Horten har længe været kendt som et af de advokathuse med den største andel af kvindelige partnere. Men er det nok? Og hvad er næste skridt? Fire af Hortens kvindelige advokatfuldmægtige fortæller her om deres oplevelser, udfordringer og råd – både til Horten og til branchen generelt.
Diana Bojaj, advokatfuldmægtig i Hortens afdeling for M&A
For Diana Bojaj var Hortens ligestillingsprofil et vigtigt paramenter, da hun skulle beslutte, hvor hun ville søge hen som advokatfuldmægtig. I hendes øjne er en flad organisationsstruktur forudsætningen for lige vilkår kønnene imellem:
”I min studietid havde jeg hørt fra flere bekendte, som arbejdede hos Horten, at her var højt til loftet, plads til udfoldelse og fokus på ligestilling. Og det gør bare noget for dynamikken, når der sidder både kvinder og mænd til fx et afdelingsmøde. At vi har en fælles forståelse af, at forskellige synspunkter og energier skaber værdi.”
Netop derfor er hun da også glad for at kunne repræsentere Horten-brandet:
”Ja, jeg er stolt over at være ambassadør for et firma, hvor dit køn ikke er en barriere, og hvor der er lige muligheder for alle for at forme sit eget karriereforløb,” siger Diana Bojaj, der dog samtidig har en klar opfordring til ledelserne i samtlige store advokathuse:
”Vær tydelig i budskabet til kvinder: Vejen til toppen er åben, vi lægger ikke barrierer ud for jer. Italesæt jeres commitment til reel ligestilling. Og så håber jeg bare ikke, at unge kvinder i branchen lader sig bremse af andres opfattelse af, at der ligger en masse forhindringer foran os som følge af fx barsel. Det må ikke være dét, der holder os tilbage.”
Mette Schøler, advokatfuldmægtig i Hortens afdeling for Leasing, Inkasso og Finansielle Services
”Jeg havde nok som mange andre fordomme om, at det ville være en alt for konservativ og reaktionær verden for mig,” fortæller Mette Schøler om sin vej ind i advokatbranchen. ”Nu hvor jeg selv er en del af Horten, ser jeg, at mange har fået øjnene op for værdien af diversitet og vigtigheden af, at advokatstanden følger med udviklingen i samfundet.”
Mette beskriver Horten som et hus med megen rummelighed, åbenhed og plads til at være sig selv. Men hun peger samtidig på, at landets advokathuse er utroligt homogene med strukturelle udfordringer for underrepræsenterede grupper, som Horten og branchen generelt bør sætte ind overfor:
”Jeg oplever, at der er en tendens til, at kvindelige medarbejdere sidder med mange af de ting, som ikke måles eller krediteres. Oplæring af nye kollegaer, planlægning af sociale arrangementer og andre administrative, ikke-debiterbare opgaver. Kvinder forventes ofte at udføre – og straffes i en eller anden udstrækning, tror jeg, hvis de siger fra over for ikke-karriefremmende arbejde.”
Derfor opfordrer hun til, at debatten bliver mere åben og lyttende, så der skabes plads til, at underrepræsenterede grupper tages seriøst, når de italesætter deres oplevelser. Og hun opfordrer Horten til ikke at hvile på ligestillings-laurbærrene, men stadigt stræbe mod at gå forrest:
”Vi skal prioritere konkrete tiltag i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere for at sikre den diversitet, der skal til for at være førende i branchen i 2024. Jeg synes bestemt, Horten skal gå efter at være aktiv front runner på den dagsorden. I dag står pladsen jo helt åben.”
Lærke Bøtker Gundersen, advokatfuldmægtig i Hortens afdeling for Insolvens & Rekonstruktion
”Det er vigtigt, at vi som kvinder ikke oplever at blive forhindret i at søge mod toppen. Du skal føle dig fri til at træffe de valg, som er rigtige for netop dig. Derfra må det så være erfaring, egenskaber og kompetencer, som afgør, hvor langt du når.”
Sådan lyder budskabet fra Lærke Bøtker Gundersen. Hun har en fortid hos Anklagemyndigheden og blev herefter tilbudt job i konsulentbranchen, men endte med at søge til Horten for at få mere plads til at udfolde sin faglighed, udvikle sig personligt og komme ud og møde de mennesker, som sagerne i virkeligheden handler om. Hvad fremtiden bringer, har hun ikke lagt sig fast på endnu:
”Jeg vil være åben over for nye ideer, nye muligheder, nye veje. Lige nu bruger jeg meget af min tid på mit arbejde. Om det skal være sådan resten af livet, eller om jeg har andre prioriteter om fem år, ved jeg ikke endnu. Men hvis jeg beslutter at gå efter en topstilling, så har jeg behov for at vide, at jeg arbejder i en virksomhed med lige muligheder for alle. At Horten har så mange kvindelige partnere, viser jo bare, at jeg er havnet det rette sted.”
På spørgsmålet om hvilke råd hun kan give unge kvinder på vej ind i branchen, er Lærkes svar klart: ”Jeg vil sige det, jeg selv kunne have brugt at høre dengang: Lad være med at sammenligne jer med hinanden. Find din egen vej – den er god nok. Vi behøver ikke alle sammen at opføre os ens. Hvis man sammenligner for meget, strømlines man og mister sine unikke kvaliteter. Jeg tror på, at advokatbranchen har brug for mere forskellighed, så vi ikke alle sammen går rundt og er dygtige til det samme.”
Anna Færch Hansen, advokatfuldmægtig i Hortens afdeling for IPTEK
Ligestilling, diversitet og inklusion var nøgleord for Anna Færch Hansen, da hun skulle vælge karrierevej. Derfor startede hun i konsulentbranchen, der var god til at brande sig på netop den dagsorden. Hun oplevede dog, at det i stort omfang blev ved de flotte ord. Derfor skiftede hun til Horten.
”Jeg er blevet positivt overrasket over advokatbranchen. På min arbejdsplads kan jeg være mig selv, klæde mig som jeg har lyst til og arbejde med nogle inspirerende, visionære klienter.”
Hun understreger dog, at branchen har plads til forbedring:
”Jeg tror grundlæggende ikke, at der er nogen, som ikke vil have ledende stillinger besat af kvinder eller fyre med neglelak eller nonbinære med næsepiercing. Men jeg tror, at vi har nogle iboende biases, som gør, at vi ubevidst tilvælger mennesker, som ligner os selv. Derfor skal vi kalde en spade for en spade og anerkende, at vi kæmper med et strukturelt problem. Det er jo fx et voldsomt talentspild, når vi ser, at størstedelen af de jurastuderende er kvinder, men at der er så få kvinder i advokathusenes partnerkredse.”
I sit netværk har Anna mødt flere kvinder, som føler, de skal løbe hurtigere, arbejde hårdere og yde mere for at komme samme sted hen som deres mandlige kollegaer. Alligevel er hun optimistisk på branchens vegne:
”Jeg håber virkelig ikke, at unge kvinder eller andre underrepræsenterede grupper mister modet, for forandringerne er på vej – og jeg tror på, vi kommer i mål. Vi har en masse forskning, der fortæller os, hvad der er problemet, og hvad vi kan gøre for at løse det. Det er bare at tage arbejdshandskerne på og gøre diversitet, mangfoldighed og inklusion til lige så store buzzwords i dag som AI.”