På forsyningsområdet anvendes i stigende grad fjernaflæste målere – også kaldet smart meters. Disse målere giver mulighed for at fjernaflæse kundernes forbrug af f.eks. el og vand. Fjernaflæste målere indsamler ofte store mængder personoplysninger, og derfor skal persondatalovens regler – og pr. 25. maj 2018 også databeskyttelsesforordningens regler – overholdes.

Det følger af lovgivningen, at alle el­målere skal være udskiftet med fjernaflæste målere hos slutbrugerne inden 31. december 2020. Målerne skal aflæse elforbruget i nærmere angivne intervaller og sende de målte data til en fælles platform for alle elmarkedets aktører, Datahubben, hvor kundernes stamdata og måledata bliver opbevaret. 

Brugen af sådanne smart meters er også ved at blive meget udbredt i vandsektoren. Her er endnu ingen lovregulering af, hvor ofte målerne skal foretage aflæsninger. Branche­foreningerne i sektoren har for nylig henvendt sig til Energistyrelsen netop for at opnå en sådan lovregulering af fjernaflæsning af vandmålere.

Grundlag for behandling

Fjernaflæsning af el- eller vandforbrug og den efterfølgende opbevaring af data indebærer en behandling af personoplysninger. Dermed skal person­datalovens – og pr. 25. maj 2018 data­beskyttelsesforordningens – krav iagttages. 

Forbrugsdata anses for almindelige personoplysninger omfattet af person­datalovens § 6. Sådanne data kan alene behandles, hvis der er hjemmel hertil i loven; dvs. hvis behandlingen sker til et af de legitime formål, der er opregnet i loven som grundlag for behandling.

For elsektoren er udskiftningen til fjernaflæste målere lovreguleret i en bekendtgørelse fra 2013 baseret på EU-regulering, der også indeholder krav om, at målingerne skal foretages på timebasis. Behandling af måledata for elforbrug har således et legitimt grundlag for behandlingen, da det sker for at overholde en retlig forpligtelse.

Fjernaflæsning af vandmålere er i modsætning til elmålere endnu ikke lovreguleret. 

Vandforsyningsselskaber må derfor på nuværende tidspunkt finde et andet grundlag for behandlingen af person­data ved fjernaflæsning. Det følger af persondataloven, at et sådant andet grundlag – afhængig af de konkrete omstændigheder – vil kunne findes, hvis behandlingen er nødvendig for at opfylde en forsyningsaftale, hvis der foreligger samtykke fra kunden, eller hvis behandlingen sker for at forfølge en berettiget interesse, som ikke overstiger hensynet til kunden (sidst­nævnte er den såkaldte “interesse­afvejningsregel”).

Hvis indsamlingen af forbrugsdata sker til andre formål end afregning – og der ikke er opnået et samtykke fra kunden hertil – skal vandforsyningsselskaberne derfor sikre sig, at indsamlingen/behandlingen sker til formål, som kan varetages af vandforsynings­selskaberne. Og såfremt interesseafvejningsreglen anvendes, skal denne bestemmelse også være opfyldt.

Følsomme oplysninger

Det er en særlig udfordring ved smart meters, at de har mulighed for at foretage hyppigere aflæsninger af forbruget end manuelle målere.

Måling med meget korte intervaller kan medføre, at der indsamles en større mængde oplysninger, som giver mulighed for at danne en profil af kunden gennem en detaljeret oversigt over forbruget. 

I den situation er der risiko for, at fjernaflæste målerdata anses for at være følsomme personoplysninger, hvis andre rent private oplysninger om kunden vil kunne udledes heraf.

Behandling af følsomme oplysninger, herunder indsamling af sådanne oplysninger, kræver som udgangspunkt samtykke fra kunden, før oplysningerne kan behandles. Det er derfor vigtigt for forsyningsvirksomheder at være opmærksomme på, om aflæsnings­frekvensen medfører, at oplysningerne reelt falder i denne kategori. 

Nødvendige aflæsninger

Hvis de fjernaflæste målere indsamler flere forbrugsdata end nødvendigt til det formål, indsamlingen af person­oplysninger sker til, vil det i sig selv være i strid med persondataloven. Det følger således af persondataloven (og pr. 25. maj 2018 også af data­beskyttelses­forordningen), at der ikke må behandles, herunder indsamles, flere persondata end højst nødvendigt. 

På elområdet er det et lovkrav, at de fjernaflæste elmålere kan foretage målinger hvert 15. minut eller med kortere intervaller, og forbrugsdata skal indsendes på timebasis til Datahubben. Det må derfor anses som lovligt og nødvendigt at foretage indsamling af disse data. Da der ikke eksisterer tilsvarende regler for vandmålere, må vandforsynings­selskaberne være særlig opmærksomme på nødvendigheden af deres målinger. 

Som eksempel vil det ikke være nødvendigt at foretage aflæsninger hvert kvarter med det ene formål at indsamle oplysninger til brug for afregningen, hvis faktureringen sker en gang i kvartalet. I dette tilfælde vil der blive indsamlet flere oplysninger om kunden, end der er behov for.

Det kan dog ikke udelukkes, at der efter omstændighederne kan argumenteres for, at hyppige aflæsninger kan være nødvendige af hensyn til f.eks. optimering og drift af nettet. Hvor ofte der kan ske fjernaflæsning, afhænger af det konkrete formål.

Hvad skal forsynings­virksomheder gøre?

Ved indførelsen af fjernaflæsning er det vigtigt, at forsyningsvirksomheder gør sig klart, i hvilket omfang og til hvilket formål der foretages aflæsninger. Der skal således foretages en konkret vurdering af behovet for aflæsning af målerdata for at sikre, at der ikke aflæses oftere, end det er nødvendigt af hensyn til formålet med indsamlingen af data. 

Endvidere må vandforsynings­selskaberne sikre sig, at de har det nødvendige grundlag for behandlingen af person­oplysninger.


Forfattere

Henriette Soja

Partner

Charlotte Kunckel

Specialistadvokat