Kommunale plejehjem, friplejehjem og lokalplejehjem spiller hver især en rolle i denne nye udvikling – vi giver her et overblik over de tre organiseringsformer.
Regeringen og en række partier indgik i foråret 2024 en aftale om en ny ældrereform.
Heraf udspringer en del lovændringer og også en helt ny type plejehjem; lokalplejehjem.
Ældrereformen består således af nye hovedlove (ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem) samt ændringer af eksisterende love (lov om friplejeboliger, serviceloven m.fl.).
Kommunale plejehjem
Hovedparten af de eksisterende plejehjem er kommunale plejehjem. Ifølge almenboliglovens § 5, stk. 2, er det almene ældreboliger, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter serviceloven.
Ifølge almenboliglovens § 105 skal kommunen sørge for at skaffe det nødvendige antal almene ældreboliger til ældre og personer med handicap med særlige behov. Dette kaldes kommunens forsyningsforpligtelse, og kommunale plejehjem indgår heri, uanset driftsform.
Et kommunalt plejehjem kan drives af kommunen, eller kommunen kan indgå aftale med en ekstern aktør, herunder en selvejende institution eller anden privat aktør, om driften. Kommunerne har anvisningsret til kommunale plejehjem, uanset hvem der forestår driften.
Ved kommunal drift varetages driften af kommunalt ansatte, og kommunen har således den fulde råderet og kontrol over driften, fx hvilke principper plejehjemmet skal drives efter.
Alternativt kan driften varetages af en selvejende institution, der ikke er en del af den kommunale forvaltning. Her reguleres forholdet mellem kommunen og institutionen af en driftsoverenskomst. Denne kan binde institutionen så tæt til kommunen, at den udvidede inhouse-regel finder anvendelse, og aftalen ikke er udbudspligtig. Den selvejende institution ansætter personalet og driver plejehjemmet. Den selvejende institution ledes af en bestyrelse, den har sit eget værdigrundlag, og institutionen har ikke til formål at optjene overskud. Kommunen har anvisningsret og fastsætter selv serviceniveauet. Hvis den selvejende institution går konkurs, har kommunen forpligtelsen til at sikre, at beboerne modtager den hjælp, de er visiteret til.
Endelig kan kommunen udlicitere driften til en (rent) privat aktør. Her vil forholdet mellem kommunen og den private driftsoperatør være reguleret af den aftale, der har været i udbud. Den private driftsoperatør får brugsret til servicearealet, ansætter personale og står for driften af plejehjemmet. Kommunen har også ved privat drift anvisningsret og fastsætter selv serviceniveauet.
Hvis den private driftsoperatør går konkurs, har kommunen forpligtelsen til at sikre, at beboerne modtager den hjælp, de er visiteret til.
Friplejehjem
Et friplejehjem opføres og ejes af en privat aktør, og driften forestås af en privat aktør. Det kan være den samme private aktør, der opfører og driver friplejehjemmet, eller det kan være to forskellige. Beboerne lejer sig ind i boligerne, og hvis driften varetages af en anden end ejeren af bygningen, lejer driftsoperatøren sig ind på servicearealerne på en erhvervslejekontrakt.
Det kræver ikke en kommunal godkendelse at etablere et friplejehjem, men plangrundlaget skal tillade det.
Kommunen visiterer – som ved de kommunale plejehjem – borgere til plejehjem, men har kun anvisningsret, hvis der er en anvisningsretsaftale med operatøren. Borgeren kan derfor frit vælge, hvilket plejehjem vedkommende ønsker at bo på. Kommunen betaler operatøren en takst, der – hvis der ikke indgås anden aftale – svarer til kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger på kommunens egne plejehjem.
Friplejehjem kan tilbyde tilkøbsydelser, det vil sige ydelser ud over, hvad beboerne er visiteret til.
Hvis et friplejehjem går konkurs, har kommunen forpligtelsen til at sikre, at beboerne fortsat modtager den hjælp, de er visiteret til.
Lokalplejehjem
Som en del af en større ældrereform er der 7. november 2024 fremsat forslag nr. L 90 til en ny lov om lokalplejehjem.
Med den nye lov får kommunerne hjemmel til at etablere eller omlægge kommunale plejehjem til lokalplejehjem, som skal drives i regi af kommunalt ejede aktieselskaber. Der bliver således hjemmel til, at én kommune kan være eneejer af aktieselskabet, men flere kommuner kan også eje et lokalplejehjem-aktieselskab i fællesskab. Private aktører kan ikke være medejere af lokalplejehjem.
Aktieselskabet skal stå for driften af lokalplejehjemmet, mens ejerskabet af bygningerne skal følge reglerne for kommunale plejehjem.
Det er hensigten, at de nye lokalplejehjem skal have samme frihedsgrader som de private friplejehjem, selvom de er offentligt ejede. Et karakteristika ved lokalplejehjem bliver således, at beboerne får mulighed for at tilkøbe ydelser, ligesom det er tilfældet for friplejehjem. Dertil kommer, at lokalplejehjemmene ikke vil være underlagt kommunalbestyrelsens direkte styring. Lokalplejehjemmene vil heller ikke være omfattet af de kommunale retningslinjer for andre almene boliger eller plejehjem, medmindre kommunalbestyrelsen vælger dette.
Det følger af den foreslåede § 3, stk. 3, at de ansatte på lokalplejehjemmet skal have løn- og ansættelsesvilkår mindst svarende til, hvad der fremgår af landsdækkende kollektive overenskomster, der er indgået af de på det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter.
Kommunen kan med hjemmel i § 6 i lovforslaget udføre administrative opgaver for aktieselskabet. Selskabet skal betale markedspris herfor.
Lokalplejehjem-aktieselskabet skal ledes af selvstændige og professionelle bestyrelser, hvor repræsentanter fra lokalmiljøet og det private erhvervsliv er repræsenteret. Formanden og en eventuel næstformand for bestyrelsen skal udpeges af ejerne på generalforsamlingen. Selskabslovens bestemmelser om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal ifølge lovforslaget ikke gælde for de aktieselskaber, der driver lokalplejehjem.
Kommunalbestyrelsen vil fortsat være ansvarlig for visitation af borgerne og have forsyningsforpligtelsen, og kommunen vil have anvisningsret efter § 54, stk. 1, i almenboligloven. Det skal ikke være muligt for lokalplejehjem at afvise borgere.
De aktieselskaber, der driver lokalplejehjem, vil være omfattet af offentlighedsloven. Det fremgår af bemærkningerne, at der forventes udstedt en bekendtgørelse, hvorefter også forvaltningsloven vil gælde for aktieselskaberne.
Lokalplejehjem-aktieselskabets indtægter vil bestå af taksten fra kommunen samt indtægter fra tilkøbsydelser til beboerne. Kommunen må hverken yde lån eller stille garantier for aktieselskabet, og lån skal derfor optages i kommercielle banker og ikke KommuneKredit. Ved etableringen af et lokalplejehjem må det nøje overvejes, hvordan selskabet skal kapitaliseres, herunder fordi kommunen som ejer efterfølgende kun vil kunne indskyde midler, hvis en markedsøkonomisk investor ville gøre det samme, jf. statsstøttereglerne.
Hvis aktieselskabet opnår et overskud på driften af lokalplejehjemmet, kan overskuddet udloddes til kommunen – også selvom det måtte overstige en almindelig forrentning af indskudskapitalen.
Ejerkommunen vil fortsat have det overordnede ansvar for plejen på lokalplejehjem og skal derfor føre tilsyn med lokalplejehjem-aktieselskabet.