Sager på det sociale område er komplekse. For at kommunen kan vurdere, hvilken ydelse en borger har ret til, er det nødvendigt at få afdækket borgerens ressourcer mv. Dette kan fx ske ved, at borgeren deltager i et jobafklaringsforløb eller i et ressourceforløb.
Et sådant forløb varer typisk flere år. I dag anlægger borgere oftere sag mod kommunen netop med henvisning til, at kommunen har handlet ansvarspådragende ved ikke at tilkende fx førtidspension eller fleksjob fra et tidligere tidspunkt – altså at kommunens sagsbehandling har været for langsommelig.
Hvem har bevisbyrden?
Det er borgeren, der har bevisbyrden for, at kommunen har handlet ansvarspådragende. Det er derfor også borgeren, der skal dokumentere (bevise), at der fx skulle have været tilkendt førtidspension på et tidligere tidspunkt.
Ifølge retspraksis skal der være et sikkert grundlag, før domstolene vil tilsidesætte en kommunes vurdering. Det skyldes en anerkendelse af den særlige sagkundskab og erfaring, som kommunerne har i relation til den løbende vurdering af sager om fx førtidspension, ressourceforløb eller fleksjob. Kommunerne overlades med andre ord et vist skøn i denne type af sager.
Er kravet forældet?
Et erstatningskrav kan som nævnt basere sig på manglende førtidspensionsudbetalinger, som borgeren mener sig berettiget til som følge af kommunens langsommelige sagsbehandling.
Krav på sociale ydelser er undergivet den almindelige 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1. Det gælder, uanset om kravet gøres gældende som et erstatningskrav. Rejser en borger et erstatningskrav mod en kommune, skal kommunen derfor være opmærksom på, at kravet eller dele af det kan være forældet.
Ifalder kommunen et erstatnings-ansvar?
Det er vigtigt at holde sig for øje, at selv hvis en borger kunne have været tilkendt fx førtidspension fra et tidligere tidspunkt, indebærer dette ikke i sig selv, at kommunen er erstatningsansvarlig. Et erstatningsansvar forudsætter, at kommunen har begået egentlige ansvarspådragende fejl.
Derudover forudsætter et ansvar for kommunen, at de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt – herunder at borgeren har lidt et erstatningsberettiget tab.
Hvad skal kommunen være opmærksom på?
Der er ikke fastsat generelle regler for en kommunes sagsbehandlingstid i lovgivningen. Det følger imidlertid af god forvaltningsskik, at en sag skal behandles inden for rimelig tid. I fx lov om social pension er der dog fastsat en frist om, at kommunen skal træffe afgørelse om førtidspension senest tre måneder efter påbegyndelsestidspunktet, det vil sige, da kommunen besluttede at lade sagen overgå til behandling efter førtidspensionsreglerne.
Som sagsbehandler er det også vigtigt at være opmærksom på bestemmelserne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). Loven fastsætter blandt andet det såkaldte hurtighedsprincip, jf. lovens § 3. Princippet indebærer, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.
Det er desuden vigtigt at iagttage notat- og journaliseringspligten efter offentlighedsloven. Bliver kommunen sagsøgt i en sag om langsommelig sagsbehandling, er det afgørende, at kommunen kan dokumentere, hvad der er sket i sagen gennem årene.