Spildevandsselskaber er både omfattet af udbudsreglerne og omkostningsbekendtgørelsen. Men hvordan overholder spildevandsselskaber begge regelsæt samtidig?
Spildevandsselskaber skal efter reglerne i omkostningsbekendtgørelsen indgå skriftlige aftaler med andre parter om en lang række projekter, fx aftaler om klimatilpasningsprojekter eller byggemodningsaftaler. Den anden part i en sådan aftale kan fx være en kommune, et andet spildevandsselskab eller en privat part.
Ofte går aftalerne ud på, at en ekstern aftalepart projekterer og udfører et anlæg – fx ledninger og tilhørende forsinkelsesbassin - typisk som led i en byggemodning. Sådanne aftaler er som udgangspunkt omfattet af omkostningsbekendtgørelsen – men kan også være omfattet af udbudsreglerne.
Udbudsloven og tilbudsloven
Spildevandsselskaber skal iagttage udbudsreglerne, når selskaberne indgår aftaler om indkøb af bygge- og anlægsopgaver, varer og tjenesteydelser. Aftalerne skal – afhængig af deres værdi - konkurrenceudsættes efter reglerne i udbudsloven eller tilbudsloven. Omkostningsbekendtgørelsen ændrer ikke på det.
Det betyder, at hvis aftalen fx går ud på, at en privat udvikler efter spildevandsselskabets specifikationer etablerer et spildevandsanlæg med en værdi over tærskelværdien på 40.100.744 kr. ex moms, som spildevandsselskabet skal betale for, så kan aftalen ikke indgås uden at iagttage udbudsreglerne.
Samarbejder kan være undtaget udbudspligt
Mange af de aftaler, der er omfattet af omkostningsbekendtgørelsen, kan imidlertid indgås uden udbud, hvis aftalerne håndteres korrekt fra start. Det kan fx være aftaler, der indgås med ejerkommunen, eller aftaler med private developere.
Det enkelte spildevandsselskab kan derfor med fordel kortlægge de aftaler, spildevandsselskabet typisk indgår, og vurdere, om aftalerne er udbudspligtige eller eventuelt kan undtages eller “overføres” til en privat part. Vurderingen kan herefter indarbejdes som almindelig praksis i spildevandsselskabet og danne udgangspunkt for lignende aftaler.
De mest oplagte “kategorier” at overveje i forbindelse med aftaler efter omkostningsbekendtgørelsen er følgende:
- “In-house-aftaler”: Det er muligt uden udbud at indgå en aftale med fx en kommune, der kontrollerer spildevandsselskabet, eller et selskab, spildevandsselskabet kontrollerer. Undtagelsen forudsætter både, at der foreligger kontrol i medfør af udbudslovens § 12, og at virksomhedskriteriet (også kendt som “80/20”-reglen) er opfyldt. Undtagelsen gælder både, hvor spildevandsselskabet er ordregiver, og hvor spildevandsselskabet er leverandør.
- Horisontale samarbejder: Spildevandsselskabet kan uden udbud indgå i et samarbejde med kommune eller et andet offentligt ejet forsyningsselskab om løsningen af en fælles opgave. Det er et krav, at samarbejdet indgås for at opnå fælles mål, der udelukkende vedrører en public serviceopgave.
- Fuldmagtsmodellen: Den del af udviklingsprojektet, fx etablering af ledninger og bassin i forbindelse med byggemodning, der ved afslutningen skal overtages af spildevandsselskabet, udbydes af udvikleren efter aftale med spildevandsselskabet. Den samlede projektaftale er dermed ikke afhængig af, at udvikleren vinder spildevandsselskabets udbud af byggeriet, og der kan lettere laves en aftale for hele udviklingsprojektet.
Selv hvis aftalerne kan indgås uden udbud eller efter fuldmagtsmodellen, skal spildevandsselskaberne sikre, at aftalen er indgået på markedsvilkår, og overholde omkostningsbekendtgørelsen, herunder krav til serviceniveau, krav til valg af en selskabsøkonomisk omkostningseffektiv løsning og krav om indgåelse af en skriftlig aftale.