Ved konstitueringen af kommunalbestyrelserne i 2021 blev en række bestyrelses­poster i § 60-fællesskaber, selskaber, foreninger mv. fordelt til nye bestyrelses­medlemmer. For nogle vil dette være det første møde med hvervet som bestyrelses­medlem. Det er derfor vigtigt at klæde de nye bestyrelsesmedlemmer på til at vare­tage de opgaver og det ansvar, som følger med bestyrelsesposten.

Når kommunalbestyrelsen udpeger medlemmer til anparts- og aktiesel­skaber, følger bestyrelsesmedlemmernes forpligtelser og ansvar af selskabsloven. For de øvrige selskabsstrukturer – såsom interessentskaber, andelsselskaber, foreninger mv. – vil reglerne i selskabs­loven typisk finde analog anvendelse. For § 60-fællesskaber gælder dog kommunestyrelsens ansvarsregler. Nye bestyrelsesmedlemmer bør derfor sætte sig ind i de overordnede regler, uanset hvilken selskabsform der er tale om.

Habilitet

Et væsentligt krav til bestyrelses­med­lemmerne er, at de loyalt skal vare­tage selskabets interesser. Derfor stiller selskabsloven krav til bestyrelses­med­lemmers habilitet. Ifølge selskabs­lovens bestemmelser må et bestyrelses­medlem ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem selskabet og det på­gældende bestyrelsesmedlem og om søgsmål mod det pågældende bestyrelses­medlem. Det gælder også for aftaler eller søgsmål mellem selskabet og en tredjemand, hvis bestyrelses­med­lemmet har en væsentlig interesse deri.

Inhabilitet afholder ikke kun det på­gældende bestyrelsesmedlem fra at deltage i en eventuel afstemning, men hindrer deltagelse i enhver behandling af spørgsmålet. Man bør tillige holde sig for øje, at begrebet “aftale” fortolkes bredt. Der kan derfor forekomme inhabilitet selv ved uformelle, løbende aftaler, som bestyrelsen tager stilling til.

Fortrolighed og tavshedspligt

Som led i bestyrelsesarbejdet får bestyrelses­medlemmer naturligt adgang til en række fortrolige oplysninger om selskabet. Disse oplysninger må ikke uberettiget videregives, jf. selskabs­loven. Hvis et bestyrelsesmedlem uberettiget videregiver oplysninger i strid med bestemmelsen, kan vedkommende risikere at ifalde et erstatningsansvar.

Tavshedspligten omfatter typisk forretningshemmeligheder, medarbejder­forhold, know-how mv., men gør sig dog ikke gældende for alle oplysninger, et bestyrelsesmedlem kommer i besiddelse af som led i sit hverv. Visse oplysninger kan med fordel offentlig­gøres, hvis det skønnes at have en positiv markedsførings­værdi for selskabet. Det kunne være en beslutning om sponsorater eller udvidelse af hoved­kontoret. Det er derfor altid en konkret vurdering, hvorvidt visse oplysninger er fortrolige.

For at imødekomme et eventuelt problem kan bestyrelsen med fordel afslutte det enkelte bestyrelsesmøde med at fastlægge, hvilke specifikke oplysninger bestyrelsesmedlemmerne kan videregive, og hvilke oplysninger deltagerne skal behandle med fortrolighed.

Erstatningsansvar

Hvis et bestyrelsesmedlems handling eller undladelse bevirker, at selskabet lider et økonomisk tab, kan bestyrelses­medlemmet ifalde et personligt og ubegrænset erstatningsansvar. Det er dansk rets almindelige erstatnings­regler, der gælder for bestyrelsesmedlemmer. Et bestyrelsesmedlem ifalder derfor som udgangspunkt kun ansvar, hvis ved­kommende vidste eller burde have vidst, at dispositionen ville pådrage selskabet skade. Almindelige forretnings­mæssige dispositioner, der er foretaget i selskabets bedste interesse, resulterer således ikke umiddelbart i et erstatningsansvar, selv hvis disse viser sig at være mindre forretningsmæssigt rentable eller direkte til skade for selskabet.

Forfattere

Klavs Gravesen

Partner (L)

Rikke Søgaard Berth

Partner

Line Markert

Partner (L), Forperson for bestyrelsen