Solceller er for mange selskaber en central del i omstillingen til grøn strøm. Vi ser mange projekter i både privat og offentligt regi. Derfor giver vi et kort overblik over reglerne for offentlige solcelleselskaber – samt de nye muligheder for VE-egenforbrugere som følge af VE II-direktivets nye og bedre regler for direkte afregning.
Der har tidligere været et identitetskrav, hvilket har betydet, at forbrugeren og producenten skulle være samme juridiske enhed for at kunne egenforbruge elektricitet. De nye regler åbner op for egetforbrug via tredjeparter.
Centrale regler for offentlige solcelleanlæg
Ifølge elforsyningsloven kan kommuner og regioner eje elproduktion. Elforsyningslovens § 4 stiller krav om, at kommunal og regional elproduktion skal udøves i selskaber med begrænset ansvar. Der er dog få undtagelser, hvor kommunen eller regionen kan eje solcelleanlæg i den kommunale eller regionale forvaltning.
Hvis solcelleanlægget opsættes i forbindelse med nybyggeri eller gennemrenoveringer og er en del af den energirammeberegning, der ligger til grund for byggetilladelsen for bygningen, og kommunen/regionen på den baggrund opnår dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse, kan en selskabsgørelse undgås.
Kommunen eller regionen kan også lade en tredjepart (fx en solcellevirksomhed) eje solcelleanlægget, som bliver etableret på kommunens eller regionens ejendom.
Kommuners etablering af solcelleselskaber
En kommune kan som udgangspunkt etablere et solcelleselskab i kommunens forsyningskoncern. Ifølge elforsyningslovens § 37a, stk. 4, skal solcelleaktivitet dog være selskabsmæssigt adskilt fra bl.a. vand- og affaldshåndteringsaktiviteter. Det har derfor stor betydning, hvordan et nyt solcelleselskab etableres.
VE-egenforbrugeres afregning af egenproduktion – krav og nye muligheder
Som egenforbruger af strøm er det potentielt muligt at spare på elpris, tariffer og/eller elafgiften. Man kan spare tarif og elpris ved selskabsudskillelse eller egetforbrug via tredjepart. Er der derudover givet dispensation fra elforsyningslovens krav om selskabsmæssig udskillelse, jf. elforsyningslovens § 2, stk. 4 (fx ved nybyggeri), kan elafgiften potentielt også spares. I forhold til den eventuelle tarifbesparelse er det muligt at spare en del af den – men ikke det hele. Størrelsen på besparelsen afhænger af den konkrete situation.
Det er væsentligt at understrege, at besparelserne altid vil afhænge af Energinet og den enkelte netvirksomheds tarifmodel. Når man etablerer solcelleselskaber, er det derfor også vigtigt at tage højde for aftaleforholdet mellem kommunen/forsyningen og tredjeparten.
På nuværende tidspunkt er det endnu uafklaret, hvilken pris der skal aftales mellem kommunen og solcelleselskabet. Er det fx markedspris eller kostpris? Udgangspunktet er formentlig markedspris, men det giver også udfordringer i det nuværende volatile marked. Er markedsprisen høj, genererer selskabet et uforholdsmæssigt overskud. Hvis markedsprisen til gengæld er lav, risikerer man, at selskabet ikke får den fornødne finansiering og dermed går konkurs. Energistyrelsens holdning til spørgsmålet er endnu ikke kendt, men det er et spørgsmål, vi følger tæt i Hortens afdeling for Energi, Forsyning & Infrastruktur.