Bliv klædt på til at kunne gennemføre IT-udbud. Over to dage den 30. og 31. oktober får du en grundig introduktion til IT-udbud og de væsentligste kontraktformer på IT-området.

På kurset fokuserer vi i høj grad på den praktiske håndtering af IT-udbud, der er kendetegnet ved at være et samspil mellem jura, teknik, brugeroplevelse og proces. Derfor lægger vi vægt på, at du, udover et grundlæggende kendskab til IT-kontrakterne, får de nødvendige værktøjer til at styre udbuddet sikkert i mål.

Undervejs kommer vi selvfølgelig med praktiske tips til, hvordan almindelige problemstillinger kan håndteres. Du vil få rig mulighed for at drøfte særlige problemstillinger med underviserne og de øvrige deltagere samt netværke.

På kurset udleveres desuden en materialesamling med kontrakter, vejledninger og retspraksis.

Program

30. oktober 2024 kl. 9.00-16.00: Modul 1 og 2
31. oktober 2024 kl. 9.00-16.00: Modul 3 og 4

Kursusforløbet består af følgende moduler:

Modul 1: Introduktion til IT-kontrakterne og deres kendetegn
Modul 2: Den gode forberedelse og proces
Modul 3: Kravspecificering, evaluering og forhandling
Modul 4: Rettigheder og licenser

Målgruppe

Alle, der har behov for et grundlæggende kendskab og værktøjer til gennemførelse af IT-udbud eller ønsker et brushup på regler og praksis.

Som deltager får du mest ud af kurset, hvis du har et vist kendskab til udbud, men det er ikke en forudsætning. Ønsker du grundlæggende kendskab til udbudsreglerne, kan du deltage i vores kursus "Udbudsrettens A-Z".

Praktisk information

Forplejning

Lille morgenmad i form af frugt, croissant og kaffe/the. Til frokost køkkenets buffet samt kage og kaffe/the om eftermiddagen.

Video og billeder

Vi gør opmærksom på, at der kan blive taget situationsbilleder og optaget video under arrangementet, som kan blive brugt i markedsføringsøjemed.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på event@horten.dk.

Oplægsholdere

Anders Jakobsen

Advokat

Trine Louise Balleby Dahl

Advokatfuldmægtig