Overenskomsten – fordeling af overskud
En overenskomst mellem den færøske rederiforening (Føroya Reiðarafelag) og tre færøske besætningsorganisationer bestemte, at de enkelte rederier kunne fradrage udgiften til køb af fiskekvoter på auktion, inden overskuddet fra fangsten skulle deles mellem rederierne og besætningsmedlemmerne på de enkelte fiskerfartøjer.
Det var almindelig færøsk praksis, at besætningen på fartøjerne blev aflønnet af det overskud, som var tilbage efter at alle udgifter var trukket fra, herunder auktionssummen.
Lagtingslov nr. 30 af 12. april 2016 (2016-auktionsloven)
Den 12. april 2016 vedtog det færøske lagting det omtvistede lovforslag nr. 51/2015 (løgtingslóg nr. 30 fra 12. april 2016 um serstakar treytir fyri fiskiskapi eftir makreli, norðhavssild, og svartkjafti og botnfiski í Barentshavinum í 2016).
Med lovens vedtagelse blev den del af overenskomsten som vedrørte rederiernes fradragsret for auktionsudgifter sat ud af kraft. Af forarbejderne til lovforslaget står bl.a.
"forslaget [skal] sikre, at besætningerne aflønnes i henhold til færøske overenskomster, og at det er ejeren af fiskefartøjet, som betaler for køb af kvoter på
aktion, i stedet for besætningerne."
Med lovens vedtagelse blev det således rederierne alene – og ikke både rederierne og besætningen – der skulle afholde udgifterne til køb af fiskekvoter.
Ekspropriation af fordringsret
For retten gjorde den færøske rederiforening blandt andet gældende, at retten til at fradrage kvoternes auktionspris inden opgørelsen af besætningens hyre var omfattet af ejendomsbegrebet i grundlovens § 73. Heroverfor fremhævede landsstyret, at der alene var tale om et indkomstpolitisk indgreb, og at rederne tillige kunne beskattes direkte. Ejendomsretten til fiskekvoterne tilkom landsstyret, og auktionerne var frivillige.
Byretten
Byretten forholdt sig ikke til hvorvidt loven var ekspropriativ eller ej. Byretten fandt dog, at der med loven var tale om et indgreb i forhandlingsretten som sikret ved EMRK artikel 11. Selvom indgrebet skete ved lov, sådan som det er foreskrevet i EMRK artikel 11, stk. 2, fandt retten det ikke godtgjort, at indgrebet var proportionalt.
Landsretten
Landsretten udtalte derimod, at loven havde et sagligt begrundet formål, og at det ikke var bevist, at loven skulle være disproportional. Landsretten lagde især vægt på, at loven varetog et fordelingspolitisk hensyn. Med samme begrundelse nåede landsretten til, at der ikke var tale om et indgreb af ekspropriativ karakter med afståelse af ejendomsret for de redere der købte kvoter på auktion i 2016.
Højesteret
Også Højesteret afviste, at den færøske lov udgjorde ekspropriation som omhandlet i grundlovens § 73. Herved udtalte Højesteret, at "de bud, som blev afgivet på auktion, var lavere, end de ville have været, hvis bestemmelsen ikke havde været gældende, og at bestemmelsen derfor navnlig havde den konsekvens, at landsstyrets indtægter ved salg af fiskekvoter på auktion blev mindre."
Kvoter på auktion
Siden 2016 har det været muligt at erhverve færøske fiskekvoter på auktion. Auktionerne havde hjemmel i den færøske lagtingslov nr. 30 af 12. april 2016 (auktionsloven). Auktionerne er siden afskaffet, men dommen er alligevel interessant fra en principiel vinkel.
Højesterets dom kan læses her
Landsrettens dom kan læses her