De nye kommunalbestyrelser tiltræder efter årsskiftet. Nogle medlemmer vil være garvede kommunalpolitikere – andre vil være helt nye. Uanset anciennitet er der god grund til at sikre en opstart, der giver de nye kommunalbestyrelsesmedlemmer en forståelse for de retlige rammer og deres nye rolle samt puster støvet af gamle vaner hos de mere erfarne. Vi giver et bud på tre emner, der kan være relevante at inkludere ved introduktionen af de nye kommunalbestyrelser.
Rettigheder, pligter og ansvar
Et solidt kendskab til medlemmets rettigheder og pligter er grundstenene i at kunne agere i kommunalbestyrelsen og udvalgene. Rettighederne omfatter bl.a. initiativret, taleret og standsningsret samt retten til sagsindsigt. Rettighederne afspejler det ansvar, der påhviler de folkevalgte. Pligterne for medlemmerne følger navnlig af forvaltningslovens regler om tavshedspligt og inhabilitet. Her rejser der sig jævnligt spørgsmål om rækkevidden af tavshedspligten i forbindelse med udvalgsmøder, hvor medlemmet må gengive egne synspunkter. Derudover giver reglerne om inhabilitet ofte anledning til tvivl; typisk i forhold til konkret inhabilitet. Men der kan også opstå tvivl, når det gælder reglerne om generel inhabilitet i forhold til udvalgene. Reglerne om ansvar findes i både kommunestyrelsesloven og straffeloven. Vigtigst er nok reglerne om det personlige ansvar i kommunestyrelseslovens § 50 c.
Hjemmelskravet
Alle kommunens dispositioner skal have hjemmel, det vil sige et retligt grundlag. Hjemmelsgrundlaget kan findes i den skrevne lovgivning eller i de uskrevne kommunalfuldmagtsregler. Politikerne skal ikke have detailkendskab til de forskellige hjemmelsgrundlag, men de bør have kendskab til kravet om hjemmel – og til de forvaltningsretlige grundsætninger om fx saglighed, ligebehandling og økonomisk forsvarlig forvaltning. Spørgsmålet om hjemmel er relevant i mange sammenhænge, og det anbefales, at læringen tager afsæt i cases, der har forbindelse til lokale, aktuelle sager.
Kommunens selskaber
Introduktionen til kommunens selskaber vil typisk have to vinkler. For det første et fokus på kommunen som ejer, herunder hvilke styringsredskaber kommunen har over for de forskellige selskaber, og hvordan der kan udøves et aktivt ejerskab. Der ligger her en opgave i at sikre fokus på selskabernes værdiskabelse (på mange bundlinjer), så det ikke bliver ude af øje, ude af sind i forhold til de opgaver, selskabet varetager. Samtidig skal styringen ske med respekt for kommunens forskellige roller som myndighed, ejer og eventuelle kontraktpart.
For det andet bør der være fokus på bestyrelsesmedlemmerne, herunder hvordan de personer, der er udpeget af kommunalbestyrelsen til selskabernes bestyrelser, skal agere. Her vil fokus typisk være at sikre, at de udpegede medlemmer er klar over, hvilken interesse de kan og skal varetage i det enkelte selskab, hvilket afhænger af organiseringsformen (A/S, I/S, fond etc.). Derudover giver reglerne om inhabilitet også her jævnligt anledning til spørgsmål, herunder hvilke regler man er omfattet af i regi af selskabet. Da et godt bestyrelsesarbejde er af stor værdi for selskabet – og dermed for kommunen – vil det oftest også være hensigtsmæssigt, at den generelle introduktion for kommunalbestyrelsesmedlemmerne suppleres af en introduktion for bestyrelserne i de enkelte bestyrelser.