Den 29. juni 2018 indgik regeringen og Folketingets partier en energiaftale. Aftalens ambition er, at Danmark skal være lavemissionssamfund i 2050. Denne artikel sætter fokus på de dele af aftalen, som har betydning for kommuner og forsyningsselskaber.

Energiaftalen gælder for perioden 2020-2024. Aftalen indeholder ti initiativer, som skal være med til at udbygge Danmarks internationale styrkepositioner med fokus på vedvarende energi, energieffektiviseringer, forskning og energiregulering. Bl.a. forudsætter energiaftalen væsentlige investeringer for at opfylde regeringens målsætninger om, at Danmark skal være et lavemissions­samfund uafhængigt af fossile brændsler i 2050.

Energiaftalen indeholder følgende initiativer:

Havvind i verdensklasse – med øget kommunal inddragelse

Frem mod 2030 skal der etableres tre havvindmølleparker i Danmark. Havvindmølleparkerne forventes at give færre visuelle gener og har samtidig potentiale til at levere store og omkostningseffektive bidrag til den grønne omstilling i Danmark.

I takt med udviklingen af større hav­vind­møller er parterne enige om, at kommunernes mulighed for indsigelse mod havvindmøller tæt på kysten udvides, så der kan opnås lokal opbakning til projekterne. Området for kommunal indsigelsesret udvides derfor fra 8 til 15 km.

Vedvarende energi på markedsvilkår

Der skal fortsat ske en udbygning med vedvarende energi, og fremadrettet skal støtten hertil så vidt muligt harmoniseres og forenkles. Parterne er herunder enige om, at

  • afsætte 4,2 mia. kr. til teknologi­neutrale udbud af solceller, land­vind­møller, kystnære havvindmøller og bølge- og vandkraft i perioden 2020-2024
  • der skal etableres en pulje på 240 mio. kr. årligt over 20 år til udbygning med biogas og andre grønne gasser til opgradering, transport og industrielle processer
  • afsætte 5,4 mio. kr. til en bioenergi-taskforce i 2019-2021, der bl.a. skal se på effektiviseringsmuligheder for biogas og bæredygtighed i forskellige former for bioenergi. En andel af puljen reserveres til økologisk biogas.

Derudover er parterne enige om, at antallet af landvindmøller skal mere end halveres. Energistyrelsen skal udarbejde en plan for reduktionen af landvindmøller og gøre status hvert andet år. Følger reduktionen ikke planen, udsættes udbud af nye landvindmøller, indtil antallet af landvindmøller er reduceret med et tilstrækkeligt antal. Parterne anerkender, at det er nødvendigt at give kommunerne mulighed for at give tilladelse til at opføre tidssvarende vind­møller i henhold til gældende praksis.

Endvidere skal forholdene for de berørte lodsejere forbedres. Der skal derfor ske eftersyn af afstandskravet ved opstilling af landmøller for at vurdere, om det med fordel kan ændres. Derudover indføres en salgsoptionsordning efter den model, som blev anvendt ved testcentrene i Østerild og Høvsøre.

Lempelser af afgifter på el og omlægning af overskudsvarme

Parterne er enige om, at der er behov for at lempe energiafgifterne, så flere vælger grønne løsninger. Derfor nedsættes både elvarmeafgiften og den almindelige elafgift, og reglerne om overskudsvarme omlægges. Dette kan forbedre varme­forsyningernes muligheder for at opnå attraktive aftaler om udnyttelse af overskudsvarme.

Målrettet energispareindsats bl.a. mod kommuner og regioner

Der foretages en grundlæggende modernisering af energieffektiviserings­indsatsen, idet indsatsen konkurrence­udsættes og målrettes områder, hvor effektiviseringer giver større nytte. Parterne er enige om, at den nuværende energispareordning ikke forlænges, når den udløber i 2021, men at der i stedet indføres en markedsbaseret tilskudspulje i 2021-2024, der udmøntes via udbud.

Desuden introduceres en lånepulje på 100 mio. kr. årligt fra 2021-2024, som skal bidrage til at finansiere energi­renoveringer i kommunalt eller regionalt ejede eller drevne bygninger. Puljen afholdes uden for kommunernes anlægs­ramme.

Modernisering af varmesektoren og håndtering af grundbeløbets ophør

Der skal arbejdes på en moderniseret varmesektor, hvor fjernvarmeværker såvel som forbrugere får frit valg til at træffe deres egne beslutninger om fremtidige investeringer, så virksomheder og forbrugere kan få grøn og billig varme.

Parterne er enige om at afskaffe produktionsbindinger i form af kraft­varmekrav og brændselsbindingen til naturgas, hvilket understøttes af en lavere elvarmeafgift. Sidstnævnte øger incitamentet til at vælge varmepumper og er dermed med til at danne grundlag for en fremtidig, grøn varmesektor. Parterne vil endvidere bidrage til at begrænse prisstigninger for forbrugerne som følge af grundbeløbets ophør og samtidigt fremme omstillingen til varmepumper som en del af fremtidens løsninger.

Pr. 1. januar 2019 ophæves produktions­bindingerne i de mindre fjernvarme­områder. Parterne undersøger, om flere værker kan komme ind under aftalen fra 1. januar 2019, og det forventes, at værkerne overgår til varmepumper efter grundbeløbets ophør. Desuden afskaffes også muligheden for at pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt pr. 1. januar 2019. Der vil igangsættes en analyse af konsekvenserne af ophævelse af forbruger- og produktionsbindinger i de mellemstore og store fjernvarme­områder, og parterne vil efter analysen drøfte en eventuel ophævelse på baggrund af et oplæg fra regeringen.

For at fremme omstillingen til varme­pumper, underlægges varmepumper de samme regler for indregning og udtræk af overskud, som gælder i dag for industriel overskudsvarme, geotermi, solvarme og anlæg fyret med biogas eller -masse. På denne måde konkurrerer kollektive varmepumper på lige fod med øvrige teknologier med overskuds­muligheder.

Derudover igangsættes en række initiativer som følge af grundbeløbets ophør og ønsket om at øge anvendelsen af VE-teknologi (f.eks. geotermi) og samtidig udfase kul i den danske elproduktion inden 2030. Desuden igangsættes initiativer, som skal fremme udviklingen af fjernkølingssektoren, bl.a. bedre muligheder for fjernkølings­projekter på tværs af kommune­grænser.

Styrket energi- og klimaforskning

De statslige midler til forskning, udvikling og demonstration af energi­teknologi øges til 580 mio. kr. i 2020. Dette skal være med til at sikre en fortsat stærk position for den danske energisektor også i forhold til eksport. Efter 2020 vil midlerne øges yderligere i løbet af aftaleperioden til 1 mia. kr. i 2024.

Energiaftalens øvrige initiativer

Parterne er desuden enige om

  • at løfte eksportfremmeindsatsen på energiområdet
  • at skabe et smart og fleksibelt digitalt energisystem
  • at afsætte en pulje på 100 mio. kr. årligt i 2020-2024 med henblik på at understøtte grønne løsninger i den kollektive og individuelle transport
  • at afsætte en reserve på 400 mio. kr. i 2025 og 500 mio. kr. årligt til yderligere indsatser fra 2026 til fremme af VE
  • at afsætte en reserve til administrative merudgifter.

Energiaftalens betydning for kommuner og forsyningsselskaber

Samlet set indebærer energiaftalen, at kommunerne i videre omfang end tidligere får mulighed for at gøre indsigelse mod havvindmøller tæt på kysten og at give tilladelse til opførelse af tidssvarende vindmøller i henhold til gældende praksis. Samtidig anerkendes kommunens centrale rolle i forhold til at sikre energieffektive offentlige bygninger ved lånepuljen på 100 mio. kr., som skal bidrage til at finansiere energirenoveringer i bygninger, der er ejet eller drevet kommunalt eller regionalt.

Særligt for varmeforsyningsselskaberne vil moderniseringen af de gældende organiseringsregler kunne få store konsekvenser. Dette gælder blandt andet i forhold til de forsyninger, hvis kunder i vidt omfang er tilknyttet forsyningen på grundlag af bestemmelser om tilslutnings- og forblivelsespligt. Også for de mindre værker, som i dag er trængt af brændselsbindinger og/eller er udfordret af afskaffelsen af grundbeløbet, kan den ændrede regulering få stor betydning. Derudover vil aftalen åbne for en række muligheder for at opnå støtte til projekter, som skal bidrage til udvikling og test af nye forsyningsløsninger mv.

Forfattere

Klavs Gravesen

Partner

Line Markert

Partner

Rene Frisdahl Jensen

Specialistadvokat