Siden whistleblowerloven trådte i kraft 17. december 2021, har det været lovpligtigt for landets kommuner at have en whistleblowerordning. Hvis en indberetning omhandler borgmesterens eller andre kommunalpolitikeres varetagelse af opgaver på vegne af kommunen, kan indberetningen være omfattet af whistleblowerloven, herunder hvis der er tale om alvorlige lovovertrædelser eller andre alvorlige forhold.
KL har i maj 2024 sendt en orientering til landets kommuner om whistleblowerlovens anvendelse i forhold til kommunalpolitikere. Orienteringen er et supplement til Justitsministeriets vejledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser.
Hvem kan lave en indberetning til en kommunes whistleblowerordning?
Whistleblowerordningen skal som minimum stilles til rådighed for kommunens ansatte. Ordningen kan dog udvides til også at omfatte andre, herunder tidligere og kommende ansatte, eksterne samarbejdspartnere og leverandører.
Justitsministeriet har oplyst, at kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke er omfattet af den personkreds, som efter whistleblowerloven kan indberette om forhold til kommunens whistleblowerordning. Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem får viden om alvorlige forhold i kommunen, må vedkommende i stedet benytte sig af almindelige kommunikationsveje, typisk ved at orientere borgmesteren eller forvaltningen.
Hvilke forhold kan whistleblowere indberette om?
Indberetninger om borgmesterens eller andre kommunalpolitikeres handlinger er omfattet af whistleblowerloven, hvis de omhandler alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold, som er begået som led i varetagelsen af hvervet.
Whistleblowerenhedens kompetence
Whistleblowerenheden udgøres af en eller flere ansatte i kommunen og har til opgave at modtage og screene indberetninger, følge op på indberetninger samt have korrespondance med whistlebloweren, herunder give feedback om opfølgningen. Whistleblowerenheden har kompetencen til at vurdere, om en indberetning er omfattet af whistleblowerloven.
Kommunen kan antage en ekstern aktør (fx en advokat) til at administrere kommunens whistleblowerordning, herunder screeningen af, om en indberetning er omfattet af whistleblowerloven. Kommunen kan – typisk i helt særlige tilfælde – også overlade det til en ekstern at følge op på en indberetning.
Whistleblowerenheden har pligt til at følge op på indberetninger om borgmesteren eller andre kommunalpolitikere, hvis det indberettede forhold er omfattet af whistleblowerloven. Hvis der er anledning til at iværksætte en egentlig undersøgelse, bør whistleblowerenheden forhøre sig hos kommunaldirektøren eller den relevante forvaltningsdirektør – under forudsætning af at vedkommende ikke er involveret i indberetningen – om der allerede er iværksat en undersøgelse i forvaltningen.
Det kan være en vanskelig situation for whistleblowerenheden at håndtere indberetninger om kommunens politikere eller øverste administrative ledelseslag. For at sikre armslængde og ”skærme” whistleblowerteamet kan kommunen fx fastsætte en intern retningslinje om, at indberetninger om den øverste ledelse håndteres af en ekstern aktør.
Tavshedspligt om indberetninger
Whistleblowerlovens §§ 25 og 26 pålægger whistleblowerenheden en særlig tavshedspligt, både om whistleblowerens identitet (hvis den er kendt) og om indberetningens indhold. Oplysninger om indberetningens indhold må kun videregives til andre, hvis det er nødvendigt for at følge op på indberetningen. Personer, der inddrages i opfølgningen, er underlagt samme tavshedspligt – og det skal den, der videregiver oplysninger om indberetningen, udtrykkeligt gøre opmærksom på i forbindelse med videregivelsen.
Tavshedspligten gælder også ved videregivelse af oplysninger til den, indberetningen handler om. Som udgangspunkt må oplysningerne ikke videregives, men i de tilfælde, hvor whistleblowerenheden har behov for at belyse indberetningen ved at spørge den pågældende ind til forholdene i indberetningen, da vil whistleblowerenheden være berettiget til at videregive oplysningerne.
Tavshedspligten betyder, at der ikke er aktindsigt i oplysninger, som indgår i en indberetning. Kommunen skal dog efter whistleblowerlovens § 27 én gang årligt offentliggøre oplysninger om whistleblowerordningens aktivitet.
Ret til sagsindsigt – dog ikke om whistleblowerens identitet
Kommunalbestyrelsesmedlemmer har efter kommunestyrelseslovens § 9 ret til sagsindsigt, men retten omfatter ikke oplysninger, der kan afsløre whistleblowerens identitet. Retten til sagsindsigt omfatter oplysninger om de forhold, der er indberettet om, og også hvem indberetningen omhandler, medmindre whistleblowerens identitet på den måde kan udledes. Selvom whistleblowerenheden som udgangspunkt ikke må videregive oplysninger om indholdet af en indberetning, er whistleblowerenheden således forpligtet til at udlevere disse oplysninger, hvis kommunalbestyrelsesmedlemmer anmoder om sagsindsigt.
Det er KL’s vurdering, at tavshedspligten medfører, at kommunalbestyrelsen ikke kan beslutte, at whistleblowerenheden altid skal informere kommunalbestyrelsen om alle eller udvalgte indberetninger, fx om borgmestre eller kommunalbestyrelsesmedlemmer. Ifølge KL ville dette være en omgåelse af whistleblowerlovens krav om, at whistleblowerenheden skal behandle sagerne uafhængigt. Det vil også være en overtrædelse af kravet om, at indberetningens indhold kun må videregives, når det er nødvendigt som led i opfølgning.
Kan kommunen afholde udgifter til bistand i forbindelse med whistleblowersager?
Kommunernes mulighed for at afholde udgifter til advokatbistand til en berørt borgmester eller kommunalpolitiker i forbindelse med whistleblowersager er reguleret af de generelle regler om kommuners mulighed for at betale kommunalbestyrelsesmedlemmers udgifter til advokatbistand.
Det er KL’s vurdering, at betingelserne for lovlig betalt bistand er, at indberetningen angår handlinger, som er begået som led i det kommunale hverv, og at handlingen ikke klart er uden sammenhæng med varetagelsen af medlemmets funktioner i henhold til styrelsesloven, modsat hvis der er tale om udtalelser af mere privat karakter.
Afslutning af whistleblowersager
Whistleblowerenheden har ikke kompetence til at beslutte, hvordan kommunen skal agere på baggrund af en afsluttet whistleblowersag. Whistleblowerenheden kan således ikke træffe beslutning om fx ansættelsesretlige reaktioner. I stedet skal whistleblowerenheden videregive sine konklusioner til fx lederen i forvaltningen, som træffer beslutning om det videre forløb. I sager, der omfatter den administrative topledelse eller politikere, vil orientering typisk ske til Økonomiudvalget eller eventuelt kommunalbestyrelsen.
|
Hos Horten administrerer vi en række whistleblowerordninger
på vegne af kommuner. Vores whistleblowerteam står for at modtage, screene og have dialogen med whistlebloweren.
Herudover bistår vi med rådgivning om kommunens opfølgning, og i særlige tilfælde står vi for undersøgelsen af indberetninger
|