De juridiske rammer overlader et vist skøn til kommune og forsyning til at tilrettelægge det konkrete samarbejde, som det fungerer bedst i den enkelte sammenhæng. Det er ofte dette råderum, som bliver grundlag for en diskussion mellem kommune og forsyning på forskellige niveauer – for hvem bestemmer, hvordan dette råderum skal udfyldes?
Vi har samlet enkelte elementer, som ofte er centrale for at sikre et godt samarbejde mellem kommune(r) og forsyning. Tanken er, at eksemplerne kan fungere som afsæt for parternes dialog om, hvor de kan justere og styrke samarbejdet. Det er ikke en udtømmende liste, og nogle steder er det helt andre ting, der udfordrer samarbejdet.
Hvem sætter dagsordenen i forsyningen?
Et spørgsmål, som tit giver anledning til frustration, er, i hvilket omfang kommunen kan bestemme, hvordan forsyningen skal prioritere anlægs- eller renoveringsprojekter.
Kommunen har som myndighed fået større formel kompetence til at fastlægge omfanget af forsyningspligten på vand- og spildevandsområdet, ligesom der kan fastsættes frister for at opfylde disse forpligtelser. Kommunen kan imidlertid ikke som myndighed fastlægge de detaljerede anlægsplaner for forsyningen.
Det er derimod mindre klart, hvor meget kommunen kan bestemme som ejer af forsyningen. Nogle kommuner ønsker at kunne tænke forsyningen ind som “et kort på hånden”, når kommunen skal planlægge og prioritere kommunens ressourcer og opgaver. Dette vil dog oftest blive mødt med et krav fra forsyningen om respekt for forsyningens ret og pligt til at vurdere forsyningens interesse i et givent projekt. Der er behov for en dialog om parternes muligheder for at tage hensyn og hjælpe hinanden med respekt for de enkeltes særlige interesser og forpligtelser.
Betydningen af bestyrelsens sammensætning
Når man drøfter samarbejdsrelationen mellem kommune og forsyning, bliver bestyrelsessammensætningen og dennes betydning for kvaliteten af samarbejdet hurtigt et emne. Er en bestyrelse alene sammensat af politikere blot “kommunens forlængede arm”? Eller er den politiske forankring og hovedvægt i bestyrelsen tværtimod afgørende for en tryg og tæt dialog mellem disse stærkt afhængige parter.
Det har stor værdi, at ejerkommunen eller -kommunerne og forsyningen drøfter, hvilke kompetencer det er vigtigt at have repræsenteret i bestyrelsen – eller sikrer, at disse er til rådighed for bestyrelsen. Den politiske indsigt og relation til ejer er væsentlig. Der kan dog også være mange andre relevante kompetencer. Det afgørende er, at kommune og forsyning drøfter, om sammensætningen hidtil har været god, om der er brug for andre kompetencer, og om hvordan man kan styrke disse områder.
Det daglige samarbejde
Kvaliteten af det daglige samarbejde blev fremhævet under debatten på Folkemødet. Det omfatter kommunens myndighedsudøvelse, koordineringen af praktiske arbejder og gennemførelse af fælles projekter. Selvom dette sjældent fylder mest på et strategisk møde, er det vores erfaring, at klare principper for, hvordan det daglige samarbejde skal fungere, har stor betydning for samarbejdet. Et eksempel på en grundlæggende værdi for samarbejdet mellem kommune og forsyning, som har vist sig at virke, har været “ingen overraskelser”.
Kodeks for god selskabsledelse
Kommunen og forsyningen bør også forholde sig til anbefalingerne for god selskabsledelse i DANVAs kodeks, som blev offentliggjort i juni 2017.