Lars Lüneborg er partner i Horten og har mange års erfaring med netop vilkårene på finansieringsmarkedet, og ifølge ham er det særligt et spørgsmål om, hvem der nu har the upper hand i forhandlingerne om, hvordan investeringerne skal finansieres.
”Det har typisk været långivere i form af banker, pensionskasser og større gældsfonde, som har haft de bedste forudsætninger for at forhandle en finansiering på plads, hvor deres krav bliver tilgodeset. Men fordi virksomhederne, der udvikler projekter inden for vedvarende energi, er blevet så gode forretninger, er forhandlingsdynamikken nu en helt anden. Der står langt flere finansieringskilder klar til at stille kapital til rådighed, og det giver virksomhederne bedre muligheder for at gå videre til lige præcis den långiver, der giver den mest fordelagtige og fleksible finansiering for dem. Her handler det for de låntagende virksomheder primært om netop fleksibilitet, et fornuftigt niveau mellem gæld og egenkapital, naturligvis renteniveauet og afdragsprofilen, et minimum af muligheder for långivers indblanding i forretningen og begrænsede krav til den ressourcekrævende afrapportering tilbage til långiver.”
Mindre risikabel finansiering
Den altovervejende årsag til, at vedvarende energiprojekter er blevet en god business case, er, at priserne på olie og gas steg så voldsomt som et resultat af krigen i Ukraine samtidig med, at der hersker stor vilje på tværs af Europa til at gøre sig uafhængig af energiforsyninger fra Rusland.
”Selvom det er på en trist baggrund, har det givet en markant øget efterspørgsel på investeringer og finansiering og et felt af potentielle långivere, som vi aldrig har set før i det omfang. Nu er det de største banker og pensionskasser, som melder sig på banen og er villige til at stille store summer til rådighed for udviklerne af de vedvarende energiprojekter. Men det handler ikke nødvendigvis om, at långiverne lige pludselig er blevet risikovillige nok til at træde ind på lige netop det her marked; det drejer sig i stedet om, at risikoen er faldet betragteligt ved, at udviklerne er blevet langt mere erfarne, og at vedvarende energi er blevet væsentlig mere rentabelt end tidligere,” siger Lars Lüneborg.
Udviklingen i retning af vedvarende energi som en god forretning er ganske vist accelereret i løbet af 2022, men den har alligevel været undervejs i et stykke tid.
”Særligt i Danmark har vi været i gang med vedvarende energi i så mange år, at virksomhederne efterhånden har nået et modenhedsstadie, som gør, at de kan referere til en vis mængde historik for lignende projekter. Med andre ord kan de bedre godtgøre, at de er lykkedes før og har empiri til at underbygge dette. Det gør spørgsmålet om risiko og due diligence mindre komplekst – og så gør det forhandlingssituationerne mere præcise og effektive. For långiverne har omvendt også nået et modenhedsstadie, hvor de godt er klar over, hvad der er centralt for dem i en kontraktforhandling, og hvilke spørgsmål de skal stille for at få de rette informationer og afdække de væsentligste risici om casen.”
International kompleksitet
Modenheden for de danske udviklere af vedvarende energiprojekter kommer bl.a. til udtryk ved, at de er blevet meget dygtige til at drive forretning inden for et felt, som i mange år har været langt fra ligetil.
"De har været entreprenante og har opbygget en ekspertise, der gør, at de er godt rustede til at bygge en god investeringscase op omkring projekterne. Ofte vil den lånefinansiering, der optages, også skulle kunne anvendes uden for Danmark. Det gør den ekstra kompleks at forhandle på plads, men det udvider også horisonten endnu mere for os, som også er ved at omstille os til den nye virkelighed på finansieringsmarkedet for vedvarende energi,” siger Lars Lüneborg, som før han kom til Horten har arbejdet med finansieringsret på advokatkontorer i London.
Næste store acceleration
Det øgede antal investeringer og deres tiltagende volumen er ifølge Lars Lüneborg alt sammen med til at tegne et billede af et marked for vedvarende energi, hvor der inden længe vil ske endnu mere.
”Investeringsmarkedet for vedvarende energi ser kun ud til at bevæge sig i én retning, og der vil blive investeret flere og flere penge i større og større projekter i løbet af de næste år. Med den udvikling vil der også opstå nye interessante forretningsområder. Uden at sætte noget estimat på hvornår, så tyder meget på, at det næste store investeringsområde vil blive inden for Carbon Capture and Storage (lagring af CO2), hvor mange institutionelle investorer lige nu venter på, at teknologien og ikke mindst rammebetingelserne er udviklet tilstrækkeligt til, at det for alvor bliver rentabelt. Når først det område opnår det rette modenhedsstadie, så vil vi også se milliardinvesteringer flyde i retning af konkrete Carbon Capture and Storage-projekter eksempelvis på havbunden i Nordsøen.”