Øget gennemsigtighed i varmesektoren
Lovprogrammet indeholder et forslag til ændring af varmeforsyningsloven. Lovforslaget skal implementere dele af en politisk aftale fra 28. juni 2024, som har til formål at sikre gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder.
Lovforslaget var i høring over sommeren og indeholder fire overordnede punkter. Centralt for lovforslaget er et krav om selskabsgørelse af de (få) varmeforsyninger, som endnu er kommunalt organiserede. Efter de seneste oplysninger vil kravet om selskabsgørelse ikke omfatte de varmeforsyningsvirksomheder, der er organiseret som § 60-fællesskaber. Fristen for selskabsgørelsen skal i henhold til aftalen være 1. januar 2027. Lovforslaget vil også indeholde krav om mindst to uafhængige bestyrelsesmedlemmer i kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder.
Herudover introducerer lovforslaget en prisloftsmodel for forbrugerprisen på fjernvarme. Prisloftsmodellen indebærer, at eventuelle forbrugerbindinger efter planloven eller varmeforsyningsloven kan blive uden virkning, hvis varmepriserne overstiger det fastsatte prisloft. Endelig vil forslaget indebære, at kommunale varmeforsyninger får ret til at etablere og drive termonet på de vilkår, der gælder for tilknyttet virksomhed.
Lovforslaget forventes fremsat i første halvdel af november 2024 og forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2025.
Teknisk vand som ny forsyningsart
Ifølge lovprogrammet vil der blive fremsat et lovforslag, hvis formål er at fastsætte de regulatoriske rammer for, hvornår forsyningsselskaber kan levere teknisk vand til industriformål. Forslaget præsenterer dermed teknisk vand som en ny forsyningsart, der ikke falder ind under de gældende regler for drikkevand eller spildevand. Teknisk vand benyttes bl.a. til Power-to-X.
Lovforslaget fremsættes i anden halvdel af februar 2025.
Håndtering af terrænnært grundvand
Mange steder i Danmark har særligt i de senere år oplevet store problemer med terrænnært grundvand. Lovprogrammet varsler forslag om en lov, som vil gøre det muligt for spildevandsselskaber at indgå kollektive løsninger med henblik på håndteringen af det terrænnære grundvand. Løsningerne kan indgås, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Herudover indebærer lovforslaget, at kommunen bliver myndighed for håndtering af det terrænnære grundvand.
Lovforslaget forventes fremsat i første halvdel af februar 2025.
Afskaffelse af skærpede krav til behandling af Danmarkskortet
Hvert år udgiver Social- og Boligministeriet Danmarkskortet, som for hver kommune viser Ankestyrelsens omgørelsesprocent i forbindelse med klager på det sociale område. Omgørelser omfatter ændring, ophævelse eller hjemvisning til ny behandling. Ved lov nr. 912 af 21. juni 2022 blev der indført skærpede krav til kommunalbestyrelsernes behandling af Danmarkskortet. De skærpede krav indebærer bl.a., at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er behov for en handlingsplan, skal Ankestyrelsen orienteres, og Ankestyrelsen kan da pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, hvis dette skønnes nødvendigt.
Ifølge lovprogrammet vil der blive fremsat lovforslag om, at de skærpede krav til kommunalbestyrelserne skal afskaffes. Forslaget har til formål at bidrage til regelforenkling og afbureaukratisering af kommunerne. Lovforslaget blev fremsat 24. oktober 2024 (lovforslag nr. L 64).
En ny type af plejehjem: Lokalplejehjemmet
Som en del af den politiske aftale om en reform af ældreområdet fra 18. april 2024 varsler lovprogrammet et lovforslag, som giver kommunerne mulighed for at etablere lokalplejehjem.
Driften af lokalplejehjem skal ske i regi af kommunale aktieselskaber, der kan ejes af én kommune eller af flere kommuner i forening. Lokalplejehjem-aktieselskaberne skal styres af selvstændige, professionelle bestyrelser med repræsentanter fra lokalområdet. Bestyrelserne har ansvaret for plejehjemmenes økonomi og drift. Ministeren kan fastsætte regler om bestyrelsernes sammensætning og kompetencer.
Lokalplejehjem kan ses som en hybrid mellem de kommunale plejehjem og de private friplejehjem. Dette ses fx på området for tilkøb: De kommunale plejehjem kan ikke tilbyde tilkøb, ud over de ydelser de er visiteret til, hvor det modsatte gælder for friplejehjemmene. Lokalplejehjemmene, der – indirekte – er kommunalt ejet, får som friplejehjem mulighed for at sælge beboerne tilkøbsydelser til markedspris. Det er en betingelse, at lokalplejehjemmene ikke herved laver konkurrenceforvridning.
Lovforslaget blev fremsat 7. november 2024 (lovforslag nr. L90), og loven forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2025.
Hvad var ikke med i lovprogrammet?
Der er kun få kommunale forsyningsområder tilbage, hvor selskabsgørelse ikke er påkrævet. Indsamling af affald er et af dem. Det følger af en politisk aftale fra august 2022, at der skal ske selskabsgørelse af de kommunale opgaver inden for bl.a. affaldsindsamling og genbrugsstationer. Hensynet bag aftalen er bl.a. at håndtere en momsproblematik. Lovprogrammet indeholder – i lighed med lovprogrammet for 2023/24 – imidlertid ikke et lovforslag herom. Om den politiske aftale fra august 2022 må anses som bortfaldet, eller om der senere kommer et lovforslag om selskabsgørelse af affaldsindsamlingen, er uvist.
Der er nedsat et udvalg, som arbejder med ændringen af offentlighedsloven. Det fremgår af kommissoriet, som beskriver udvalgets arbejde, at udvalget primært skal arbejde med den såkaldte ministerbetjeningsregel, som findes i offentlighedslovens § 24, og som regulerer adgangen til aktindsigt i centraladministrationen. Herudover skal udvalget arbejde med miljøoplysningsloven og det forhold, at den henviser til den gamle offentlighedslov. Udvalget forventer at være færdig med udvalgsarbejdet i marts 2025. Derfor indeholder lovprogrammet ikke lovforslag, som vedrører ændringen af offentlighedsloven, henholdsvis miljøoplysningsloven.