Grøn omstilling: Det gode samspil mellem kommune og varme­­selskab

Kommunen er varmeplanmyndighed. Kommunerne har forskellige værktøjer til at drive den grønne omstilling, herunder ved udvidelse af fjernvarme.

Selve samarbejdet mellem kommune og varmeforsyningsselskab om fjernvarmeprojekter kan inddeles i tre faser:

• Kommunen planlægger udvidelse af fjernvarme med henblik på omstilling af områder med olie- eller naturgasfyr.
• Varmeforsyningsselskabet udarbejder projektforslag til at udlægge de nye områder til fjernvarme.
• Kommunen godkender projektforslaget.

Kommunerne planlægger udvidelse af fjernvarme

Kommunerne har med den nye projektbekendtgørelse fra 1. januar 2021 fået bedre muligheder for at sikre borgerne et godt alternativ til deres olie- og naturgasfyr. Det er en god anledning til at tage den gamle varmeplan frem og opdatere den. Strategisk energiplanlægning kan være et godt værktøj til det. En strategisk energiplan er typisk bredere end varmeplaner. Den planlægger for et optimalt samspil mellem energibehovet i kommunen og energiforsyningen (varme, køling og el), på en sådan måde at de lokale energiressourcer bliver udnyttet mest optimalt.

Strategisk energiplanlægning fokuserer på strategiske valg og større indsatser, og samarbejde mellem myndigheder og aktører er derfor typisk en nødvendig forudsætning for udmøntning af planerne. Kommunen er forpligtet til at inddrage interessenterne i plan­lægningen, fx energi­virksomheder, brændsels­leverandører, relevante lokale foreninger (fx grundejerforeninger, landbo­foreninger) og særlige stor­forbrugere (fx proces­virksomheder). Det er desuden vigtigt, at kommunerne samarbejder på tværs af kommune­grænserne for at undgå suboptimale energiløsninger.

Strategisk energiplanlægning vil på varmeforsyningsområdet typisk vise, hvor fjernvarme med fordel kan udvides, og hvor omstilling af området skal ske ved individuelle løsninger, fx varme­pumper. Så ligger bolden hos varme­forsyningsselskabet.

Varmeforsyningen udarbejder konkrete projektforslag for at udlægge nye områder til fjernvarme

Herefter skal varmeforsyningsselskabet udarbejde et konkret projektforslag for at få de udpegede områder udlagt til fjernvarme. Projektforslaget skal bl.a. indeholde oplysninger om forholdet til kommunens planlægning, projektets tekniske forhold (forsyningsområde, anlæg, varmebehov, kapacitet, forsyningssikkerhed mv.), tidsplan, arealafståelser eller servitutpålæg, brugerøkonomien samt energi- og miljømæssige vurderinger og en samfundsøkonomisk analyse. Varme­forsyningsselskabet kan udnytte lokal energiproduktion, fx overskudsvarme fra datacentre eller procesvirksomheder eller lokalt produceret biogas.

Den samfundsøkonomiske analyse indeholder en undersøgelse og sammenligning af relevante alternativer til forsyning af området. Disse relevante alternativer kan fx være individuelle varmepumper eller fortsat forsyning med individuel naturgas. Kommunen kan udelade individuel naturgas, jf. nedenfor, og varmeforsyningen kan derfor fx forudsætte, at kommunen vælger at gøre dette. Kommunen kan i sin strategiske energiplanlægning forholde sig overordnet til det, men det er varmeselskabets opgave at få udført de projektspecifikke beregninger for at dokumentere, at fjernvarmeforsyning af området er samfundsøkonomisk bedst i forhold til alternativerne.

Når varmeforsyningen har udarbejdet sit projektforslag for de udvalgte områder, sendes projektforslaget til kommunens godkendelse. Bolden kastes dermed tilbage til kommunen.

Er varmeforsyningsselskabet ikke kommunalt ejet, vil selskabet i øvrigt selv kunne tilbyde levering af nærvarme eller varmepumper på abonnement i de områder, der ikke er egnede til fjern­varme. Der kan dog ikke opnås kommunal garanti, og aktiviteten skal regnskabsmæssigt adskilles fra fjernvarme. På denne måde kan varmeforsyningsselskabet tilbyde forsyning til alle borgere i kommunen - enten via en stikledning eller via en varmepumpe. Det er kun fjern­varme­forsyning, der skal projektgodkendes.

Kommunen godkender projektforslaget

Projektforslaget skal godkendes af kommunalbestyrelsen eller et stående udvalg. Projektbekendtgørelsen indeholder minimumskravene for kommunens vurdering af ansøgningen om projektgodkendelse – både med hensyn til indholdet og beslutnings­grundlaget.

Kommunen skal, før den kan meddele godkendelse eller afslag på et projekt­forslag, foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Denne vurdering skal ske på baggrund af:

• Kommunens varmeplan eller strategiske energiplan
• Reglerne i projektbekendtgørelsen
• Den samfundsøkonomiske analyse
• De indkomne høringssvar.

Fra 1. januar 2021 kan kommunal­bestyrelsen bestemme, at fossile alternativer ikke kan anses som relevante alternativer. Hvis fortsat individuel naturgasforsyning fx ikke anses for et relevant alternativ, kan fjernvarmeprojektet godkendes, selv om fortsat naturgasforsyning ville være samfundsøkonomisk bedst. På denne måde kan kommunen sikre, at de nye løsninger er grønne løsninger.

Når kommunen har vurderet projekt­forslaget og finder, at det kan god­kendes, skal det sendes i høring, før kommunen kan godkende det endeligt. Det gælder i øvrigt også, hvis projekt­forslaget efter kommunens opfattelse ikke kan godkendes. De indkomne høringssvar er som nævnt ovenfor en del af beslutningsgrundlaget og vil derfor fx kunne medføre, at projekt­forslaget skal ændres, inden det kan godkendes, eller at kommunen stiller vilkår ved godkendelse.

Kommunen skal begrunde sin afgørelse og offentliggøre den. Projektansøgeren, de berørte forsyningsvirksomheder, kommuner og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, skal skriftligt underrettes. Det kan også ske pr. e-mail. Desuden skal oplysninger om det godkendte projektforslag indberettes til det digitale planregister, Plandata.dk.

Træffes afgørelse ikke på et oplyst grundlag, uden høring af alle parter eller uden tilstrækkelig begrundelse, er afgørelsen som regel ugyldig. Energi­klagenævnet vil hjemvise sagen til fornyet behandling. Dette kan forsinke projektet unødigt, da en hjemvisning indebærer, at kommunen skal behandle sagen igen og ikke blot må reparere på afgørelsens mangler.

Afslutningsvis er det vigtigt, at afgørelsen indeholder en klage­vejledning, hvis afgørelsen ikke giver parterne i sagen fuldt ud medhold. Klagefristen er fire uger. Klagefristen vil først løbe, fra afgørelsen og klagevejledning er meddelt. Undlades klagevejledning, udskydes således det tidspunkt, hvor afgørelsen er endelig og ikke kan omgøres ved klage.

Med et godt samspil og en smidig proces undgås suboptimale løsninger

Kommune og varmeforsyningsselskab kan i fællesskab finde de helt rigtige løsninger og sørge for en smidig proces, så fjernvarme og varmepumper bliver udrullet de rigtige steder. For at undgå suboptimale løsninger er det vigtigt at få sat processen i gang. Når områder ved varmeplanlægning er udpeget til fjernvarme, kan boligejere ikke få tilskud til en varmepumpe. På denne måde sikres kundegrundlaget for fjernvarmeprojektet.