Barnets Lov

Barnets Lov samler bl.a. servicelovens hidtidige bestemmelser på børne- og ungeområdet i én lov. Det er hensigten, at Barnets Lov skal danne rammen for de støttebestemmelser, der henvender sig til børn og unge under 18 år og deres familier (med­mindre andet specifikt er nævnt i loven).

Formålet med loven er bl.a. at afspejle et tidssvarende børnehensyn; barnets eller den unges perspektiv skal altid være i centrum (barnets tarv).

Et nyt børnesyn

Et tidssvarende børnesyn betyder, at barnet og den unge i højere grad anerkendes som selvstændige individer med egne holdninger, ønsker og perspektiver på deres liv. Derfor skal barnets og den unges synspunkter i højere grad end tidligere inddrages, inden der fx bliver truffet afgørelse i sagen.

Generelt skal barnet eller den unge som en konsekvens heraf løbende inddrages i processen. Samtaler vil fx skulle gennemføres løbende og tilpasses barnets eller den unges ønsker og behov. Dette skal ske ud fra kommunens socialfaglige skøn. Herudover skal kommunerne – når der fx er truffet afgørelse om anbringelse – iagttage lovens kapitel 10, hvori der er fastsat særlige bestemmelser om bl.a. løbende opfølgning i sagen.

Barnets plan eller ungeplan (ny procedure)

Med lovændringen skal det vurderes, om et barn (barnets plan) eller en ung fra 16 år (ungeplan) skal have en handleplan (dog ikke i anbringelses- og overgrebssager), jf. lovens § 91 (barnets plan) og § 108 (ungeplan). Hvis der bliver truffet afgørelse om, at der skal udarbejdes en plan, skal der efter lovens § 95, stk. 4, løbende følges op for at vurdere, om der er behov for at udarbejde eller revidere barnets plan eller ungeplanen.

Som noget nyt er det blevet et krav, at der i nye børnefaglige undersøgelsessager – for at sikre kontinuitet og stabilitet for barnet og den unge – som udgangspunkt deltager to børne- og ungerådgivere i væsentlige møder (fx samtaler om valg af indsats), jf. lovens § 21, stk. 5.

Særligt om anbringelser

Barnets eller den unges perspektiv er som nævnt i centrum. Derfor vil barnet eller den unge fremover få større indflydelse, hvor der er overvejelse om anbringelse. Fx kan et barn eller en ung anmode om at blive anbragt, jf. lovens § 48.

Har en kommune truffet afgørelse om at hjemgive et barn under 10 år, vil et barns støtteperson, barnets plejefamilie eller venskabsfamilien i henhold til lovens § 101 kunne anmode Anke­styrelsen om at vurdere den pågældende afgørelse.

Herudover forpligtes kommunerne til at foretage en børnefaglig undersøgelse af søskende under 15 år i husstanden, hvis et barn fra husstanden anbringes uden for hjemmet, jf. lovens § 21, stk. 2.