Projekterne for omstilling af gasområder til fjernvarme skal godkendes senest i 2023. Som varmeplanmyndighed har kommunen forskellige muligheder for at sikre, at den grønne omstilling gennemføres.
Fjernvarmeselskaberne skal gennemføre projekterne og har forsyningspligt senest fem år efter projektet godkendes. Fjernvarmen skal derfor helst være udrullet helt i 2028.
Fjernvarmeselskaber kan samarbejde om fjernvarmeforsyning ud over kommunegrænser, herunder levere varme i andre kommuner. Selskaberne har desuden forskellige muligheder for at sikre tilslutning af nye kunder og dermed økonomien i fjernvarmeprojektet.
Hvad kommunen kan gøre
I 2022 har hver kommune lavet en varmeplan for omstilling af kommunens gasområder til fjernvarme. Kommunen kan selv gennemføre planen, men normalt vil det være op til de lokale fjernvarmeselskaber at udarbejde og realisere de nødvendige projektforslag.
Kommunen kan bestemme, at fortsat gasforsyning eller andre fossile løsninger ikke er et relevant alternativ. Dermed sikrer kommunen, at der alene ses på scenarier baseret på vedvarende energi i projektforslaget.
Der er ikke noget i varmeforsyningsloven, der hindrer, at et projektforslag godkendes og udføres, selvom det har negativ selskabsøkonomi. Det vil betyde, enten at priserne hos de eksisterende forbrugere stiger (ved ens priser for alle områder), eller at de nye forbrugere får højere varmepriser end de eksisterende (ved forskellige priser).
Ved negativ selskabsøkonomi vil fjernvarmeselskabet kunne være kritisk over for at skulle påtage sig en sådan opgave. Kommunen kan i så fald give fjernvarmeselskabet påbud om at udarbejde projektforslaget. Fjernvarmeselskabet skal efter praksis selv afholde omkostningerne ved udarbejdelsen, men kan indregne dem i sine varmepriser.
Når et projektforslag er godkendt, kan kommunen enten selv udføre det, hvis den råder over fjernvarmeanlæg, eller bede et fjernvarmeselskab om at udføre det. Om nødvendigt kan kommunen give påbud om, at selskabet skal gøre det inden for en bestemt frist. Et fjernvarmeselskab kan kun afslå påbuddet ved at kræve, at kommunen overtager fjernvarmeselskabets anlæg.
Når fristen fastsættes, bør kommunen tage højde for, at der kan opstå forsinkelser som følge af manglende arbejdskraft og lange leveringstider på materialer, fx fjernvarmerør. Kommunen kan selv bidrage til at fremme projektet ved at prioritere behandling af de nødvendige tilladelser, fx projektgodkendelsen, gravetilladelsen og miljøvurderingen.
Et påbud er ikke altid et godt værktøj til at fremme udrulning af fjernvarme. Der kan opstå tvister, og behandling af eventuelle klager kan forsinke projektet, selvom en klage normalt ikke har opsættende virkning. Kommunerne bør derfor være tilbageholdende med at bruge påbud. Det kan på længere sigt være mere effektivt at bruge tid på at finde gode løsninger i fællesskab.
Hvad fjernvarmeselskabet kan gøre
Udfordringerne ved at gennemføre de nye fjernvarmeprojekter er især prisen, tiden og den nødvendige tilslutning.
Da der ikke længere er mulighed for at pålægge tilslutningspligt, er der ved et ethvert projekt en risiko for, at kundegrundlaget forsvinder, før fjernvarmen når frem. Det vil kunne underminere økonomien i projektet. Gaskunderne er særligt hårdt pressede som følge af de høje gaspriser, og der er derfor en risiko for, at de når at vælge en anden løsning.
Når projektforslaget er godkendt, har fjernvarmeselskabet forsyningspligt. Selvom den kan udskydes i op til fem år, giver det fjernvarmeselskabet visse muligheder for at holde på de nye kunder i gasområderne, indtil fjernvarmen når frem.
Hvis et gasfyr bryder sammen, er det derfor vores vurdering, at det må være muligt for fjernvarmeselskabet at tilbyde en midlertidig løsning, hvis der er tale om en kunde, der har tilmeldt sig eller tilmelder sig den kommende fjernvarme. Når femårsfristen er udløbet, må forsyningspligten medføre, at der fortsat er mulighed for at tilbyde den slags løsninger, hvis udrulningen har trukket ud.
Økonomisk kan en midlertidig løsning fx tænkes udformet på den måde, at der betales de samme faste afgifter som for fjernvarme, mens det variable betales af forbrugeren selv i form af gasforbrug eller elforbrug. Det er ikke afklaret i den administrative praksis, hvilke økonomiske modeller der er mulige.
Ud over midlertidige løsninger må fjernvarmeselskaberne sikre, at fjernvarmen er konkurrencedygtig i forhold til alternativerne som fx individuelle varmepumper.
Omkostningerne til tilslutning kan holdes nede ved at tilbyde løbende betaling af tilslutningsbidraget og abonnement på fjernvarmeunit. Desuden kan selskaberne, når visse betingelser er opfyldt, køre en kampagne, hvor de nye kunder får rabat, hvis de tilslutter sig inden for en bestemt periode.
Ny regulering på vej
Derudover er der ny regulering på vej, der kan give fjernvarmeselskaberne større fleksibilitet med hensyn til priserne. Klimaaftalen om grøn strøm og varme fra 2022 lægger op til ændring af reglerne for afskrivning af anlæg og afvikling af over- og underdækning.
Fremover kan det blive muligt for fjernvarmeselskaber at afskrive anlæg over levetiden, hvilket kan være længere end 30 år, som er den maksimale afskrivningsperiode i dag. Ved at lade kunderne betale for investeringerne i de nye anlæg over en længere periode, kan den årlige varmepris holdes nede.
Energiministeren har desuden fået bemyndigelse til at fastsætte regler om afvikling af over- eller underdækning. Efter lovbemærkningerne er bemyndigelsen tiltænkt til at fastsætte en længere afviklingsperiode end et til to år, som er afviklingsperioden efter den gældende administrative praksis. På den måde kan fjernvarmeselskaber mere fleksibelt håndtere prisstigninger i udbygningsfasen.
Fjernvarmeselskaber i andre kommuner
En særlig udfordring for hurtig udrulning af fjernvarme kan være, at der ikke er lokale fjernvarmeselskaber i kommunen, der kan konvertere gasområderne. Udrulningen kan forsinkes, hvis der skal etableres et helt nyt selskab – især hvis der ikke kan tiltrækkes erfarne medarbejdere. Fjernvarmeselskaber fra nabokommunerne kan i så fald påtage sig opgaven.
Et kommunalt fjernvarmeselskab har kun hjemmel til forsyning af områder i andre kommuner, hvis der er fysisk forbindelse mellem nettene i de to kommuner. Private fjernvarmeselskaber i én kommune kan godt etablere ø-områder i andre kommuner. I så fald kan de dog ikke få kommunegaranti til det fra deres hjemkommune, men hvis varmeforsyning af ø-området fx varetages af et datterselskab, kan datterselskabet få kommunegaranti fra den kommune, hvor ø-området ligger.
Andre former for samarbejde kan også fremskynde udrulningen. Fx kan et fjernvarmeselskab levere service- og administrationsydelser til andre selskaber. I så fald kan det dog kun ske som tilknyttet aktivitet.