Historier om iltsvind og dårlige tilstande i danske farvande og fjorde har skabt et øget fokus på vandrammedirektivet, som Danmark skal overholde. Efter direktivet skal alle danske vandområder være i god tilstand, og fristen for at opfylde denne forpligtelse er ved at løbe ud.
Horten giver en kort indføring i direktivet, aftalen og deres indbyrdes sammenhæng.
Vandrammedirektivet
Direktiv 2000/60 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger – bedre kendt som vandrammedirektivet – fastlægger rammerne for beskyttelse af vandområder og grundvand i EU.
Direktivet forpligter alle EU’s medlemslande til at sikre, at overfladevandområder og grundvandsforekomster kommer i såkaldt god tilstand. Efter direktivet skulle god tilstand opnås i december 2015. Fristen kunne imidlertid forlænges til december 2021 og til december 2027.
For at være i god tilstand skal overfladevandområderne både være i god kemisk tilstand og god økologisk tilstand. God kemisk tilstand refererer til, at vandområderne skal opfylde fastsatte kvalitetskrav for en række forurenende stoffer. God økologisk tilstand vedrører økosystemet, herunder fx antallet af planter og fisk. I den forbindelse er kvælstofindholdet af afgørende betydning.
Vandområdeplaner
Efter vandrammedirektivet skal medlemslandene udarbejde såkaldte vandområdeplaner, der skal ajourføres hvert sjette år.
De danske vandområdeplaner er et informationsværkstøj, som har til formål at oplyse om planer, midler og tidsplan for at opnå den ønskede miljøtilstand, mens de bindende miljømål og indsatser til at nå målene er fastsat i bekendtgørelser.
Vi er på nuværende tidspunkt i den tredje vandplansperiode, VP3, som blev offentliggjort i juni 2023. VP3 omfatter perioden fra 2021-2027 og udløber derfor med fristen for opfyldelse af målet om god tilstand i december 2027.
Status på opfyldelse af målet
Selvom vi er halvvejs igennem VP3 og nærmer os udløbet af fristen 22. december 2027, er Danmark langt fra at være i mål med at opnå god tilstand i de danske vandområder.
I VP3 har Miljøstyrelsen oplyst, at kun fem ud af Danmarks 109 kystvande er i god tilstand. Ud af de 18.600 km vandløb, der indgår i VP3, er det også kun 5.050 km, som er i god tilstand. For søer gælder det, at fem ud af i alt 986 søer er i god tilstand.Der skal altså igangsættes omfattende indsatser – herunder indsatser til reduktion af kvælstofniveauet – hvis målet om god tilstand skal nås.
Hertil kommer, at mange vandområder stadig er ”ukendt tilstand” på et eller flere kvalitetsparametre, hvorfor det ikke er klart, hvilke indsatser der vil være nødvendige.
Den Grønne Trepart
I juni 2024 indgik regeringen og en række organisationer den såkaldt grønne trepartsaftale. Aftalen indeholder bl.a. principper for indsatsen for et bedre vandmiljø som – ifølge aftalen – skal bringe Danmark i mål med vandrammedirektivet.
Principperne vedrører bl.a. arealomlægninger, udarbejdelse af omlægningsplaner med afsæt i reviderede vandplaner, markregulering, akutindsatser og minimering af belastninger fra punktkilder, særligt spildevand.
Det fremgår af aftalen, at det forventes, at mindst 2/3 af de danske vandområder vil være helt i mål med de nødvendige kvælstofindsatser i 2027. I de øvrige områder vil indsatserne være sat i gang senest i 2027 med ”et klart defineret spor og en bindende proces frem mod målopfyldelsen”. Samtidig forudsættes det, at alle indsatser realiseres løbende og senest i 2030.
Når vi så i mål?
Med den grønne trepartsaftale accepteres det altså, at ca. 1/3 af vandområderne ikke vil nå målet om god tilstand inden 22. december 2027. Indsatserne til opfyldelse af målet vil blive sat i gang inden udløbet af fristen, men efter vores opfattelse vil det ikke være tilstrækkeligt til at opfylde forpligtelserne efter vandrammedirektivet.
Hvis Danmark ikke kan påberåbe sig en undtagelse til kravet om god tilstand inden december 2027, vil Danmark derfor overtræde sine forpligtelser efter vandrammedirektivet.
Undtagelser
Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 4, åbner op for, at fristen for opfyldelse af målet om god tilstand kan udskydes, men ud over fristforlængelserne til henholdsvis december 2021 og 2027 kan det kun ske, hvis de naturlige forhold er af en sådan karakter, at målene ikke kan opfyldes inden for planperioderne.
Ud over disse tilfælde er det derfor ikke muligt at udsætte gennemførsel af indsatserne til opfyldelse af målet til efter 22. december 2027, hvilket Miljøministeriet også har vurderet i den såkaldte ”second opinion” vedrørende kvælstofindsatsen fra september 2024.
Efter vandrammedirektivets artikel 4, stk. 5, kan medlemsstaterne fastsætte mindre strenge miljømål for et konkret vandområde, hvis det er påvirket af menneskelig aktivitet, eller hvis målet – på grund af vandområdets naturlige betingelser – er uopnåeligt eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger.
Der er imidlertid en række betingelser, der skal være opfyldt for at anvende undtagelsen, herunder at de miljømæssige og socioøkonomiske behov, der dækkes af sådanne menneskelige aktiviteter, ikke kan opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger.
Direktivets undtagelsesbestemmelser er altså begrænsede og vil ikke kunne anvendes til generelt at udsætte tidsfristen for eller målet om god tilstand.
Overtrædelse af direktivet?
Når det ikke anses for realistisk at nå målet om god tilstand i 2027, og Danmark ikke generelt vil kunne påberåbe sig direktivets undtagelsesbestemmelser til at nedsætte målet eller udsætte tidsfristen, er der altså en reel risiko for, at Danmark kommer til at overtræde vandrammedirektivet.
Dette må også antages at være baggrunden for, at der i trepartsaftalen er lagt op til at igangsætte en dialog med EU-Kommissionen.
Spørgsmålet om overholdelse af direktivet, undtagelsesmulighederne og de nødvendige indsatser må også forventes at få et yderligere fokus i de politiske drøftelser om udmøntning af aftalen. Hvad resultatet heraf bliver, må tiden vise.