For at sikre en samfundsøkonomisk optimal grøn omstilling skal fjernvarmeværker i deres forsyningsområder kunne konkurrere med individuelle varmepumper. Med ophævelsen af forbrugerbindinger er fjernvarmeværkerne nødt til at gøre køb af fjernvarme økonomisk attraktivt for kunderne og ikke kun samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Her kan abonnementsordninger være en del af løsningen.

Danmark har et mål om at reducere CO2-udledningen med 70 % i 2030. Det kræver en omstilling af opvarmningen i Danmark, hvor olie og naturgas afvikles. Fjernvarme er en oplagt grøn afløser. Med bortfald af aftagepligten for blok­varmecentraler og muligheden for at pålægge boliger og mindre erhvervs­ejendomme tilslutningspligt er det dog blevet sværere for fjernvarmeværkerne at udbrede fjernvarmen. Fjernvarmen skal være et konkurrencedygtigt alternativ til en fornyelse af gasfyret eller individuelle opvarmningsmuligheder.

Fjernvarme i konkurrence med varmepumper

Fjernvarmeværker er underlagt projekt­bekendtgørelsens krav om god samfunds­økonomi. Når kommunen skal beslutte, om et område skal udlægges til fjern­varme, skal det ske på basis af en samfunds­økonomisk analyse. Fjern­varme­værker må kun forsyne nye områder, når det er dokumenteret, at fjernvarme er sam­fundsøkonomisk bedre end alternativerne, såsom individuelle varme­pumper.

Peger analysen på fjernvarme som den samfundsøkonomisk bedste løsning, er det dog ikke nogen garanti for, at fjern­varmen også bliver afsat til forbrugerne i området. Fra 1. januar 2019 blev både aftagepligten for blokvarmecentraler og mulighed for pålæg af tilslutnings­pligt ophævet.

Ophævelsen har medført, at fjern­varme­værker ikke længere har en sikkerhed for at få de forudsatte indtægter i nye forsyningsområder. Forbrugerne vil frit kunne vælge en varmepumpe fremfor fjernvarme, selvom det underminerer økonomien i det samfundsøkonomisk bedre fjernvarmeprojekt.

I fjernvarmeområder kan forbrugerne dog ikke få tilskud til køb af en varme­pumpe. Men mange varmepumpe­leverandører tilbyder varmepumper på abonnement. Derfor kan forbrugerne i fjernvarmeområder alligevel få en varme­pumpe uden de store engangsudgifter.

Fjernvarme på abonnement – hvordan fungerer det?

Varmeforsyningsloven har fortsat til formål at sikre den samfundsøkonomisk bedste grønne omstilling af energi­systemet. Det formål er ikke ophævet. Der er dog reelt kun ét middel tilbage for at opnå det: Prisen.

Kan fjernvarmeværket ikke få et til­strækkeligt kundegrundlag, vil det blive for dyrt at konvertere området. Hvis den samfundsøkonomisk mest optimale grønne omstilling skal gennemføres, skal fjernvarmeværker i deres forsynings­område kunne konkurrere med individuelle varmepumper. Der er derfor brug for nytænkning af fjernvarmeværkernes prismodeller.

Ved fjernvarme på abonnement flytter fjernvarmeværket leveringsgrænsen til den sekundære side af varmeveksleren (fjernvarmeunit). Samtidig betaler forbrugeren tilslutningsomkostningerne løbende i stedet for som et engangs­beløb i form af et tilslutningsbidrag. Fjernvarmeværket ejer, drifter og vedligeholder ejendommens fjern­varme­unit.

Det er en sikker og nem løsning for forbrugerne, der slipper for at købe, installere og vedligeholde unitten selv. Prismæssigt er det også enkelt; Alle udgifterne til tilslutning, forbrug mv. betales over varmeprisen. En sådan ordning har desuden energimæssige fordele, da det giver fjernvarmeværket mulighed for at styre, så der kan opnås bedre afkøling og mindre varmetab. Der er driftsmæssige og dermed energi­mæssige fordele for distributionsnettet ved, at fjernvarmen kan optimere driften af de enkelte units.

Sidst, men ikke mindst vil ordningen være konkurrencedygtig i forhold til varmepumper på abonnement. Ligesom ved varmepumper vil tilslutning kunne ske uden de store engangsudgifter for kunden. Fjernvarmeværket vil desuden kunne foretage storindkøb af både units og installation og kan derved mindske omkostningerne hertil.

Økonomiske konsekvenser ved ophør af abonnement

Ved abonnementsordningen betales tilslutningsbidrag og unit over en længere årrække gennem et månedligt fastsat beløb. Men hvordan håndteres de situationer, hvor en forbruger ønsker at ophøre med fjernvarme, inden det er færdigbetalt?

Som en kollektiv varmeforsyning er fjern­varmeværker afhængige af, at hver forbruger betaler sin andel af gælden inden en eventuel udtræden. Ellers vil gælden skulle fordeles ud over de tilbage­blevne forbrugere, som så bliver mødt med stigende priser. For at beskytte disse forbrugere kan fjernvarmeværker i fjernvarmeaftalen (vedtægter eller leveringsbetingelser) stille krav om, at den udtrædende forbruger betaler udtrædelsesgodtgørelse.

Hvis det er klart anført, vil udtrædelses­godtgørelsen kunne omfatte forbrugerens andel i gælden vedrørende units og tilslutning. Det kræver, at der føres internt regnskab over ordningen, hvilket også i almindelighed må være nødvendigt for at sikre, at omkostninger i forbindelse med ordningen kun betales af dem, der deltager i ordningen.

Praksis omkring abonnements­ordninger

Forsyningstilsynet har tilladt flytning af leveringsgrænsen netop med begrundelse i drifts- og energioptimering af fjern­varme­­­systemet.

Løbende betaling af tilslutnings­omkostningerne og units er i overens­stemmelse med afskrivningsreglerne, hvis betalingsperioden ikke overstiger 30 år. Via det interne regnskab over ordningen kan det sikres, at det over­holdes.

For kommuner kan spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget være af særlig betydning, da kommunalt ejede fjern­varmevirksomheder kun kan varetage de opgaver, der er hjemmel til i varme­forsyningsloven. Kommuner har hjemmel til at varetage kollektiv varmeforsyning og hertil tilknyttede aktiviteter.

Efter gældende praksis kan fjern­varme­værker flytte leveringsgrænsen som en del af den kollektive varmeforsyning. Det er muligt kun at gøre det som standard i nye områder, mens det kan tilbydes til eksisterende forbrugere, der allerede har en unit. Det er ikke afklaret, om en helt frivillig ordning for units, hvor forbrugerne kan vælge til og fra, må tilbydes som en del af fjern­varme­værkets hovedvirksomhed.

Hvis kommuner kun kan etablere en frivillig ordning med units som en tilknyttet aktivitet, skal kommunale fjernvarmeværker udøve aktiviteten separat på kommercielle vilkår og uden kommunal garantistillelse for lån. For andelsselskaber ville det ligeledes betyde, at der ikke kan opnås kommunegaranti.

Meget taler for, at abonnements­ordninger kan tilbydes som en del af den kollektive varmeforsyning. Forøgelse af forbrugernes valgfrihed har været for­målet med at ophæve forbruger­bindinger som til­slutnings- og aftagepligt. At kunne til­byde konkurrencedygtige priser er i dag en forudsætning for, at godkendte fjernvarmeprojekter kan gennemføres. Abonnementsordninger kan derfor forventes at blive det nye normale. De fremmer optimal udnyttelse af de samfunds­mæssige investeringer i fjern­varme og dermed i grøn omstilling.

De første erfaringer med abonnementsordninger

De første erfaringer med abonnements­ordninger er positive. Erfaringerne viser, at der er stor opbakning til sådanne løsninger, og at der indtil videre ikke har været problemer med at få nye kunder og fastholde dem. Det er dog vigtigt at understrege, at der bør fast­sættes klare leveringsvilkår, hvor der bl.a. tages stilling til, hvad der skal betales i de tilfælde, hvor udtrædelse bliver relevant.

Forfattere

Line Markert

Partner (L), Forperson for bestyrelsen

Eigil Worm

Senioradvokat (L)

Renée van Naerssen

Advokat