Klimatilpasning i den kommunale planlægning

Klimaforandringer nødvendiggør i stigende omfang en indsats både nationalt og lokalt. Bredt i hele landet arbejdes med forskellige typer af projekter, der skal bidrage til at sikre mod konsekvenserne af klimaforandringerne.

Planloven giver i vidt omfang kommunerne mulighed for ved kommune- og lokalplanlægning at sikre, at klimatilpasningsløsninger indarbejdes som en forudsætning for kommende byudvikling, og at der i øvrigt foretages de nødvendige arealreservationer til brug for realisering af kommende klimatilpasning.

I denne artikel ser vi nærmere på de konkrete muligheder, som kommunerne har for at indarbejde klimatilpasning i planlægningen.

Kommuneplanen

Planloven indeholder krav til og muligheder for planlægning af klimatilpasning i kommuneplanens retningslinjer og rammer. Kommuneplanen er ikke bindende over for de enkelte borgere og virksomheder, men er afgørende for arealplanlægningen, bl.a. fordi kommuneplanen sætter rammerne for den efterfølgende lokalplanlægning i den enkelte kommune.

Efter planlovens § 11 a skal kommuneplanen bl.a. indeholde retningslinjer for:

• Udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion.
• Etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret areal­anvendelse mv. i de udpegede områder. Ifølge lovforarbejderne kan afværgeforanstaltninger bl.a. være kystbeskyttelse, håndtering af havvand, nedbør og vandløb eller særlige krav til bebyggelsens placering, udformning, kote mv.
• Friholdelse af arealer til ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet efter en risikostyringsplan er i væsentlig risiko for oversvømmelse.

Heraf følger, at der i kommuneplanens rammedel - for de områder, der i kommuneplanen er udpeget som områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion - skal fastsættes rammer for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion, hvis der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret areal­anvendelse mv. i områderne.

Rammerne kan være beskrevet helt overordnet, men kan også – uden dog at indeholde en beskrivelse af helt konkrete tekniske løsninger - være mere specifikke og indeholde oplysninger om, hvilken afværgeforanstaltning der skal etableres i et bestemt område.

Lokalplaner

Varetagelse af klimatilpasning udgør en lovlig planlægningsmæssig begrundelse for lokalplanlægning og er med de seneste ændringer af planloven nu også indsat som en del af planlovens formålsbestemmelse. Det betyder, at kommunerne har hjemmel til at udarbejde lokalplaner med den planlægningsmæssige begrundelse at varetage klimatilpasningsmæssige hensyn.

Der kan fortsat alene lokalplanlægges for de emner, der er oplistet i lokalplankataloget, jf. planlovens § 15, stk. 2. Særligt de følgende bestemmelser fra lokalplankataloget vil kunne anvendes til at lokalplanlægge for klimatilpasning:

Lokalplankataloget giver således flere muligheder for at sikre arealreservation til klimatilpasningsprojekter.

Det er uden betydning for den fysiske planlægning i lokalplaner, hvilket hjemmelsgrundlag de enkelte projekter i givet fald efterfølgende måtte kunne gennemføres efter. Det betyder altså, at der kan arealplanlægges for de enkelte projekter, uanset om det enkelte projekt går ud på at etablere spildevandstekniske anlæg, eller der fx er tale om arealreservationer, som knytter sig til oversvømmelsesarealer, der etableres som en del af en vandløbsregulering. Sidstnævnte fx ved at der ved lokalplanlægning foretages arealreservation til, at arealerne langs en vandløbsstrækning skal anvendes til klimatilpasning, ligesom der kan ske arealreservation til konkrete anlæg i form af fx diger.

Lokalplanlægningen forudsætter derfor ikke, at der nødvendigvis er et aktuelt projekt, der skal eller kan realiseres, men kan sikre, at der i planlægningen reserveres areal til kommende løsninger.

For områder, der er udpeget i kommuneplanen som oversvømmelsestruede, er der krav om, at der optages bestemmelser i lokalplanen om, at der etableres afværgeforanstaltninger, når der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse mv. i disse områder, jf. planlovens § 15, stk. 11. Også på klimasikringsområdet giver det derfor mening, at der allerede i kommuneplanen signaleres et nødvendigt behov for, at der i den lokale planlægning tages afsæt i de helt konkrete udfordringer og behov.

Det er ikke nemt at forudse alle behov i en kommuneplan, men den seneste ændring af planloven giver nu mulighed for at indtænke behov og muligheder i en lokalplanlagt klimaramme.

Hvis denne ramme kobles med mulighederne for klimasikring i fx lov om offentlige veje og vandløbsloven og siden indgår i en dialog med forsyningsselskaberne, er der åbnet op for en samlet afklaring af muligheder og barrierer i forhold til at nå i mål med klimatilpasning.