Ny vejledning om advokatundersøgelser

Samfundsdebatten om brugen af advokatundersøgelser og advokaternes rolle i den forbindelse har vist, at der er behov for klarere rammer for advokater, når de udfører advokatundersøgelser. Det gælder især i advokatundersøgelser med påstande om seksuelle krænkelser. Debatten har også afspejlet, at der er behov for en tydeligere forventnings­afstemning i forhold til de personer, der – typisk gennem interviews – bidrager til advokatundersøgelser. På den bag­grund tog Advokatrådet i slutningen af 2021 initiativ til at udarbejde en ny vejledning om advokat­undersøgelser.

Formålet med den nye vejledning er at vejlede om de eksisterende advokatetiske rammer for advokatundersøgelser og at angive retningslinjer for ‘best practice’, når advokatundersøgelser udføres. For at dække alle former for advokatundersøgelser har vejledningen karakter af overordnede og generelle retningslinjer. Derudover har Advokat­rådet udarbejdet en guide til de personer, som medvirker i en advokatundersøgelse. Formålet med guiden er at oplyse de deltagende om deres rettigheder.

Hvad er en advokatundersøgelse?

Advokatundersøgelser er kendetegnet ved, at en opdragsgiver (klienten) beder en advokat om at undersøge og fastlægge et faktisk hændelsesforløb og eventuelt at foretage juridiske vurderinger. Derudover er advokat­undersøgelser kendetegnet ved, at de udføres på baggrund af et skriftligt kommissorium og afsluttes med en skriftlig afrapportering.

I den skriftlige afrapportering holdes det fastlagte hændelsesforløb op mod lovgivning, uskrevne retsgrund­sætninger, interne politikker mv. Den undersøgende advokat kan fx have til opgave at foretage en retlig vurdering af, om undersøgelsen giver grundlag for, at personer kan drages til ansvar, fx ansættelsesretligt, erstatningsretligt eller strafferetligt. Derudover kan advokaten have til opgave at komme med anbefalinger til tiltag internt i organisationen, fx ændringer af arbejds­gange eller processer i en kommune.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at advokatens vurderinger ikke er en dom eller en afgørelse. Det er således op til klienten at beslutte, om undersøgelsen skal have konsekvenser.

Er advokatundersøgelsen altid det rette værktøj?

Vejledningen sætter fokus på, hvilke overvejelser advokaten bør gøre sig, inden vedkommende påtager sig at udføre en advokatundersøgelse.

Ifølge vejledningen bør advokaten først overveje, om undersøgelsen er egnet til at blive udført som en advokat­undersøgelse, eller om den bør gribes an på en anden måde. I den forbindelse er det relevant at overveje temaerne og formålet med under­søgelsen: Er der en retlig ramme for de spørgsmål, der skal undersøges?

Hvis advokaten påtager sig at udføre undersøgelsen, bør vedkommende der­efter overveje, om der er behov for at inddrage andre faglige kompetencer, fx en arbejdsmiljøekspert, en it-ekspert eller en revisor. Det er især vigtigt for at sikre, at advokaten ikke helt eller del­vist påtager sig at udføre en under­søgelse, som ligger uden for advokatens faglige kompetence.

Advokaten bør drøfte ovenstående med den klient, der overvejer en advokatundersøgelse. Det bør ske, inden der udarbejdes et kommissorium.

Uvildig advokatundersøgelse

Der skelnes – som i den tidligere vej­ledning – mellem almindelige advokat­undersøgelser og uvildige advokat­undersøgelser.

Visse typer af advokatundersøgelser har til formål at sikre en armslængde mellem advokaten og klienten. En advokat­undersøgelse kan betegnes som uvildig, hvis en række betingelser er opfyldt. De skal blandt andet sikre uafhængig­heden mellem klienten og advokaten og styrke undersøgelsens objektivitet. Betingelserne for uvildighed supplerer de almindelige retningslinjer for advokat­undersøgelser.

Én af betingelserne for, at en advokat­undersøgelse kan betegnes som uvildig, er, at advokaten eller andre advokater i samme advokatfirma på det tidspunkt, hvor undersøgelsen påtages, ikke har andre verserende sager for klienten. Det gælder, uanset om den eller de verserende sager vedrører helt andre retlige spørgsmål og udføres for en anden forvaltningsgren.

Betingelsen har den konsekvens, at det i praksis kan være ganske vanskeligt for kommuner at finde en advokat med den tilstrækkelige specialisering inden for offentlig ret, som kan udføre en uvildig advokatundersøgelse. Hos Horten løser vi det på den måde, at det i kommissoriet tilkendegives, at advokatundersøgelsen – som følge af at vi har verserende sager for kommunen – ikke er uvildig, men at de øvrige betingelser for at udføre en uvildig undersøgelse vil blive overholdt.

De øvrige otte betingelser for uvildighed vedrører blandt andet rådighed over undersøgelsens materiale, krav i for­bindelse med interview af de involverede personer og krav om høring over konklusioner, der ikke er gunstige for de berørte personer.

Krav om saglighed

Det er advokatens grundlæggende op­gave at varetage klientens interesser. Advokaten har dog samtidig en rolle i samfundet, som indebærer, at ved­kommende også skal fremme retfærdig­hed og mod­virke uret. I vejledningen – og også i de nye advokatetiske regler – beskrives det på den måde, at advokaten i sine vurderinger i advokat­under­søgelsens konklusioner skal være saglig, ligesom advokaten ikke må undertrykke væsentlige oplysninger, som kan have betydning for tredje­mands retsstilling.

Det kan oversættes til, at afrapporte­ringen ikke må have karakter af et kampskrift til støtte for klienten, men derimod skal være en objektiv og sag­lig fremstilling af undersøgelsens vurderinger og konklusioner.

Advokatens bevisvurdering

Offentlighedens kritik af advokat­undersøgelser som undersøgelses­værktøj har blandt andet omhandlet manglende transparens om under­søgelsens vurderinger og konklusioner.

I vejledningen beskrives det, at advokaten bør sikre, at der er transparens om de vurderinger, der ligger til grund for konklusionerne. Der­for bør advokaten i afrapporteringen redegøre overordnet for de principper for bevisvurdering, som vedkommende har anvendt, herunder for hvilken bevis­mæssig vægt anden­hånds­udsagn eller anonyme udsagn er blevet tillagt.

I afrapporteringen bør advokaten des­uden redegøre nøje for vurder­ingerne, herunder om eventuel bevis­mæssig tvivl, ligesom der bør rede­gøres for andre relevante forhold af betydning for vurderinger, fx snævre tidsmæssige rammer for under­søgelsen. Det er vigtigt, da afrapporteringen netop skal danne grundlag for klientens beslutning om, hvilke eventuelle konsekvenser under­søgelsen skal medføre.

Vil du vide mere?

• Læs den nye vejledning om advokatundersøgelser
• Læs den nye guide til medvirkende
• Se vores webinar: Ny vejledning om advokatundersøgelser
• Se vores webinar: Advokatundersøgelser for offentlige myndigheder