Klimasikring: Vandløbsregulering over kommunegrænser

Vand kender ikke og respekterer ikke kommunegrænser. Det gælder ikke kun nedbør, men også vandløb, som ofte løber igennem flere kommuner. Når en kommune som led i et klimatilpasningsprojekt ønsker at regulere et vandløb, der krydser kommunegrænser, eller måske udgør selve grænsen mellem kommuner, opstår en række juridiske og praktiske udfordringer i forhold til fastlæggelse af, hvilken kommune der er myndighed for det pågældende projekt, og hvordan projektet koordineres blandt flere vandløbsmyndigheder.

Vandløbsregulering som led i klimatilpasning

Vandløb har været anvendt til klimatilpasning, før begrebet klima­tilpasning kom til. Men vandløbsmyndighederne er over tid – og i samarbejde med deres forsyningsselskaber – blevet stadig mere bevidste om at inddrage og anvende de vandløb, der allerede findes i landskabet, til nutidens klimatilpasningsprojekter. Regulering af vandløb i form af fx vandløbsud­videlser eller fjernelse af flaskehalse i vandløbet kan nemlig medvirke til at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet i vandløbet til at håndtere øgede vandmængder.

Vandløbsmyndighed – hvor går grænsen?

Når vandløb krydser kommunegrænser, opstår først og fremmest et spørgsmål om afgrænsning af vandløbsmyndighedens kompetence. Vandløbsloven besvarer ikke umiddelbart dette spørgsmål, da det alene fremgår af vandløbslovens § 7, at det er kommunalbestyrelsen, der er vandløbsmyndighed. Dog må bestemmelsen forstås sådan, at hver kommune fungerer som vandløbsmyndighed for de vandløbsstrækninger, som geografisk er beliggende inden for egen kommunegrænse. Der ses i denne artikel bort fra, at andet kan være bestemt i vand­planerne.

Efter vandløbsloven udgør den fysiske afgrænsning af kommunen også afgrænsningen af kompetencen mellem de to kommuners myndighedsansvar, når et vandløb krydser en kommunegrænse.

Hvornår skal nabokommunen inddrages?

Det fremgår af reguleringsbekendtgørelsens § 13, at der skal forhandles mellem de berørte vandløbsmyndig­heder (kommuner), hvis en sag vedrører vandløbsforholdene i flere kommuner. Det fremgår desuden af bekendtgørelsens § 14, at vand­løbsmyndigheden skal indhente udtalelser fra interesserede myndigheder mv.

Regelgrundlaget indeholder ikke derudover bestemmelser, der nærmere fastlægger, hvordan andre vandløbs­myndigheder konkret skal inddrages i behandlingen af en sag om vandløbsregulering. I praksis og efter praksis er det derfor op til den enkelte kompetente kommune at fastlægge rammerne for inddragelse af fx nabokommunen, men det skal gøres på en måde, så nabokommunen reelt får mulighed for at have indflydelse på processen, i det omfang den eller andre interessenter i nabokommunen er eller kan blive berørt.

Reguleringstiltag på tværs af kommunegrænser

Der er overordnet to situationer, hvor reguleringstiltag i et vandløb vil gå på tværs af kommunegrænser:

1. Hvor reguleringstiltag for et vandløb beliggende i én kommune indebærer fysiske foranstaltninger eller har fysiske konsekvenser i en anden kommune.




Fx kan et vandløb være beliggende i én kommune, der grænser op til nabokommunen (løber langs med kommunegrænsen), og hvor tiltag i tilknytning til reguleringsprojektet – fx etablering af diger i tilknytning til vandløbet – delvist etableres på ejendomme beliggende i nabokommunen.

2. Hvor vandløbet udgør selve grænsen mellem to kommuner, og vandløbet (eller en strækning af vandløbet) dermed er beliggende i to kommuner.

Myndighedskompetence i situation nr. 1

Kommunerne er hver især vandløbs­myndighed for de vandløbsstrækninger, der geografisk og fysisk er beliggende inden for deres egen kommunegrænse.

Det er derfor den kommune, hvor en vandløbsstrækning er beliggende, der skal træffe afgørelse om reguleringstiltag for den pågældende vandløbsstrækning.

Det ændrer ikke umiddelbart ved denne kompetencefordeling, at et reguleringstiltag for vandløbsstrækningen spreder sig ind i en nabokommune. Det vil således fortsat være den kommune, hvor vandløbet er beliggende, som er vandløbs­myndighed, selvom der etableres tiltag som en del af reguleringen – fx et dige – i nabokommunen.

Myndighedskompetence i situation nr. 2

Der kan særligt opstå tvivl om kompetencen i de situationer, hvor vandløbet udgør kommunegrænsen mellem to nabokommuner, og hvor det derfor ikke fysisk kan afgrænses, i hvilken kommune vandløbet er beliggende på den pågældende strækning.

På disse strækninger kan der have udviklet sig en praksis mellem de to involverede kommuner, i forhold til hvordan myndighedskompetencen fordeles mellem kommunerne, eller hvordan afgørelser efter vandløbsloven i praksis træffes på de delte strækninger af vandløbet.

Hvis kommunerne ikke kan blive enige (om fx kompetence eller hvilke tiltag der skal gennemføres), afgøres uenigheden af Miljøstyrelsen, jf. vandløbslovens § 7, stk. 2.

Hvem skal høres?

Hvis en kommune ønsker at regulere et vandløb på en måde, der påvirker en nabokommune, skal kommunen indhente en udtalelse fra den berørte nabokommune, inden projektet kan iværksættes.

Derudover skal kommunen også partshøre de grundejere, som har en væsentlig interesse i projektet, altså dem, der direkte vil blive på­virket af ændringerne. Det gælder fx typisk ejere af jord langs vandløbet, dige- eller pumpelag. Kommunen skal være opmærksom på, at disse grundejere har ret til at blive hørt i sagen, uanset om de bor i den kommune, som står for projektet, eller i nabokommunen.

Areal- og rettighedserhvervelse

Vandløbsregulering kræver plads. Derfor vil gennemførelse af vandløbsregulering som led i et klimatilpasningsprojekt ofte nødvendiggøre arealerhvervelse. De areal- og rettighedserhvervelser, der ikke kan klares ved frivillig aftale med grundejerne, vil kræve, at der iværksættes en ekspropriationsproces.

En beslutning om ekspropriation efter vandløbslovens § 71 skal træffes af vandløbsmyndigheden. Det vil derfor også ved ekspropriation være vandløbsmyndigheden i den kommune, hvor vandløbet ligger, som skal træffe afgørelse og gennemføre nødvendige beslutninger om ekspropriation. Dette gælder også, når der er tale om ekspropriation af et areal i en nabokommune som følge af den beslutning, der er truffet vedrørende vandløbsregulering.

Den eksproprierende myndighed (kommunen, der er vandløbsmyndighed) er ansvarlig for at gennemføre ekspropriationsprocessen. Det indebærer konkret, at kommunen skal indkalde til og deltage i den åstedsforretning, der skal afholdes. Hvis der sker ekspropriation i en nabokommune, er det dog vores anbefaling, at også denne kommune deltager i åstedsforretningen, sådan at det sikres, at denne kommune er behørigt informeret og inddraget i processen.