I denne artikel ser vi nærmere på selskaberne, der er organiseret som kapitalselskaber – altså aktieselskaber (A/S) eller anpartsselskaber (ApS).
Det er fx udbredt i forsyningssektoren, hvor kommunerne driver vand-, spildevand-, affald-, varme- og elforsyning i selskabsform, eller på havneområdet, hvor kommunalt ejede havne nogle steder er aktieselskaber. Aktieselskaber bruges fra tid til anden også til erhvervsudvikling og i forbindelse med turisme.
Der er i øvrigt lovgivning på vej, som vil medføre, at varmeforsyning skal udskilles fra kommunen og drives i selskabsform.
Hvorfor en sammenlægning?
Der kan være mange gode grunde til, at kommunale selskaber overvejer en sammenlægning:
- Større selskaber med flere ansatte giver som udgangspunkt en mere robust organisation med en højere specialeringsgrad og evne til at tiltrække og fastholde specialiserede medarbejdere.
- Sammenlægningerne giver ofte mulighed for økonomisk optimering og stordriftsfordele, fx i forbindelse med indkøb, hvilket medfører besparelser. Forsyningsselskaber underlagt prisregulering kommer disse i sidste ende forbrugerne til gavn.
- Færre selskaber giver som udgangspunkt en enklere organisering. Fx er det muligt at reducere antallet af bestyrelser, der skal betjenes og klædes på til at træffe beslutninger. Det modsvares dog af en mere kompleks struktur med flere ejere, som alle gerne vil være repræsenteret i fx en bestyrelse.
Den generelle tendens i forsyningssektoren er, at der sker en løbende konsolidering, hvor flere og flere går sammen.
Hvad sker der, når to selskaber sammenlægges?
Når to selskaber sammenlægges, kan det gøres enten ved en fusion eller en aktivoverdragelse:
Fusion: Her ”sammensmeltes” de to selskaber til ét selskab. Det kan enten ske, så det ene selskab videreføres, og alt samles under det gamle CVR-nr., eller der kan oprettes et nyt selskab med nyt CVR-nr. Ved en fusion indtræder det nye/fortsættende selskab automatisk i alle de gamle selskabers rettigheder og forpligtelser – såkaldt universalsuccession.
Aktivoverdragelse: I en aktivoverdragelse indgås en aftale om at overdrage nærmere angivne aktiviteter fra ét selskab til et andet selskab. Ved en aktivoverdragelse kræver overdragelse af eksisterende kontrakter samtykke fra den anden aftalepart.
Som udgangspunkt gennemføres sammenlægninger som fusioner på grund af muligheden for universalsuccession.
Det er vores erfaring, at en sammenlægning kun bliver lavet som en aktivoverdragelse, hvis lovgivningen ikke tillader at lave en fusion med universalsuccession. Det kan fx være fusioner på forsyningsområdet. Der er således ikke adgang til at fusionere vandværker, der drives i et andelsselskab (A.m.b.a.), med fx et aktieselskab (A/S).
Trin i en fusion
Formelt gennemføres en fusion ved:
Fusion: Bestyrelsen i de fusionerende selskaber underskriver en fusionsplan, som offentliggøres i mindst fire uger. Herefter vedtager generalforsamlingerne i de fusionerende selskaber at gennemføre fusionen med virkning fra en bestemt dato. Ofte laves der også en overdragelsesaftale.
Aktivoverdragelse: Der indgås en aftale om overdragelse af aktiver og passiver, hvor aktiviteterne overdrages med virkning fra en bestemt dato. Den underskrives af de tegningsberettigede. Selskabets vedtægter kræver typisk, at dette godkendes på generalforsamlingen.
Hvis et selskab, som er direkte ejet af en kommune, skal fusionere, udgør kommunalbestyrelsen den generalforsamling i selskabet, der skal vedtage fusionen. Det gøres typisk ved, at fusionen bliver behandlet i kommunalbestyrelsen, hvorefter borgmester eller kommunaldirektør bemyndiges til at møde på generalforsamlingen og stemme på kommunens vegne. Også hvis der er tale om fusion af selskaber, som kun er indirekte ejet af kommunen, vil kommunen ofte tage stilling til den endelige beslutning om fusion.
Når kommunale selskaber sammenlægges, kan det give anledning til bekymring og kritiske spørgsmål. Derfor er der brug for grundig forberedelse og sikring af forankring af beslutningerne, herunder i forhold til konsekvenser for medarbejderne.
For at nå i mål er det derfor hensigtsmæssigt med en proces, hvor alle bliver hørt. Det kan fx ske med en styregruppe med repræsentanter fra alle parter. Styregruppen kan fx udarbejde politiske indstillinger og forhandle en ejeraftale.
Men ud over beslutningspunkterne for ejerne ovenfor skal der også tages højde for en række andre ting i en fusion. Dem ser vi nærmere på nedenfor.
Ejeraftale
Når flere kommuner ejer et selskab sammen, bør der være en ejeraftale, som regulerer det fælles ejerskab. En ejeraftale vil typisk indeholde bestemmelser om:
- Ejernes samarbejde om selskabet.
- Hvordan bestyrelsen/-erne sammensættes, inkl. proces for indstilling af bestyrelsesmedlemmer.
- Hvordan kompetencefordelingen mellem bestyrelsen og generalforsamlingen skal være.
- Hvordan processen for at optage nye ejere skal være. Det kan fx være ved nye fusioner.
- Om ejerne frit kan sælge deres aktier i selskabet, eller om de øvrige ejere har en forkøbsret.
- Hvordan konflikter mellem ejerne skal løses.
Fusionskontrol
Visse fusioner skal godkendes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, før de gennemføres. Det gælder fx, hvis de deltagende virksomheder har en samlet omsætning i Danmark på over 900 mio. kr., og mindst to af de deltagende virksomheder hver især har en omsætning på 100 mio. kr. i Danmark.
Medarbejdere
Hvis der er ansatte i de berørte selskaber, skal der tilrettelægges en orienteringsproces, ligesom et MED-udvalg typisk skal involveres.
Derudover skal det afklares, hvilke overenskomster der skal anvendes efter fusionen, og der skal udarbejdes nye ansættelseskontrakter eller tillæg med angivelse af den nye arbejdsgiver.
En fusion kan være en følsom proces for medarbejderne. Det gælder særligt, hvis fusionen gør, at medarbejdere skifter arbejdssted eller funktion, men i alle tilfælde er det vigtigt at sikre sig en god proces omkring dette.
Myndighedstilladelser
Hvis der sker en fusion, er der universalsuccession. Det gælder som udgangspunkt også for offentligretlige tilladelser. Dog kan der være en forpligtelse til at orientere den udstedende myndighed eller til at sikre, at eventuelle vilkår stadig er opfyldt. I visse tilfælde kan der være krav om godkendelse.
Ved en aktivoverdragelse afhænger muligheden for at overdrage tilladelser mv. af, hvilken tilladelser der er tale om, og hvad der konkret er aftalt i overdragelsesaftalen.
Aftaler med andre
Ved en fusion overdrages kontrakter med andre automatisk. Der kan dog være behov for at gennemgå alle kontrakter alligevel. Fx kan der være kontrakter, som fremover er unødvendige, eller der kan være kontrakter med såkaldte ”change of control”-bestemmelser. De kan fx give ret til opsigelse eller krav på betaling af en bod ved fusion, hvis fusionen betyder, at kontrollen over selskabet ændres.
Ved en aktivoverdragelse skal der indhentes samtykke for at overdrage kontrakterne, medmindre der allerede i aftalen er indsat en bestemmelse, der giver det fusionerende selskab ret til at overdrage aftalen. Samtykke bør indhentes som et positivt samtykke, når der er tale om kontrakter om kritiske ydelser, eller som har en stor kontraktsum.
Den fremadrettede drift
Ud over det snævert juridiske skal man huske at tænke hele vejen rundt om driften af det fusionerede selskab.
Hvis der fx skal udbetales løn eller opkræves takster, skal der være et it-system på plads, som kan håndtere den opgave – også for det fusionerede selskab.