Horten har bistået Findos Investor GmbH i forbindelse med købet af Ball Group ApS fra kapitalfonden Axcel.

Findos Investor GmbH er en tysk kapitalfond med tyske familieejede virksomheder som investorer.

Ball Group ApS er en modetøjsvirksomhed, der blev grundlagt i Billund i 1988 med på fokus på curvy fashion-mærket, Zizzi. Axcel blev hovedaktionær i januar 2007.

Ball Group ApS omsatte i det seneste regnskabsår for 590 mio. kr. Resultatet for 2018 endte på 23,8 mio. kr. og EBITDA (normaliseret for engangsomkostninger) lå på 55,8 mio. kr.

Hortens team bestående af Mikkel Primdal Kæregaard og Frederik Vest-Maagensen har bistået køber i processen.