærmere på nogle af hovedtemaerne inden for denne helt særlige disciplin.
Hvad går sygedagpengeregres ud på?
Hvis en borger kommer ud for fx et trafikuheld, kan det medføre en sygemelding. I sidste ende kan det føre til, at den pågældende må kontakte kommunen og anmode om at få udbetalt sygedagpenge i en periode. Det kan være i måneder (indtil generne er gået væk) eller i flere år, jf. sygedagpengelovens forlængelsesregler.
Kommunens udgifter til sygedagpenge kan herefter med afsæt i sygedagpengelovens § 78, stk. 1, søges refunderet. Kommunen skal gøre et regreskrav gældende over for den ansvarlige skadevolder for de sygedagpenge, der er udbetalt i perioden. Der gælder dog den væsentlige tilføjelse, at de erstatningsretlige betingelser skal være opfyldt, herunder fx betingelsen om årsagssammenhæng mellem uheldet og årsagen til personens sygemelding.
Bestemmelsen omfatter ikke længere arbejdsskader
Tilsvarende er der i erstatningsansvars-lovens § 17 – om regres mod erstatningsansvarlige – indsat en undtagelse i § 17, stk. 1, 3. pkt., til reglen om, at ydelser i henhold til den sociale lovgivning ikke kan danne grundlag for regreskrav mod den erstatningsansvarlige.
Erstatningsansvarsloven § 17, stk. 1, 3. pkt.:
“Sygedagpengeydelser efter sygedagpengeloven kan dog danne grundlag for regreskrav mod den erstatningsansvarlige i medfør af sygedagpengelovens § 78, stk. 1."
|
Dermed er der med de to bestemmelser hjemmel for kommunerne til at forfølge muligheden for at søge sygedagpengeregres hos en erstatningsansvarlig skadevolder – typisk dennes forsikringsselskab.
Årsagssammenhæng
Det er et grundlæggende krav i sager om sygedagpengeregres, at borgeren er blevet sygemeldt som følge af en lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder.
Kommunen er ikke direkte berørt i sagen, da det ikke er kommunen, der er kommet til skade. Kommunens krav på sygedagpengeregres er derfor afledt af borgerens krav. Kommunen indtræder derfor i sager om sygedagpenge-regres i skadelidtes (borgers) krav mod skadevolder. De erstatningsretlige betingelser skal derfor bedømmes i forhold til borgeren som skadelidt.
Det betyder i praksis, at man ser på, hvordan borgeren er kommet til skade, og på den adfærd, som borgeren har udvist i den forbindelse. Hvis borgeren har opført sig uhensigtsmæssigt (egen skyld) og dermed selv har været med til at øge risikoen for at komme til skade, kan det få betydning for kommunens muligheder for at få regres. Det gælder fx, hvis borgeren var beruset, da skaden skete.
Kommunen bærer bevisbyrden for, at de erstatningsretlige betingelser er opfyldt. Vi ser her nærmere på den mest relevante – og udfordrende – betingelse i sager om sygedagpengeregres; betingelsen om årsagssammenhæng (også kaldet kausalitet).
Årsagssammenhæng indebærer et krav om sammenhæng mellem den ansvars-pådragende handling og det tab, den skadelidte har haft. I sygedagpengeregressager betyder det, at der skal være årsagssammenhæng mellem ulykken og den sygeperiode, som kommunen udbetaler sygedagpenge for.
Det kan være vanskeligt at løfte bevisbyrden for årsagssammenhæng, men betingelsen vil være opfyldt, hvis den ansvarspådragende handling har været en nødvendig betingelse for skadens indtræden; altså at tabet (udbetalingen af sygedagpenge) ikke ville være op-
stået, hvis skaden ikke var sket.
Har borgeren tidligere været sygemeldt eller blot syg, får dette betydning for vurderingen af sagen. Her skal der kun tages højde for den “merskade”, som er opstået ved ulykken. Hvis skaden (og dermed tabet) ville være indtruffet under alle omstændigheder, er betingelsen om årsagssammenhæng mellem ulykken og den skade, der har udløst et sygedagpengekrav, ikke opfyldt.
Gode redskaber, som kommunen kan bruge til at løfte bevisbyrden om årsagssammenhæng, vil ofte være fx præcise og velbeskrevne journaloplysninger om borgerens symptomer fra egen læge, speciallæge, retslægerådet samt beskrivelser af omstændighederne ved ulykken.
Forældelse
Forældelsesfristen i sager om sygedag-pengeregres løber som udgangspunkt fra skadens indtræden, jf. forældelseslovens § 2, stk. 4.
Spørgsmålet om dette har været diskuteret i teori (og retspraksis), da udbetalingerne af sygedagpenge typisk først vil ske et stykke tid efter skadens indtræden; når personen har kontaktet kommunen, og sagen er oprettet.
Udgangspunktet er imidlertid § 2, stk. 4 (skadens indtræden), hvilket afspejler, at kommunens krav er afledt af skadelidtes (borgers) krav.
Forældelsesfristen er 3 år, jf. forældelses-lovens almindelige regel i § 3, stk. 1.
Som følge af ovenstående er der i sager om sygedagpengeregres et stort behov for indgåelse af suspensions-aftaler (udsættelse af forældelse), så kommunen sikrer, at kravet om sygedagpengeregres ikke fortabes som følge af forældelse.
Sygedagpengelovens § 78, stk. 2:
“Forsikringsselskaber har pligt til inden 4 uger at orientere skadelidtes handlekommune, når der udbetales erstatning til den pågældende som følge af en personskade. Manglende overholdelse af 4-ugers-fristen medfører, at forældelsen af regreskravet suspenderes i tidsrummet frem til, at orienteringen af kommunen sker.”
|
Sygedagpengelovens § 78 indeholder herudover en helt særlig orienteringspligt for forsikringsselskaberne.
Der er her tale om en særregel om suspension af forældelsen af krav om sygedagpengeregres.
Forsikringsselskaberne har derfor pligt til at orientere den relevante handlekommune, når der udbetales erstatning som følge af en personskade. Hvis forsikringsselskabet overholder fristen, gælder det almindelige udgangspunkt som beskrevet ovenfor. Hvis forsikringsselskabet ikke overholder fristen, suspenderes (udsættes) forældelsesfristen for regreskravet frem til orienteringen rent faktisk sker.