Infra­struktur­plan 2035 og miljø­forhold

Infrastrukturplan 2035 omfatter en række kommende infrastrukturprojekter i Danmark i perioden 2022-2035. Der er tale om en meget omfattende infra­struktur­plan, hvor der afsættes mere end 160 mia. kr. til nye infrastruktur­investeringer over hele landet.

Planen skal binde Danmark mere sammen og sikre flere og bedre vej­forbindelser, jernbanestrækninger og cykelstier. Et væsentligt formål med planen er at nedbringe trængslen på de danske veje og samtidig understøtte en grønnere fremtid.

Regionernes rolle

Infrastrukturplanen er en statslig plan, hvilket indebærer, at projekterne som udgangspunkt planlægges og udføres af og for staten. Planen vil dog samtidig berøre en række regioner og kommuner, som naturligt vil blive inddraget i gennemførslen af projekterne.

Regionerne har ansvaret for kortlægning, planlægning og udlægning af råstof­indvindingen. Formålet med råstof­planer er blandt andet at sikre en balance mellem behovet for råstoffer og de natur- og miljømæssige hensyn. I forbindelse med vedtagelsen af råstof­planerne skal regionerne uden tvivl indtænke de planlagte anlægsprojekter i de kommende år, så der i fremtiden er tilstrækkelige råstoffer af den rette kvalitet til byggerier og anlægsarbejder.

Alt tyder på, at der er en begrænset ressourcemængde, og regionerne står derfor over for den udfordring at fremme sekundære råstoffer. Infra­struktur­plan 2035 omtaler problematikken kort og beskriver, at der løbende arbejdes med at udvikle krav og standarder til de anvendte materialer i infrastruktur­projekterne, fx i forhold til beton og stål. Det må forventes, at Dansk Standard kommer med nyt på området inden for den nærmeste fremtid.

Kommunernes rolle

I det kommunale regi venter der potentielt mange udfordringer i kølvandet på infrastrukturplanen. Realiseringen af planen vil forudsætte væsentlig kommunal inddragelse, da de respektive kommuner fx skal sørge for, at det fornødne plan­grundlag, de forskellige tilladelser, dispensationer mv. er på plads.

Det kan være omkostningstungt og ressourcekrævende for de involverede kommuner at udarbejde plan­grund­laget til at understøtte infrastruktur­planen. Men infrastrukturplanen giver samtidig mange gode muligheder for at skabe værdi, da der med fordel kan tænkes andre planlægningstiltag ind i forbindelse med planlægning af de statslige infrastrukturprojekter.

Ifølge vejlovens § 20 skal kommunal­bestyrelsen i det område, hvor en vej forløber, have mulighed for at udtale sig, inden et vejanlæg optages på statens vejplan. Formålet med høringen er at sikre, at der i planlægningen af en ny statsvej ikke alene tages højde for eksisterende lokale forhold, men også for de planlægningstiltag, som kommunen overvejer at gennemføre. Kommunen kan derfor med fordel i god tid over­veje, om der i forbindelse med plan­lægningen af de kommende infrastruktur­anlæg skal ske koordinering med øvrige fremtidige projekter.

Ud over at kommunerne får en væsentlig rolle i forbindelse med etablering af plan­grundlag, er kommunerne ofte den ansvarlige myndighed i forhold til udstedelse af nødvendige tilladelser og dispensationer til de planlagte projekter. Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at indhentelse af nødvendige tilladelser er en gyldigheds­betingelse for, at et projekt kan realiseres. I det omfang tilladelserne indarbejdes som en del af en anlægslov for det pågældende projekt, er der dog ikke krav om tilladelse fra kommunen.

Miljøvurdering

Før anlægsprojekterne kan igangsættes, skal det undersøges, om der er risiko for, at projektet medfører en væsentlig indvirkning på miljøet. Staten vil som udgangspunkt være forpligtet til at gennemføre såvel en strategisk miljø­vurdering (SMV) som en VVM-rede­gørelse.

Den strategiske miljøvurdering (SMV) vil på et tidligt stadie beskrive de miljø­problemer og potentielle miljø­mæssige løsninger, som kan være relevante at inddrage i forbindelse med plan­lægningen af infrastruktur­anlæggene.

Erfaringer og data fra den strategiske miljøvurdering (SMV) vil herefter kunne udgøre et væsentligt bidrag til dele af VVM-undersøgelserne, hvor de konkrete projekters indvirkning på miljøet vil blive belyst.

Statslige vej- og jernbaneprojekter omfattes af særlig sektorlovgivning. Vejlovens kapitel 2 a indeholder særlige regler om VVM-vurdering af statslige vejprojekter, mens jernbanelovens kapitel 6 a indeholder særlige regler om VVM-vurdering af statslige jernbaneprojekter.

Ekspropriation

Infrastrukturplanen indebærer, at mange arealer skal anvendes til kommende anlægsprojekter. Fx fastlægger planen, at en række af de danske motorveje skal udvides. Ekspropriative indgreb kan derfor helt naturligt blive nødvendige for at få de planlagte anlæg realiseret.

Statens erhvervelse af arealer kan ske ved en frivillig aftale eller ekspropriation. Selvom det ikke altid lykkes, bør det tilstræbes at nå til enighed med de berørte lodsejere ved at indgå frivillige aftaler.

Hjemlen til at ekspropriere til anlægs­projekterne vil enten findes i gældende lov, fx vejloven, eller i en konkret anlægs­lov, der danner grundlag for det på­­gældende infrastrukturprojekt. Når der er tale om statslig ekspropriation, er det alene Ekspropriations­kommissionen, der kan prøve lovligheden af en ekspropriationsbeslutning. Omvendt vil prøvelse af erstatningsfastsættelse kunne ske i såvel Ekspropriations­kommissionen som i Taksations­kommissionen, før der rejses sag ved domstolene.