Planlægning for husbåde er dog ikke en helt enkelt opgave, og der er flere ting, som kommunerne skal være opmærksomme på. Vi giver et indblik i nogle af punkterne.
Vandområder er omfattet af statens højhedsret over søterritoriet, og kommunerne kan som udgangspunkt ikke planlægge for vandområder.
Siden 2007 har kommunerne dog haft mulighed for at planlægge for udformningen af anlæg på vandområder i byomdannelsesområder inden for eller i tilknytning til en havns såkaldte “dækkende værker”.
Efter havneloven er en havns “dækkende værker” som udgangspunkt det område, som afgrænses af en linje mellem havn-ens ydermoler. Hvis havnen ikke beskyttes af ydermoler, men fx ligger i læ i en fjord, vurderes de “dækkende værker” skønsmæssigt.
De nye regler
Med planlovsændringen blev muligheden udvidet, så kommunerne nu også kan planlægge for vandområder inden for en havns dækkende værker, selvom vandområdet ikke ligger i et byomdannelsesområde. Muligheden for at planlægge for vandområder i tilknytning til en havns dækkende værker gælder dog forsat kun i byomdannelsesområder.
Bestemmelserne om lokalplanlægning for vandområder findes nu i planlovens § 15, stk. 2, nr. 30 og 31, og giver bl.a. mulighed for at lokalplanlægge for “anbringelse af fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads”. Kommunerne kan derfor planlægge for husbåde og fx fastlægge, at der må – eller ikke må – anbringes husbåde til boligformål i bestemte havne.
En lokalplan kan ikke gribe ind i en eksisterende lovlig anvendelse, så de nye regler kan derfor ikke bruges til at forhindre, flytte eller på anden måde regulere husbåde, som allerede er lovligt placeret i en havn.
Efter planlovens § 11 b, stk. 2, nr. 14, kan kommunen også fastsætte rammer i kommuneplanen om anvendelsen af vandområder og udformning af anlæg på vandområder inden for en havns dækkende værker.
Husbåde er miljøfølsom anvendelse – i et ofte miljøkritisk område
Kommunen skal være opmærksom på, at husbåde til helårsbeboelse er følsomme i forhold til støj, lugt og støv. Placering af husbåde i en havn kan derfor være påvirket af de erhvervsmæssige aktiviteter i havneområdet, herunder tilstedeværelsen af støjbelastende eller lugtende aktiviteter.
Af forarbejderne til de nye bestemmelser fremgår det også direkte, at kommunen ved lokalplanlægning for vandområder bør inddrage forholdet til de risikovirksomheder, der måtte ligge på havnearealerne.
Efter planlovens §15 a, stk. 1, må en lokalplan kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis støjafskærmende foranstaltninger kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener.
Så hvis kommunen ønsker, at en havn skal anvendes til boligformål, skal kommunen undersøge, kortlægge og analysere, om der er støjbelastende aktiviteter i havnen, og hvad disse betyder for det område, der tænkes udlagt til helårsbeboelse. Kommunen skal på den baggrund vurdere, om lokalplanen skal indeholde bestemmelser om støjafskærmende foranstaltninger for at sikre husbådene mod gener. En lignende bestemmelse findes i planlovens § 15 b, stk. 1, i forhold til udlæg af arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening.
Hvis kommunen ønsker at understøtte og udvikle de erhvervsmæssige aktiviteter i et havneområde, er det en fordel, hvis kommunen med en lokalplan slår fast, at der ikke kan anbringes husbåde til boligformål i havnen. På den måde risikerer kommunen ikke, at anbringelse af nye husbåde påvirker de fremadrettede erhvervsaktiviteter i havneområdet.
Tilladelse fra Kystdirektoratet
Selvom kommunerne kan planlægge for husbåde, kræver anbringelse af husbåde på søterritoriet stadig tilladelse fra Kystdirektoratet efter reglerne i kystbeskyttelsesloven.
Kommunerne kan derfor i princippet udarbejde en lokalplan, som fastlægger, at der må placeres husbåde inden for en havns dækkende værker, hvorefter Kystdirektoratet giver afslag på tilladelse til placering af husbåde i havnen.
I Kystdirektoratets administrationsgrundlag fremgår, hvilke forhold der skal være belyst, før Kystdirektoratet kan behandle en ansøgning om tilladelse til anbringelse af husbåde, og hvad direktoratet lægger vægt på i sine afgørelser. Fx lægger direktoratet vægt på, om placeringen vil være til gene for havnedrift, sejlads, sejladssikkerhed eller den rekreative benyttelse af søterritoriet, sanitære forhold, og om områdets flora og fauna vil blive påvirket.
Kystdirektoratet vægter det generelt positivt, at husbåde placeres i en havn, men stiller bl.a. krav om samtykkeerklæring fra den havn, som husbåden skal placeres i.
Hvis man som kommune er i tvivl om, hvorvidt Kystdirektoratet er positivt indstillet over for placering af husbåde i en given havn, vil vi anbefale, at kommunen i forbindelse med lokalplanlægningen kontakter Kystdirektoratet for at afsøge, om direktoratet forventer at ville give tilladelse efter kystbeskyttelsesloven.
I lokalplanredegørelsen skal kommunen desuden beskrive, at virkeliggørelse af lokalplanen kræver tilladelse efter kyst-beskyttelsesloven, jf. planlovens § 16, stk. 2.
Husbåde er omfattet af byggeloven
Husbåde, som anvendes til beboelse, er omfattet af byggeloven. Det betyder, at kommunen skal byggesagsbehandle husbåde. Det er også kommunen, der skal føre tilsyn med overholdelsen af loven.
Husbåde skal overholde bygningsreglementet. De adskiller sig imidlertid væsentligt fra bygninger på land, hvorfor kommunen efter byggelovens § 11, stk. 1, litra b, kan stille særlige krav til husbåde ud fra de hensyn, som varetages efter byggeloven. Kravene fastsættes ud fra en konkret vurdering af hvert enkelt tilfælde. I Erhvervs- og Bolig-styrelsens vejledning om byggesagsbehandling af flydende boliger fra 2004 er det også flere steder forudsat, at kommunen kan dispensere fra regler i bygningsreglementet. Krav til husbådenes stabilitet og flydeevne er ikke omfattet af byggeloven, men derimod af regler på Søfartsstyrelsens område.
Husbåde som ferieboliger?
Hvis kommunen ikke ønsker at planlægge for husbåde til helårsbeboelse, men derimod til fritidsboliger, skal kommunen være opmærksom på, at der efter planlovens § 5 b, stk. 3, nr. 1, er forbud mod udlæg af nye sommerhusområder og udvidelse af eksisterende sommerhusområder i kystnærhedszonen.
Kystnærhedszonen omfatter ifølge planloven landzoner og sommerhusområder i kystområdet.
Efter planlovens § 5 b, stk. 4 og stk. 6, kan kommunen ansøge ministeren for byer og landdistrikter om tilladelse til at planlægge for nye sommerhusområder i kystnærhedszonen og til at fravige udgangspunktet om forbud mod udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen. Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt, for at tilladelse kan gives. Fx kan en tilladelse til at planlægge for nye sommerhusområder i kystzonen kun gives inden for en ramme på højest 6.000 nye sommerhusgrunde mod tilbageførsel af eksisterende ubebyggede sommerhusområder i kystnærheds-zonen til landzone.
Herudover bør kommunen være opmærksom på, om det ønskede projekt er i overensstemmelse med reglerne i sommerhusloven, herunder forbuddet mod erhvervsmæssig udlejning.