Bæredygtig finansiering skal integrere bæredygtighedshensyn i finansielle produkter og services.
"Helt grundlæggende handler bæredygtig finansiering om at investere i selskaber, der gør verden til et bedre sted og fremmer FN's 17 Verdensmål, som dækker alt fra klima og miljø til sociale forhold", forklarer Birgitte Søgaard Holm, direktør for Investering og Opsparing i Finans Danmark.
De finansielle institutioner spiller en vigtig rolle i forhold til at facilitere den grønne omstilling.
"Det handler om at kanalisere pengene i den rigtige retning. Hvis vi skal lykkes, kræver det rigtig mange penge, og det er helt afgørende, hvor man sender de penge hen. Derudover er det vigtigt at fremhæve den finansielle sektors rolle i at skubbe til de enkelte aktører. På investeringssiden kan man gøre sin indflydelse gældende ved gennem en aktiv ejerrolle at arbejde for, at virksomhederne træffer de rigtige beslutninger og bevæger sig i den rigtige retning. På finansieringssiden kan banken have en dialog med kunderne om bæredygtighed", fortsætter Birgitte Søgaard Holm.
Lars Lüneborg er enig i, at den finansielle sektor spiller en helt central rolle i at facilitere den grønne omstilling, men man skal ikke undervurdere den meget store indsats, som det kommer til at kræve af virksomhederne.
"Visionen bag EU's Green Deal er, at kapital primært skal kanaliseres hen imod de virksomheder, der opfører sig bæredygtigt eller omstiller sig til at blive mere bæredygtige. Dette vil kræve, at virksomhederne opfylder de kommende krav til ESG-rapportering, der er under indfasning, og som følger af EU's 'Corporate Sustainability Reporting Directive' (CSRD). Det vil indebære væsentlige omkostninger til nye eller opdaterede it-systemer, flere medarbejdere og øget rådgivning og revision", forklarer Lars Lüneborg.
Samarbejde og fælles retningslinjer for bæredygtighed er afgørende
Birgitte Søgaard Holm fremhæver, at partnerskaber, samarbejde og datadeling er afgørende for bæredygtig finansiering.
"Partnerskaber er generelt vigtige – vi så klimapartnerskaberne , som regeringen nedsatte, nu har de så nedsat et biodiversitetspartnerskab . Et andet vigtigt samarbejde er i forhold til data – det er vigtigt at afgøre hvilke data, der er brug for, og hvordan vi får gjort dem nemt tilgængelige. Det offentlige ligger f.eks. inde med noget data, som det private ikke har adgang til i dag – et godt eksempel er forsyningsdata. Her er partnerskaber vigtige for sammen at finde ud af hvilke data, der er behov for, og hvem skal spille hvilken rolle" siger Birgitte Søgaard Holm.
Hun pointerer også, at samspil mellem forskellige finansieringstyper er et vigtigt instrument i den bæredygtige omstilling:
"Der er grænser for, hvor meget risiko en bank må tage, og derfor kan der godt være behov for andre typer af institutioner eller finansiering. I Danmark har vi en institution, der hedder Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), som netop går ind og tager den rolle (at være mere risikovillig end banker (red.)). Her har man et samspil mellem én type finansiering f.eks. en garanti mod tab, som banken kan bruge til at give mere risikofyldte lån, end hvad der ellers passer med bankernes kreditpolitikker. Det, at have nogle forskellige typer finansieringer, der fungerer godt sammen, er vigtigt for at komme fremad".
Mens sammenslutninger af forskellige aktører og finansieringstyper til stadighed udbredes, er fælles rammer for bæredygtighed også under udvikling og i flere henseender allerede defineret:
"Efterhånden er der kommet internationale standarder baseret på frivillige markedsbaserede initiativer, som nu har nået et modenhedspunkt, hvor vi kan koble os på", udtaler Birgitte Søgaard Holm.
Skærpede bæredygtighedsrapporteringskrav medfører udfordringer og muligheder
De fælles standarder og kriterier, der fremgår af EU-taksonomien, ligger også til grund for de rapporteringskrav, som fremgår af CSRD, og som snart vil omfatte mange flere aktører i erhvervslivet og i den finansielle sektor.
Disse krav indebærer, at de omfattede virksomheder skal redegøre for deres økonomiske aktiviteter i relation til bæredygtighed, leve op til specifikke målsætninger samt rapportere om det. Men det er vigtigt ikke udelukkende at se bæredygtighedsrapportering som påkrævet for compliance og finansiering – det udgør også en forretningsmulighed.
"Der er ingen tvivl om, at bæredygtighedsinitiativer både er konkurrenceparametre for ikke-finansielle virksomheder og for den finansielle sektor. Virksomhederne bliver påvirket af klimaforandringerne og de samfundstrends, som deres kunder går op i. Derfor kommer der pres fra kunderne til de små virksomheder, hvis de er underleverandører til store virksomheder, som måske bliver presset fra deres investorer. Det, at bæredygtighed er så stærk en samfundstrend, gør også, at det ikke bliver et spørgsmål om at 'do business' men om at 'be in business'. Det vil i sidste ende derfor også have ret stor betydning for den risko, banken påtager sig, og dermed om de er villige til at låne ud og til hvilken pris", pointerer Birgitte Søgaard Holm.
Lars Lüneborg supplerer:
"Det er vores oplevelse, at virksomhederne har en stor interesse for at udvikle på området for bæredygtighed. De vil gerne drive en autentisk forretning, der også evner at omfavne langsigtede, bæredygtige konsekvenser, og ESG-rapportering er muligheden for at kunne dokumentere det og fremstå troværdig. De køber ind på, at dette nu og i højere grad i fremtiden bliver et konkurrenceparameter," siger han og fortsætter:
"Når det så er sagt, ligger der også en stor frustration i de store omkostninger og administrative byrder, som uvægerligt bliver forbundet med det. Til understregning af det er der hele 82 forskellige rapporteringskrav og 1.200 forskellige datapunkter i de standarder, der fremgår af CSRD. Danske børsnoterede finansielle og statslige virksomheder med over 500 ansatte skal efterleve det allerede fra 2024, når de skal rapportere deres bæredygtighedsarbejde."
The next big thing
Birgitte Søgaard Holm mener ikke, at der kan fremhæves specifikke sektorer, som bliver 'the next big thing' inden for bæredygtig finansiering, men hun pointerer, at der kan tales om samfundstrends og den bredere definition af, hvad bæredygtighed indebærer:
"Da vi begyndte at tale om bæredygtighed, kom det meget hurtigt til at handle om klima, men jeg synes, at det er vigtigt, at vi ikke glemmer at tale om miljø noget bredere – altså også at se på f.eks. biodiversitet eller på det sociale og ledelsesmæssige. Det er jo også noget, man ser på, når man investerer, og det bliver mere fremtrædende i de dialoger, vi har."
Hos Lars Lüneborg er der ikke tvivl om, at bæredygtig finansiering indtil videre nærmest kun har omfattet klima- og miljømæssige tiltag.
"I en ren finansieringsretlig kontekst, hvor overvejelserne går på at skaffe lån til et bestemt projekt, er låntager naturligvis nødt til at kunne fremvise en businesscase, der er tilstrækkelig profitabel til at lånet kan forrentes og i sidste ende tilbagebetales. Der må vi bare sige, at projekter, der udelukkende er fokuserede sociale eller ledelsesmæssige tiltag ikke overraskende har vist sig indtil videre at have vanskelige kår."
Birgitte Søgaard Holm slutter samtalen med Lars Lüneborg af med at fremhæve vigtigheden af aktivt at understøtte den bæredygtige omstilling nu.
"Det, jeg håber på for fremtiden, er, at vi får nogle klare regler og fælles definitioner og standarder, som kan bruges som reelle værktøjer til at understøtte den grønne omstilling. Det er godt i gang med at blive udviklet, men det kommer til at tage nogle år. Det er vigtigt, at vi i den periode anerkender, at det er ikke perfekt, men at det perfekte ikke bliver det godes værste fjende, og at vi stadigvæk kan agere. Vi har ikke tid til at vente – vi bliver nødt til at gå i gang."
Lars Lüneborg deler samme håb og fremhæver, at fælles standarder og klare kriterier vil betyde, at virksomheder får en mere transparent adgang til at opnå bæredygtig finansiering. Desuden vil målsætninger relateret til bæredygtighed samt kravene til rapportering bedre kunne defineres og monitoreres. Samtidig vil lån formentlig i højere grad blive udstedt i takt med, at virksomhedernes erfaring med at opfylde kravene til at opnå bæredygtig finansiering og den bagvedliggende rapportering af bæredygtige aktiviteter bliver større. Dialogen mellem virksomheder og banker om konkretisering af bæredygtighedsmål og betingelser for bæredygtig finansiering udgør netop et af de områder, som Horten kan sætte de optimale rammer op for.
Læs også:
Regeringens klimapartnerskaber
Ny alliance mellem Miljøministeriet og erhvervslivet skal styrke biodiversiteten (pressemeddelelse fra Miljøministeriet)