Et lovforslag om nye pris- og afgiftsregler for overskudsvarme er på lovprogrammet for 2021-2022. Lovforslaget har til formål at fremme udnyttelse af effektiv overskudsvarme.
Lovforslaget udmønter bl.a. overskudsvarmeaftalen fra september 2021. Forslaget lægger op til ændring af:
- Prisreguleringen af kollektive varmeforsyningers køb af overskudsvarme.
- Den afgift, som virksomheder skal betale, når de sælger overskudsvarme.
Ny prisregulering: Prisen kan frit aftales under et VE-loft
Overskudsvarme skal i dag leveres til kostpris. Kun ved industriel overskudsvarme og overskudsvarme, der udnyttes med en eldreven varmepumpe, er der mulighed for overskud. Overskud kan opnås op til substitutionsprisen, fx egenproduktionsprisen.
Forslaget er, at små overskudsvarmeleverandører (maks. 0,25 MW) helt undtages fra prisreguleringen. De større leverandører vil være omfattet, men vil frit kunne aftale en pris op til et VE-prisloft. Forsyningstilsynet vil fastsætte prisloftet med udgangspunkt i gennemsnitsomkostningerne for VE-varmeproduktion. Det prisloft, der gælder, når aftalen indgås, kan fastholdes for hele aftaleperioden. Substitutionsprisen vil stadig fungere som loft.
Overskudsvarmeleverandører skal ikke anmelde priser og vil ikke være underlagt tilsyn. Fjernvarmevirksomhederne skal anmelde priser for køb af overskudsvarme og vil være ansvarlige for, at reglerne overholdes. Finder tilsynet, at VE-prisloftet eller substitutionsprisen ikke er overholdt, vil et påbud kun få konsekvenser for fjernvarmevirksomheden, men ikke for overskudsvarmeleverandøren.
De nye regler vil først og fremmest lempe overskudsvarmeleverandørers administrative byrder. Desuden vil kredsen af overskudsvarmeleverandører, der kan opnå et overskud, udvides. De vil dog ikke kunne få et større overskud end i dag, eftersom VE-prisloftet forventes at være lavere end substitutionsprisen.
Varme fra eldrevne varmepumper, der ikke udnytter overskudsvarme, og fra køle-/varmepumper (samproduktion) er ikke berørt af de nye regler.
Ny ensartet afgiftssats med mulighed for fritagelse ved energieffektiviseringsordning
Forslaget er at indføre en ensartet overskudsvarmeafgift. Hvis overskudsvarmeleverandører indgår i en energieffektiviseringsordning, kan de blive fritaget for at betale afgiften.
Overskudsvarmeleverandører, der deltager i energieffektiviseringsordningen, skal foretage energigennemgange af processer og overskudsvarmeanlæg og kan blive pålagt at gennemføre effektiviseringstiltag. Klima-, energi- og forsyningsministeren holder tilsyn og kan bl.a. udføre kontrolbesøg. Det er forudsat, at ordningen vil være en betydelig mindre administrativ byrde end den certificeringsordning, som blev aftalt i 2019.
Overskudsvarmeleverandøren kan også vælge at aftale med fjernvarmevirksomheden, at den betaler overskudsvarmeafgiften. Betingelserne er, at leverancen udelukkende består af overskudsvarme og ydes vederlagsfrit. Fjernvarmevirksomheden kan dog kompensere leverandøren for etablering og styring af overskudsvarmeanlæg.
Der gælder allerede i dag en vederlagsregel, hvorefter der ikke betales overskudsvarmeafgift, når overskudsvarmen leveres vederlagsfrit. Undtagelsen er ikke betinget af deltagelse i en ordning. Den afgiftssats og certificeringsordning, der blev aftalt i 2019, er endnu ikke trådt i kraft og vil blive erstattet af det nye forslag. De nye regler vil derfor indeholde en afgiftslempelse og administrativ lettelse i forhold til de tidligere foreslåede regler, men ikke i forhold til de gældende regler.