Der er nogle områder, som er ikke egnede til at blive forsynet med fjernvarme. Her må grundejerne selv stå for opvarmning af deres ejendomme, eller de må i fællesskab finde lokale varmeløsninger. I denne artikel vil vi se på, hvilken rolle kommunerne kan spille i processen.
Kommunernes muligheder for bistand til lokale varmeløsninger
Kommuner har hjemmel til at varetage kollektiv varmeforsyning. Det er større fjernvarmenet og produktionsanlæg, der har en varmekapacitet på mindst 0,25 MW. Kommuner kan ikke eje og drive mindre varmeløsninger eller termonet.
Kommuner kan som udgangspunkt kun planlægge og projektere anlæg, som kommuner selv må eje og drive. Kommuner må dog gerne vejlede borgerne om lokale varmeløsninger.
Af en aftale indgået mellem regeringen og KL om fremskyndet varmeplanlægning 29. juni 2022 er det lagt til grund, at kommunerne vil bidrage til understøttelse og udvikling af fælles varmeforsyningsprojekter i mindre målestok. Kommunerne kan ifølge aftalen yde bistand til borgere ved udvikling af konkrete projekter til forsyning af flere boliger i områder, hvor fjernvarmen ikke bliver udrullet.
Derudover har den Nationale Energikrise Stab (NEKST) anbefalet, at kommuner får adgang til at deltage i udrulningen af termonet og som minimum kan tage en vejledende rolle i disse projekter. På nuværende tidspunkt mangler der dog afklaring af, hvordan reguleringen af termonet kommer til at se ud.
I denne artikel vil vi gennemgå de muligheder, som kommuner har i dag for at bakke op om lokale varmeløsninger:
- Individuelle varmepumper til eget brug og nærvarme
- Deltagelse i VE-fællesskaber om termonet (til eget brug)
- Deltagelse i termonet til forsyning af andre (med dispensation)
Individuelle varmepumper til eget brug og nærvarme
Kommuner kan eje og drive individuelle varmepumper (med en kapacitet under 0,25 MW), hvis det sker til eget brug, det vil sige til forsyning af kommunens egne bygninger. Det giver kommunen mulighed for at bidrage til nærvarme-projekter.
I et nærvarmeprojekt går forbrugerne sammen, fx i et a.m.b.a., om at købe, installere og servicere individuelle varmepumper, som forbrugerne selv ejer. Ved at købe i fællesskab kan forbrugerne typisk opnå gunstige priser. En kommune kan deltage i sådanne nær-varme-projekter med henblik på forsyning af sine egne bygninger. Kommunen deltager således som forbruger ligesom de andre forbrugere.
Kommunen kan kun foretage indskud og stille garanti for sin forholdsmæssige ejerandel.
VE-fællesskab om termonet (eget brug)
Kommuner må engagere sig i VE-fælles-skaber med termonet.
En kommune kan sammen med andre forbrugere indgå i fællesskaber om vedvarende energi (VE-fællesskaber). Hovedformålet med et energifællesskab er at give kapitalejere eller deltagere eller de lokalområder, hvor fællesskabet opererer, miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele snarere end økonomisk fortjeneste. Begrebet “vedvarende energi” omfatter geotermisk energi. Et VE-fællesskab kan derfor eje og drive et fælles jordvarmeanlæg, termonet eller andre anlæg, der anvender geotermisk energi.
Fordelen for forbrugere, der deltager i et energifællesskab, er, at de som storforbrugere kan opnå stordriftsfordele, men beholde deres rettigheder som slutbrugere. Det kan være en fordel at indkøbe i fællesskab, fx varmepumper eller el, og optage et fælles lån til selskabets energianlæg.
Et VE-fællesskab kan etableres og drives som en forening, et interessentskab, et andelsselskab eller et kapitalselskab. Kommunen kan indskyde kapital og stille garanti for sin forholdsmæssige andel i selskabet. Kommunen kan ikke stille garanti ud over til eget brug.
Dispensation til at eje og drive termonet til forsyning af andre
Kommunale fjernvarmeselskaber kan søge dispensation hos Energistyrelsen til at eje og drive termonet som tilknyttet virksomhed til forsyning af områder, der ikke er egnede til fjernvarme. Termonet kan varetages som tilknyttet virksomhed, hvis visse kriterier er opfyldt:
- Der er tale om et udviklings- og demonstrationsprojekt, og den kommunale deltagelse er begrænset til udviklings- og demonstrationsfasen (fx 10 år).
- Projektet kan nedbringe anvendelse af olie-/gasfyr.
- Omsætningen udgør en beskeden del af den pågældende forsynings samlede omsætning.
- Fordelene ved den kommunale deltagelse i markedet opvejer risikoen for forvridning af det marked, som allerede eksisterer.
Energistyrelsen anvender sin beføjelse til at give dispensation restriktivt.
Termonet er en færdigudviklet varmeløsning, der tilbydes af private virksomheder. Derfor kan der som udgangspunkt ikke være tale om et udviklings- og demonstrationsprojekt. Der vil desuden kunne være risiko for forvridning af et eksisterende marked. Det kan derfor forventes, at Energistyrelsen alene vil imødekomme en ansøgning om dispensation, hvis der i den konkrete sag er helt særlige forhold, der taler for det.