Ved konstitueringen af kommunalbestyrelserne i 2021 blev en række bestyrelsesposter i § 60-fællesskaber, selskaber, foreninger mv. fordelt til nye bestyrelsesmedlemmer. For nogle vil dette være det første møde med hvervet som bestyrelsesmedlem. Det er derfor vigtigt at klæde de nye bestyrelsesmedlemmer på til at varetage de opgaver og det ansvar, som følger med bestyrelsesposten.
Når kommunalbestyrelsen udpeger medlemmer til anparts- og aktieselskaber, følger bestyrelsesmedlemmernes forpligtelser og ansvar af selskabsloven. For de øvrige selskabsstrukturer – såsom interessentskaber, andelsselskaber, foreninger mv. – vil reglerne i selskabsloven typisk finde analog anvendelse. For § 60-fællesskaber gælder dog kommunestyrelsens ansvarsregler. Nye bestyrelsesmedlemmer bør derfor sætte sig ind i de overordnede regler, uanset hvilken selskabsform der er tale om.
Habilitet
Et væsentligt krav til bestyrelsesmedlemmerne er, at de loyalt skal varetage selskabets interesser. Derfor stiller selskabsloven krav til bestyrelsesmedlemmers habilitet. Ifølge selskabslovens bestemmelser må et bestyrelsesmedlem ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem selskabet og det pågældende bestyrelsesmedlem og om søgsmål mod det pågældende bestyrelsesmedlem. Det gælder også for aftaler eller søgsmål mellem selskabet og en tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet har en væsentlig interesse deri.
Inhabilitet afholder ikke kun det pågældende bestyrelsesmedlem fra at deltage i en eventuel afstemning, men hindrer deltagelse i enhver behandling af spørgsmålet. Man bør tillige holde sig for øje, at begrebet “aftale” fortolkes bredt. Der kan derfor forekomme inhabilitet selv ved uformelle, løbende aftaler, som bestyrelsen tager stilling til.
Fortrolighed og tavshedspligt
Som led i bestyrelsesarbejdet får bestyrelsesmedlemmer naturligt adgang til en række fortrolige oplysninger om selskabet. Disse oplysninger må ikke uberettiget videregives, jf. selskabsloven. Hvis et bestyrelsesmedlem uberettiget videregiver oplysninger i strid med bestemmelsen, kan vedkommende risikere at ifalde et erstatningsansvar.
Tavshedspligten omfatter typisk forretningshemmeligheder, medarbejderforhold, know-how mv., men gør sig dog ikke gældende for alle oplysninger, et bestyrelsesmedlem kommer i besiddelse af som led i sit hverv. Visse oplysninger kan med fordel offentliggøres, hvis det skønnes at have en positiv markedsføringsværdi for selskabet. Det kunne være en beslutning om sponsorater eller udvidelse af hovedkontoret. Det er derfor altid en konkret vurdering, hvorvidt visse oplysninger er fortrolige.
For at imødekomme et eventuelt problem kan bestyrelsen med fordel afslutte det enkelte bestyrelsesmøde med at fastlægge, hvilke specifikke oplysninger bestyrelsesmedlemmerne kan videregive, og hvilke oplysninger deltagerne skal behandle med fortrolighed.
Erstatningsansvar
Hvis et bestyrelsesmedlems handling eller undladelse bevirker, at selskabet lider et økonomisk tab, kan bestyrelsesmedlemmet ifalde et personligt og ubegrænset erstatningsansvar. Det er dansk rets almindelige erstatningsregler, der gælder for bestyrelsesmedlemmer. Et bestyrelsesmedlem ifalder derfor som udgangspunkt kun ansvar, hvis vedkommende vidste eller burde have vidst, at dispositionen ville pådrage selskabet skade. Almindelige forretningsmæssige dispositioner, der er foretaget i selskabets bedste interesse, resulterer således ikke umiddelbart i et erstatningsansvar, selv hvis disse viser sig at være mindre forretningsmæssigt rentable eller direkte til skade for selskabet.