Vi opsummerer her hovedelementerne i lovforslaget og giver et samlet overblik. En stor del af lovforslagets konkrete virkninger vil blive nærmere reguleret i bekendtgørelser. De fleste af disse bekendtgørelser er endnu ikke sendt i høring, men vi følger udviklingen tæt.
Baggrund for lovforslaget
Lovforslaget gennemfører dele af den politiske aftale om økonomisk regulering af vandsektoren af 22. november 2018, navnlig punkt 6 om stærkt økonomisk tilsyn med sektoren, med undtagelse af punkt 6.4 vedrørende Forsyningssekretariatets udformning og implementering af de tekniske regler på området.
Lovforslaget udspringer af det tidligere lovforslag om ændring af vandsektorloven, der var i høring i 2022. På den baggrund har regeringen besluttet at udskille væsentlige dele af det tidligere lovforslag (bl.a. fleksible indtægtsrammer, forrentningsrammer, justering af effektiviseringskrav samt strafansvar for ledelsen), som således ikke er med i det fremsatte lovforslag.
Styrkelse af det økonomiske tilsyn med vandsektoren
Det økonomiske tilsyns navn ændres fra "Forsyningssekretariatet" til "Vandsektortilsynet". Vi bruger derfor navnet ”Vandsektortilsynet” i denne nyhed.
Vandsektortilsynet skal overvåge og analysere forhold omfattet af vandsektorloven. Dette gælder særligt, at vand- og spildevandsforsyningen drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest mulige, stabile priser for forbrugerne samt at der sikres og udvikles en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og naturen.
Det fastslås ved lov, at Vandsektortilsynet løbende skal orientere klima-, energi- og forsyningsministeren om sine analyser, og lovforslaget lægger op til, at Vandsektortilsynet fremadrettet skal bidrage til vandsektorens regulering og udvikling.
Tilknyttet virksomhed
Vandsektortilsynet skal fremover føre tilsyn med, at reglerne om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed overholdes.
Vandsektortilsynet skal kunne påbyde et vandselskab at afstå eller afvikle deltagelse i virksomhed, der er i strid med reglerne om tilknyttet virksomhed. Overtrædelse af påbuddet vil kunne straffes med bøde.
Vandsektortilsynet vil som udgangspunkt selv skulle fastlægge niveauet for tilsynet.
Vi bemærker, at et sådan påbud alene vil være rettet mod og have virkning for vandselskabet. Det vil således være vandselskabets ansvar alene at afvikle aktiviteten. Hvis der indgås kontrakter med tredjemand som led i tilknyttet virksomhed, bør vandselskaberne tage højde for denne risiko i kontrakterne.
Markedsmæssige aftaler
Det følger i dag af vandsektorlovens § 19, stk. 4, at vandselskaber skal indgå aftaler på markedsvilkår. Den regel fastholdes, men bliver fremover udbygget.
Det præciseres med lovforslaget, at vandselskaber skal tilvejebringe og opbevare tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat. Det vil dog kun gælde for væsentlige aftaler. De nærmere krav hertil vil blive fastsat ved bekendtgørelse.
Med denne regulering foretager man en delvis genindførelse af den "interne overvågning", som gjaldt, da vandsektorloven oprindeligt trådte i kraft.
Det foreslås også, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes krav om, at vandselskaberne årligt skal indsende oversigter over deres aftaler, nøgletal og oplysninger om deres aftaler eller aftalerne-.
Vandsektortilsynet vil som udgangspunkt selv skulle fastlægge niveauet for tilsynet.
Vandsektortilsynet vil kunne fastsætte den markedsmæssige pris i en aftale, hvis Vandsektortilsynet finder, at aftalen ikke er indgået på markedsvilkår. Herefter vil tilsynet skulle lægge den fastsatte markedspris til grund for afgørelser om økonomiske rammer, herunder for afgørelser om tillæg. Vandsektortilsynet vil også få mulighed for at foretage fradrag i den økonomiske ramme ved overtrædelse af kravet om at aftaler skal indgås på markedsvilkår.
Afgørelsen om fastsættelse af den markedsmæssige pris vil kun gælde for vandselskabet og har derfor kun en indirekte påvirkning på aftaleparten. Derfor foreslås det, at Vandsektortilsynet vil kunne påbyde et vandselskabs koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, at tilbageføre betalinger fra vandselskabet, der overstiger den fastsatte markedsmæssige pris, eller foretage efterbetaling i tilfælde, hvor der er betalt mindre end den markedsmæssige pris til vandselskabet. Et sådant påbud kan omfatte en periode på op til fem år før påbudstidspunktet. Manglende efterlevelse af et påbud vil kunne straffes med bøde.
Som loven er formuleret, vil påbud derfor kunne meddeles med virkning tilbage til fem år før lovens ikrafttræden. Altså for alle aftaler indgået af et vandselskab efter 1. juli 2019.
Der vil senere ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler om kravet om, at aftaler skal indgås på markedsmæssige vilkår, og hvordan tilsynet skal føres.
Lovforslaget ændrer ikke på, at serviceselskaber i kommunale koncerner alene kan opkræve kostpris for de serviceydelser, der leveres til vandselskabet i koncernen.
Justeringer vedrørende vandselskabers indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer
Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at indføre et nyt kontrolsystem af de økonomiske rammer i ØR-bekendtgørelsen baseret på en differencesaldo, der videreføres fra år til år, og som er uafhængigt af regulerings- og kontrolperioder.
Vandselskabet vil have en difference i selskabets favør, når det har haft færre indtægter, end den økonomiske ramme tillader, og en difference i forbrugernes favør, når det har haft flere indtægter, end den økonomiske ramme tillader.
Bemyndigelserne vil give mulighed for at fastsætte regler om, hvilke begrænsninger differencesaldoen underlægges, herunder at:
- Differencer i selskabets favør af en vis varighed eller over en vis størrelse bortfalder, og
- at differencer i forbrugernes favør af en vis varighed og størrelse tillægges rente og konverteres til fradrag i den økonomiske ramme.
Samtidig foreslås det at ophæve reglen i vandsektorlovens § 7 om dispensation fra de økonomiske rammer, da der ifølge lovforslaget ikke længere vil være behov for et særligt dispensationssystem for uforudsete udgifter. Disse tilfælde skal i stedet fremover være omfattet af en adgang efter ØR-bekendtgørelsen til at få tillæg til den økonomiske ramme.
Fremover vil vandselskaberne desuden få mulighed for at opkræve takstmidler for tillæg fra forbrugerne allerede i det år, hvor omkostningerne afholdes.
Styrkelse af kommunalbestyrelsernes kontrol med bidrag, takster, regulativer og betalingsvedtægter
I dag skal alle vandselskaber en gang hvert år indhente kommunalbestyrelsens godkendelse af størrelsen på anlægs- og driftsbidrag samt af størrelsen på takster vedrørende variabelt og eventuelt fast vandafledningsbidrag.
Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges med lovforslaget til at fastsætte nærmere regler om kommunernes godkendelser af vandselskabernes bidrag, takster, regulativer og betalingsvedtægter. Udkastet til bekendtgørelse om de nærmere regler var i høring i sommeren 2022.
Formålet med bemyndigelsen er at sikre ensartet regulering på tværs af kommunerne og større klarhed om rammerne for godkendelse, da en kortlægning har fundet, at den kontrol, kommunerne udfører i dag, ikke foretages ensartet.
Desuden foreslås en systematisk forenkling i kommunalbestyrelsernes godkendelsesprocedure, hvorefter vandselskaberne skal have adgang til at anmelde takster fremfor at sende dem til godkendelse.
Vandselskabernes oplysningspligter i forbindelse med godkendelse af takster, regulativer og betalingsvedtægter
I dag gælder der ikke særlige regler for, hvilke oplysninger vandselskaberne skal indsende i forbindelse med kommunens godkendelse af taksterne. Det har dog indtil videre været implicit i kravet om godkendelse, at kommunen skulle have de nødvendige oplysninger for at kunne træffe en afgørelse.
Med lovforslaget foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte:
- Krav til vandselskabernes fremsendelse af oplysninger til brug for kommunens godkendelse af taksterne.
- Krav til vandselskabernes fremsendelse af oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse af regulativer og betalingsvedtægter.
- Regler om at kommunalbestyrelsen kan meddele påbud til et vandselskab om fremsendelse af yderligere oplysninger til brug for godkendelse af takster, regulativer og betalingsvedtægter. Påbuddet skal også kunne meddeles til vandselskabets koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundne med vandselskabet.
- Regler om at kommunikation vedrørende forhold omfattet af vandforsyningsloven eller spildevandsbetalingsloven skal ske digitalt, herunder ved særlige digitale formater og digitale systemer.
- Regler om bødestraf for vandselskabers manglende indsendelse af oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse eller manglende efterlevelse af meddelte påbud.
Udkastet til bekendtgørelse om de nærmere regler var i høring i sommeren 2022. Vi afventer en høring over en opdateret udgave.
Vandselskabers klageadgang
Kommunalbestyrelsens afgørelser om vandselskabernes bidrag og takster vil kunne indbringes for Energiklagenævnet. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter vil også kunne indbringes for Energiklagenævnet. Afgørelser om almene vandforsyningsselskabers regulativer vil ligesom i dag fortsat kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klage vil kun kunne indgives af adressaten for afgørelsen. Andre vil således ikke kunne påklage kommunalbestyrelsens godkendelse af takster. Heller ikke selvom disse efter almindelig forvaltningsret må anses som parter – dvs. hvis de har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Det kunne fx tænkes at være en stor kunde hos et alment vandforsyningsselskab.
Klage tillægges som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Energiklagenævnet kan dog efter anmodning fra en part træffe beslutning om at tillægge en klage opsættende virkning.
Visse af kommunalbestyrelsens afgørelser vil dog ikke kunne påklages. Det gælder fx kommunalbestyrelsens påbud om, at vandselskabet indsender oplysninger til brug for godkendelse af takster.
Vandselskabers opkrævning af renter og gebyrer
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler i vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven om vandselskabers mulighed for i regulativer og betalingsvedtægter at fastsætte vilkår om vandselskabernes opkrævning af renter og gebyrer over for fx tilsluttede ejendomsejere.
Klima-, energi og forsyningsministeren vil få mulighed for at fastsætte regler om, at et vandselskabs ret til at opkræve renter og gebyrer forudsætter, at det fremgår af regulativet eller betalingsvedtægten.
Håndhævelse og sanktioner
Lovforslaget indeholder en række forslag, som skal styrke håndhævelsen af den økonomiske regulering af vandselskaberne. Det foreslås således:
- At Vandsektortilsynet vil have mulighed for at offentliggøre sine afgørelser. Fx afgørelser, hvor det konstateres, at et vandselskab har overtrådt reglerne. Offentliggørelse vil kunne ske, når Vandsektortilsynet skønner, at der er behov for en orientering til vandselskabernes forbrugere eller offentligheden mere bredt om afgørelsen.
- At Vandsektortilsynet skal kunne offentliggøre oplysninger og dokumenter vedrørende vandselskaber og disses forhold.
- At Vandsektortilsynet skal kunne offentliggøre navne på vandselskaber, der har overtrådt loven eller regler eller afgørelser fastsat i medfør af loven.
Desuden foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at:
- Vandsektortilsynet skal orientere kommunalbestyrelsen om visse af Vandsektortilsynets afgørelser.
- Kommunalbestyrelsen skal orientere Vandsektortilsynet om sine trufne afgørelser.
Derudover foreslås det, at manglende overholdelse af påbud efter de nye foreslåede regler strafbelægges. Det drejer sig om de nye hjemler til påbud om:
1) At afstå eller afvikle virksomhed, der er i strid med reglerne om tilknyttet virksomhed.
2) At et vandselskabs koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, i tilfælde af ikke markedsmæssige aftaler skal tilbageføre eller foretage betalinger.
3) At indsende dokumenter og oplysninger.
Desuden foreslås det, at en almen vandforsynings undladelse af at fastsætte et regulativ og et spildevandsforsyningsselskabs undladelse af at fastsætte en betalingsvedtægt vil kunne medføre straf.
Klima-, energi og forsyningsministeren vil også kunne fastsætte bødestraf for overtrædelse af regler, der udstedes i medfør af spildevandsbetalingsloven. Der findes allerede i dag en tilsvarende regel i den gældende vandforsyningslov.
Det er hensigten, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første bekendtgørelse vil fastsætte regler om straf i forhold til almene vandforsyningers manglende overholdelse af fx pligt til at sende regulativer og bidrag til godkendelse eller tilsyn. For spildevandsselskaber vil der blive fastsat regler om straf i forhold til manglende overholdelse af pligten til at sende betalingsvedtægter, takster og bidrag til godkendelse eller tilsyn, og overholdelse af visse regler om renter og gebyrer.
I en tidligere udgave af lovforslaget, som var i høring i sommeren 2022, var der indsat en regel om, at medlemmer af selskabets ledelse skulle kunne ifalde bødestraf. Den regel er ikke medtaget i det fremsatte lovforslag.
Den videre behandling
Lovforslaget er sat til 1. behandling 27. februar 2024:
Link til lovforslaget som fremsat og høringsnotatet
Bilag 1 Høringsnotat
Aftale om justeret økonomisk regulering af vandsektoren - Regeringen.dk