Den brede politiske aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren sigter mod at give kommuner og de mange kommunalt ejede forsyningsselskaber bedre rammer for CO2-fangst.
Forsyningssektoren kan bidrage væsentligt til opfyldelsen af Danmarks klimamålsætninger via fangst og lagring af CO2 (CCS). Sektoren, herunder affaldsforbrændingsanlæg, udgør cirka to tredjedele af det danske CO2-fangst-potentiale.
Formålet med aftalen
Formålet med den politiske aftale, der blev indgået i februar 2024, er at fjerne de regulatoriske barrierer og tydeliggøre rammevilkårene for CO2-fangst i forsyningssektoren. Det skal forbedre forsyningsselskabers mulighed for at byde på CCS-udbuddene i 2024 og 2025.
Der er lagt op til, at aftalen udmøntes i lovgivningen i løbet af 2024.
Hvordan ændrer aftalen på rammerne?
Kommuners mulighed for at deltage
CO2-fangstvirksomhed skal være selskabsmæssigt adskilt fra kommunen. For både kommunale og private selskaber gælder derudover, at CO2-fangst skal holdes adskilt fra varmedistributionsvirksomhed. CO2-fangst må dog som noget nyt varetages i samme selskab som kraftvarme-, varmeproduktions- eller elproduktionsvirksomhed.
Kommunerne får en udvidet hjemmel til at bære finansiel risiko for CO2-fangst. Det indebærer, at kommuner fremover vil kunne indskyde kapital i og stille garanti for egen CO2-fangst-virksomhed. Beslutningen om at bære en finansiel risiko skal træffes af kommunen.
Derudover er der med aftalen bl.a. også hjemmel til at sælge klimakreditter og CO2 for at finansiere CO2-fangst. Tiltaget ligestiller kommunale anlæg med private.
De økonomiske rammer for kommunale og private selskaber med CO2-fangst
De omkostninger til CO2-kvoter og -afgifter, som forsyningsselskabet sparer som følge af CO2-fangst, kan indregnes i varmeprisen som et overskud (op til substitutionspris eller affaldsvarmeprisloft). Derudover kan overskydende gratis varmekvoter overføres til fangstvirksomheden, i stedet for at de skal komme varmeforbrugerne til gode. Værdien af overskydende gratiskvoter skal dog efter gældende regler indgå i beregningen af støttebeløbet.
Varme fra CO2-fangstanlæg skal reguleres som overskudsvarme. Der ses p.t. på nye rammer for overskudsvarme, som muligvis kan indebære, at der kan ind--regnes et overskud i prisen for overskudsvarmen.
Samlet set har de nye økonomiske rammer den effekt, at både de kommunale og private selskaber har mulighed for at få flere frie midler til rådighed, som de kan bruge til at finansiere CO2-fangst .
Der er stadig et uafklaret spørgsmål med hensyn til afgifter, som kan få væsentlig indflydelse på økonomien i CO2-fangst.
De eksisterende rammer for kommunal CO2-fangst
I dag kan kommunale forsyninger nedbringe udledningen ved at fange CO2 fra deres kraftvarmeproduktion som tilknyttet virksomhed. CO2-fangstvirksomhed skal have et mindre omfang end hovedvirksomheden, aktiviteten skal som udgangspunkt holdes selskabsmæssigt adskilt fra hovedvirksomheden, det vil sige fra kraftvarmeproduktionen, og skal udøves på kommercielle vilkår. Det sidste betyder bl.a., at der kun kan anvendes frie midler, da CO2- fangst hverken kan skatte- eller takstfinansieres, og at kommunen ikke må stille garanti for CO2-fangstvirksomhed.
Hvad forbliver det samme for kommunal forsyningsvirksomhed?
Det er fortsat hensigten, at CO2-fangst på sigt skal være en kommerciel aktivitet. Forbrugerbeskyttelse er stadig i fokus. Reguleringen skal minimere risikoen for, at omkostninger til CO2-fangst bliver pålagt forbrugerne.
|