De nye klimatil­pasningsregler

Tidligere har spildevandsselskaber som hovedregel kun måttet finansiere egne spildevandsanlæg. Dog har selskaberne i de såkaldte medfinansieringsregler haft mulighed for at finansiere kommuners og privates investeringer, som er med til at håndtere spildevandsselskabernes opgaver. Reglerne blev afskaffet med virkning fra 1. januar 2021. Igang­værende projekter kan dog være omfattet af en overgangsordning.

Nye klimatilpasningsregler

Klimatilpasningsprojekter er projekter, der:

• Har som hovedformål at forhøje serviceniveauet i forhold til håndtering af tag- og overfladevand eller at reducere skadesomkostningerne i et område, som skyldes oversvømmelser fra kloakker.
• Består i nykloakering af områder til et højere serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand end en 5-års hændelse i et separatkloakeret område eller en 10-års regnhændelse i et fælles­kloakeret område.

Hjemlen for spildevandsselskabernes fremtidige samarbejde med andre er omkostningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 2275, 2020).

Efter de nye regler kan spildevands­selskabet kun takstfinansiere omkostninger til forhøjelse af det faktiske serviceniveau i forhold til håndtering af tag- og overfladevand, som er nødvendigt for at opnå service­niveauet i spilde­vands­planen.

Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed

Serviceniveauet i spildevandsplanen skal fastsættes i overensstemmelse med den samfundsøkonomiske metode, hvis niveauet er højere end en 5-års regn­hændelse i separatkloakerede områder og en 10-års regnhændelse i fælles­kloakerede områder.

Den samfundsøkonomiske metode er reguleret i et bilag til serviceniveau­bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 2276, 2020).

Beregningen sker som udgangspunkt på baggrund af risikokortlægning i vandoplande for at kortlægge skades­omkostningerne ved forskellige regn­hændelser. Skadesomkostningerne holdes op imod mulige omkostningerne til løsningstiltag for at afgøre, hvilket serviceniveau der giver den største samfundsøkonomiske gevinst. Metoden skal dog ikke nødvendigvis anvendes i situationer, hvor oversvømmelser fra tag- og overfladevand kan true kritiske sundhedsfunktioner, fx adgangsveje til hospitaler.

Supplerende løsninger

Spildevandsselskabet kan efter omkostnings­bekendtgørelsen i visse situationer udføre såkaldte supplerende løsninger til sine anlægsprojekter, som har til formål at reducere skaderne fra tag- og overfladevand, selvom det ikke er nødvendigt for at opnå spilde­vands­planens serviceniveau, hvis:

• Spildevandsselskabet har ansvaret for tag- og overfladevandet.
• Spildevandsplanen giver mulighed for det.
• Det udføres sammen med et andet af spildevandsselskabets anlægs­projekter og højst udgør 5 % af anlægs­omkostninger til hovedprojektet.
• Løsningen indebærer en samfunds­økonomisk nettogevinst.
• Løsningen er selskabsøkonomisk effektiv.

Projekter uden for spildevands­­­selskabernes egne spilde­vands­anlæg

Hvis spildevandsselskabet vil takst­finansiere udgifter til et projekt uden for egne spildevandsanlæg, skal det vælge en selskabsøkonomisk omkostnings­effektiv løsning. Det vil sige, at løsningen skal være omkostningseffektiv ved sammenligning med mindst en anden relevant type løsningstiltag, fx en traditionel underjordisk løsning. Ekstra­omkostninger, fx til en dyrere løsning, skal finansieres af andre parter.

Spildevandsselskabet kan takstfinansiere udgifter til tre forskellige typer projekter uden for egne spildevandsanlæg.

Projekttype 1

Projekter, som både har nytte for selskabet og en eller flere andre parter, uanset om anlægget ejes helt eller delvist af selskabet eller af den eller de andre parter.

Omkostningsfordelingen skal baseres på parternes individuelle nytte af og lovlige interessevaretagelse i projektet. Det betyder fx, at spildevandsselskabet ikke kan betale for lygtepæle i parker. Der skal udarbejdes en redegørelse for omkostningsfordelingen, som specificerer, hvilke dele af projektet der kun har nytte for en enkelt part, hvilke dele der har fælles nytte, og en begrundet om­kostnings­fordeling for de dele, der har fælles nytte.

Projekttype 2

Projekter, hvor selskabet mod betaling:

• Forpligter sig til at etablere og opretholde et højere serviceniveau i selskabets håndtering af spildevand end det, selskabet er forpligtet til, eller
  etablerer og driver anlæg til håndtering af spildevand, som er dyrere end nødvendigt til varetagelse af selskabets opgaver.
• Den anden part skal betale mer­omkostningerne til spildevands­selskabet. Meromkostningerne beregnes i forhold til de omkostninger, som i øvrigt ville have været nødvendige for at løse spilde­vandsselskabets opgaver.

Projekttype 3

Andre projekter i vandløb eller projekter om anvendelse af åbne anlæg til håndtering af tag- og overfladevand på fremmed grund.

Der skal udarbejdes en redegørelse for, at den eller de andre parter ikke har nytte af projektet. Hvis der aftales en betaling fra et spildevandsselskab til en anden part, skal der udarbejdes en begrundelse herfor, herunder for størrelsen.

Krav om aftale

Hvis projektet uden for egne spilde­vands­anlæg udføres med en anden part, skal der indgås en skriftlig aftale, der bl.a. skal fastlægge håndtering af drift og vedligehold, omkostningsfordelinger, betalinger, fordeling af risici for uforudsete fordyrelser og opsigelses­varsler. Bekendtgørelsen indeholder minimumsregler til aftalen.

Spildevandsselskabet skal offentliggøre de dele af aftalen, som er obligatoriske i omkostningsbekendtgørelsen, på sin hjemmeside. Aftalen skal også indsendes til Forsyningssekretariatet, inden anlæggelsen påbegyndes.

Effektiviseringskrav

Spildevandsselskabets udgifter til klimatilpasning, herunder tillæg til at opfylde et øget serviceniveau, vil frem­over blive underlagt et effektiviserings­krav.

Tilsyn

Fremover skal Forsyningssekretariatet føre tilsyn med, at spildevands­selskaberne overholder reglerne.

Hvis spildevandsselskabet søger om tillæg til sin økonomiske ramme, sker kontrollen i forbindelse med behandling af ansøgning om tillæg og i givet fald forhåndsgodkendelse af tillæg.

Hvis spildevandsselskabet ikke søger om tillæg, foretager Forsynings­sekretariatet en stikprøvekontrol. Spildevandsselskabet kan bede Forsyningssekretariatet om at tage stilling til, om reglerne er overholdt.

Spildevandsselskabet skal fremover hvert år senest 15. april indberette oplysninger om klimatilpasnings­projekter, som er idriftsat i det foregående år.