”Det var en stor dag, da jeg tidligt om morgenen lørdag 1. oktober 2022 fik en sms fra Energinet om, at den første gas var løbet igennem Baltic Pipe kl. 6.10 samme morgen. I ugen op til havde der været maraton-forhandlinger for at få det nødvendige aftalegrundlag på plads til at sætte gasrørledningen i drift. Det var kulminationen på en lang og kompliceret forhandlingsproces,” fortæller René Frisdahl Jensen, som er partner i Horten og en del af det rådgiverhold, der har bistået Energinet lige siden forberedelsen af Baltic Pipe-projektet blev indledt i 2016.
Energinets del af det store projekt består af 105 kilometer rørledning i Nordsøen, cirka 210 kilometer rørledning i jorden hen over Danmark, en udvidelse af modtageterminalen i Nybro ved Varde og en ny kompressorstation ved Everdrup på Sydsjælland. René Frisdahl Jensen ser det som et stort privilegium at have bidraget til realiseringen af et så stort og betydningsfuldt energiinfrastrukturprojekt.
”Først og fremmest har det rent fagligt været utrolig interessant at være med på et projekt, der har strakt sig over så lang tid og med så mange komplekse og forskelligartede juridiske problemstillinger. Og det er selvfølgelig en særlig tilfredsstillelse, at der også er tale om projekt med stor samfundsmæssig betydning”
På ukendt land
Baltic Pipe har været et usædvanligt projekt, både på grund af projektets storskala og kompleksitet og også de mange udfordringer, der skulle løses undervejs. Rørledningen krydser grænser, motorveje og vandløb, områder med beskyttet natur, dyreliv og fortidsminder, som alt sammen skulle passes godt på.
René Frisdahl Jensen er specialiseret i energi- og forsyningsret og har mere end 20 års erfaring inden for området. I rådgivningen af Energinet, som står for den danske del Baltic Pipe-projektet, kom begge dele for alvor i spil. Ikke mindst i de situationer, hvor projektet bevægede sig ud på ukendt land, og hvor der ikke var nogen praksis at læne sig op ad.”Energiområdet er omfattet af meget tung og kompleks regulering. På trods af dette er der ting, som lovgivningen ikke tager stilling til, så selvom vi er specialister med mange års erfaring på området, er vi også blev udfordret undervejs. Baltic Pipe går på tværs af landegrænser og regelsæt og involverer en lang række forskellige parter. Det giver et kontraktkompleks med rigtig mange aftaler, der skal indgås og passe sammen i en større helhed, og hvor resultatet i sidste ende skal kunne godkendes af myndighederne,” fortæller René Frisdahl.
Kompleksiteten i sig selv gjorde, at der undervejs opstod situationer, hvor der var brug for at finde alternative juridiske veje for at drive projektet fremad.
”Den grønne omstilling og det intensiverede fokus på forsyningssikkerhed betyder, at vi ofte står med juridiske udfordringer, som skal løses hurtigt og effektivt, men hvor der ikke er nogen etableret praksis for, hvordan man skal tolke reglerne. Måske er reglerne der ikke engang endnu. Og når det kommer til Baltic Pipe, findes der heller ikke tidligere energiinfrastrukturprojekter, som reguleringsmæssigt er helt sammenlignelige. I de situationer er det helt afgørende, at man som juridisk rådgiver tør lægge hånden på kogepladen og vælge en vej. For vi skal jo nå i mål,” siger René Frisdahl Jensen.
Et godt eksempel er den fælles markedszone, som blev udviklet specifikt til Baltic Pipe.
”Hvis et energiselskab vil benytte Baltic Pipe til transport af gas, betyder den fælles markedszone nu, at man kun skal anmode én gang for få at adgang til hele den danske del af forbindelsen fra de norske opstrømsrørledninger i Nordsøen igennem det danske gastransmissionssystem og frem til den polske sørørledning. Det er ikke set før, og det har krævet meget juridisk benarbejde at få konstrueret en model, som myndighederne kunne godkende.”
Forsyningssikkerhed
Hvor Energinet står for den danske del af Baltic Pipe-projektet, er det det statsejede polske Gaz-System, som står for den polske del af projektet, og som derfor er Energinets primære samarbejdspartner i projektet. Baltic Pipe reducerer CO2-udledningen i Polen, når kul udskiftes med naturgas, men med energiforsyningssituationen efter Ruslands invasion af Ukraine har Baltic Pipe fået endog endnu større betydning.
”Polen er et stort land med kul som primær energikilde, og derfor er etableringen af en rørledning med en kapacitet på ti millioner kubikmeter naturgas om året et markant skridt frem for Polens grønne omstilling. Men fra polsk side var det også tydeligt, at vi var i gang med at skabe rammerne for, at landet kan bevæge sig yderligere væk fra den store afhængighed af russisk gas. Vi er alle professionelle, men det kan ikke undgås, at man også som jurist – polsk såvel som dansk – bliver drevet af at bidrage til udviklinger med så stor positiv betydning for så mange mennesker.”
Om Baltic Pipe
Baltic Pipe er en gasrørledning, der forbinder gassystemerne i Norge, Danmark og Polen. Den strækker sig fra den norske Europipe II gasrørledning i Nordsøen gennem Danmark og Østersøen til Polen, hvorfra den skal forsyne millioner af øst- og centraleuropæiske forbrugere.
Anlægsprojektet blev indledt i 2020 og stod endelig færdigt i september 2022. Røret er nu på fuld kapacitet, som er ti millioner kubikmeter gas om året.
Energinet har stået for anlægsarbejdet i Danmark. Polske Gaz-System har stået for den del, der går fra Østersøen til Polen.
Baltic Pipe er støttet af EU og med på listen over vigtige europæiske infrastrukturprojekter.