Havnelovsudvalgets anbefalinger til en ny regulering af de kommunale havne blev offentliggjort i maj 2018. Der er imidlertid ikke umiddelbart udsigt til, at der i det kommende folketingsår kommer en grundlæggende reform af havneområdet. Kommunerne får derfor næppe et klart signal om, hvad der skal ske med de kommunale erhvervshavne på sigt. Vi giver enkelte anbefalinger til, hvad kommunen og den kommunale erhvervshavn kan gøre for at stå bedst muligt, hvis eller når der kommer ny regulering, som stiller nye krav til den fremtidige organisering af havnen.
Har kommunen en opdateret ejerstrategi for havnen?
Uanset om lovgiver beslutter, at der skal være nye rammer for de kommunale havne, og uanset hvordan rammerne i så fald bliver, er det relevant for kommunen at tage aktivt stilling til sit ejerskab til og sin ambition for havnen. Det kan ske ved at lave en ejerstrategi for havnen.
I første omgang kan det være relevant at vedtage en midlertidig ejerstrategi, der sikrer, at der ikke – inden en reform af området – træffes beslutninger i havnen, som begrænser kommunens rådighed over havnen og dens aktiver. Det kan f.eks. være relevant at sikre, at havnen ikke sælger grunde fra, indgår langvarige lejeaftaler og lignende. Det kan også være relevant at sikre, at nye kontrakter, investeringer mv. sker på en måde, så aftaler kan overdrages, hvis havnen omdannes til et aktieselskab, og at de kan tilpasses i nødvendigt omfang, hvis lovgivningen nødvendiggør det.
I processen med at lave en efterfølgende – mere permanent – ejerstrategi vil det være relevant at se på en forretningsplan for den fremtidige drift af havnen og eventuelle nye tiltag eller aktiviteter, som skal nedlægges, fordi de ikke længere er rentable. Herudover vil der eventuelt skulle tages stilling til organiseringsform, privat medejerskab eller finansiering – og eventuelt samarbejde med andre havne.
Kontrakt- og økonomigennemgang
I forbindelse med udskillelser eller omstruktureringer af f.eks. kommunernes beredskaber, kommunale forsyninger eller turistsamarbejder er det nødvendigt præcist at vide, hvilke aktiver og aktiviteter der skal udskilles eller tages med i en fusion mv. Dette vil tilsvarende gælde, hvis en havn skal omdannes til aktieselskab. Denne afklaring kræver ofte en del arbejde for medarbejderne og hos rådgiverne – og ender ofte med at blive en nedprioriteret (men tidskrævende) opgave i en presset proces.
Inden reformen står for døren, er der derimod bedre tid. Find kontrakter frem og få etableret et godt overblik over dem. Hvornår udløber de? Hvornår er der aftalt prisstigninger – og skal man prøve at forhandle prisstigninger ud af aftalen? Det er typisk også en god idé at få afklaret de reelle ejerforhold til ejendomme.
Timing?
Arbejdet med at afdække de faktiske forhold omkring ejerskaber, kontrakter, forpligtelser mv. er ikke en opgave, som er påkrævet at løse lige nu, og opgaven er ofte mere omfattende end forventet. Derfor udsættes opgaven ofte, og når den er helt nødvendig at udføre, tager den ressourcer fra andre vigtige opgaver, fordi afdækningen kommer til at ske samtidig med en udskillelses- eller omdannelsesproces.
For at undgå dette anbefaler vi, at havnen og kommunen laver en plan for at gennemføre dette afklaringsarbejde og igangsætter det, så snart det er muligt. Det er aldrig belejligt, men uanset om havnen omstruktureres eller videreføres i den nuværende organiseringsform, kan det skærpe ledelsens overblik over virksomhedens kontrakter og aktiver. Det vil bidrage til bedre styring og opfølgning og kan skabe grundlag for optimering.