Horten bistår løbende en lang række forsyninger og kommuner med rådgivning om klimatilpasning af byer for at håndtere fremtidigt regnvand. Vi gennemgår herunder de fem spørgsmål, vi oftest møder fra forsyningerne.
1. Gælder reglerne, når forsyningen laver regnvandsbassiner?
De nye regler gælder, hvis forsyningen udfører et projekt, der giver nytte for andre, eller et åbent anlæg (fx et bassin) på fremmed grund for at håndtere tag- og overfladevand.
Hvis forsyningen etablerer et bassin på en grund, som forsyningen ikke ejer, gælder de nye regler, og der vil bl.a. være krav om indgåelse af aftale om projektet og dokumentation af, at etablering af bassinet er selskabsøkonomisk omkostningseffektivt. Reglerne gælder også, hvis regnvandsbassinet kan siges at have nytte for andre end forsyningen.
2. Hvad gælder, indtil spildevandsplanen fastsætter et nye serviceniveau?
Forsyningen er kun forpligtet af serviceniveauet i spildevandsplanen, hvis det er fastsat i medfør af de nye regler om samfundsøkonomiske beregninger.
Hvis kommunen ikke har pålagt forsyningen selv at fastsætte serviceniveauet, skal forsyningen selv fastsætte serviceniveauet, hvis kommunen (endnu) ikke selv har fastsat det efter de nye regler. Forsyningen kan dog altid fastsætte serviceniveauet til en 5-års hændelse for områder med separatkloakering og en 10-års hændelse for områder med fælles kloakering uden at lave samfundsøkonomiske beregninger.
Det er dog muligt for forsyningerne at klimatilpasse til at højere serviceniveau, hvis en anden part betaler alle forsyningens meromkostninger.
Det kan fx være, at et regnvandsbassin dimensioneres større end nødvendigt fordi det giver andre en rekreativ værdi. Så skal alle forsyningens meromkostninger herved betales af andre, fx en privat aktør eller kommunen.
3. Underlægges klimatilpasningsprojekterne effektiviseringskrav?
Som reglerne er nu, bliver alle klimatilpasningsprojekter underlagt effektiviseringskrav. Det gælder dog ikke for forsyningernes udgifter til medfinansieringsprojekter, der er gennemført efter de tidligere regler om medfinansiering af kommunale eller private projekter.
Hvis forsyningen mod betaling af alle meromkostninger udfører et projekt til et højere serviceniveau, end forsyningen er forpligtet til, vil forsyningens meromkostninger dog ikke blive omfattet af effektiviseringskrav.
I lovprogrammet for folketingsåret 2021-2022 er der lagt op til en revision af den økonomiske regulering. Fremover vil der dog også være fokus på effektiviseringer, og derfor afhænger forsyningernes økonomiske stilling af, hvordan den endelige lovændring ser ud.
4. Gives der fuldt tillæg for omkostninger til klimatilpasning?
Nej. Hvis forsyningen søger om tillæg for sine omkostninger til klimatilpasning, skal eventuelle realiserede afledte besparelser, som forsyningen opnår ved at udføre projektet, fratrækkes i tillægget.
Hvis forsyningen mod betaling af alle meromkostninger udfører et projekt til et højere serviceniveau, end den er forpligtet til, får forsyningen ikke tillæg for meromkostningerne.
5. Gælder aftalekravet også for samarbejder mellem to eller flere spildevandsselskaber?
Det korte svar er ja. Aftalekravet gælder også, hvis to spildevandsselskaber udfører et projekt sammen. Det gælder også, hvis selskaberne indgår i den samme forsyningskoncern.
Som udgangspunkt skal omkostningerne til den type projekter fordeles forholdsmæssigt, og der skal indgås en skriftlig aftale. Aftalen skal opfylde kravene i omkostningsbekendtgørelsen.
Aftalen skal desuden offentliggøres og sendes til Forsyningssekretariatet, inden man kan påbegynde opførelsen af anlægget.