Vi gennemgår en række af de væsentligste emner, som kommuner skal være opmærksomme på i forbindelse med sagsbehandling af projektforslag efter varmeforsyningsloven.

Selvom både produktions- og distributions­­anlæg efter varme­forsyningsloven kræver et af kommunen godkendt projekt, vil det for mange kommuner være forholdsvis sjældent, at de skal behandle sager om sådanne projekter. Samtidig vogter Energi­klage­nævnet nøje over overholdelsen af de for­valtnings­­retlige sagsbehandlings­regler, herunder f.eks. kravene om begrundelse af afgørelsen. Derfor ses der jævnligt sager, hvor kommunernes godkendelse af varmeprojekter underkendes af Energiklagenævnet som følge af formelle fejl.

Kommunerne bør derfor udvise særlig opmærksomhed ved sagsbehandlingen af disse sager og sikre sig, at alle sagsbehandlingsregler iagttages.

Høringskrav

I reglerne om sagsbehandling af varme­projekter i projektbekendt­gørelsen stilles der krav om høring af de relevante forsyningsselskaber. Det er vigtigt at overholde disse høringskrav, herunder hvis der kommer supplerende oplysninger i sagen fra den, der har indsendt projektet.

Nye beregningsforudsætninger

Hvis der under sagens behandling udmeldes nye beregnings­forudsætninger, f.eks. fra Energistyrelsen, skal kommunen sikre sig, at der sker en opdatering af projektet med korrigerede beregninger, så afgørelsen træffes på det korrekte grundlag. Dette gælder, medmindre kommunen allerede har godkendt projektet. Det er derfor nødvendigt med nye beregninger, selvom kommunen er langt i sin sags­behandling. Nye beregninger kræver også fornyede høringsrunder.

Officialprincippet

Som i andre sager påhviler det kommunen at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. I nogle sager har kommunen ikke tilstrækkelig sagkundskab i sin forvaltning, og det vil derfor være nødvendigt at få bistand fra en ekstern teknisk kyndig til at vurdere projektet og de indsigelser, der måtte komme mod forudsætninger og beregninger i projektet.

Begrundelse

De krav, der gælder til udformning af kommunens begrundelse, fremgår af forvaltningslovens kapitel 6, især bestemmelserne i § 24. Der skal således være en nøje henvisning til de relevante paragraffer i såvel varme­forsyningsloven som i projekt­bekendtgørelsen.

Da afgørelsen normalt vil bero på et administrativt skøn, skal man også nøje angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Endvidere skal man angive de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning.

Det ses i mange tilfælde, at begrundelsen ikke har været tilstrækkeligt omhyggeligt udformet. Energi­klage­nævnet er i disse sager helt konsekvent med hensyn til at ophæve godkendelsen og hjemsende sagen til fornyet behandling hos kommunen. Da der typisk er tale om store anlægsarbejder, der vil skulle i udbud mv., er det stærkt uheldigt for varmeforsynings­virksomheden, når dette sker. Hvis projektet i sidste instans ikke bliver godkendt, vil varmeforsynings­virksomheden ikke kunne indregne omkostningerne til projektet i sine varmepriser, og det vil derfor ofte være nødvendigt at sætte projektet i stå og udsætte det, indtil der foreligger et endeligt godkendt projekt, som ikke er påklaget.

I en afgørelse fra oktober 2016 blev en godkendelse af et varmeprojekt ophævet, fordi der kun var anført en generel henvisning til varmeforsynings­loven og projektbekendtgørelsen uden henvisning til de konkrete relevante paragraffer, ligesom der blev henvist til en ældre udgave af varmeforsynings­loven og projektbekendtgørelsen, som ikke var gældende på afgørelsestids­punktet.

Det fremgik heller ikke, at kommunen havde inddraget de bemærkninger, der var modtaget i høringsfasen, i sin behandling.Der var endvidere begået fejl i forhold til høring af den part, som ville få ændret sin varmeforsyning fra naturgas til fjernvarme, og som derfor havde en væsentlig og individuel interesse i sagen og dermed partsstatus. Der var derfor ikke foretaget fornøden partshøring, ligesom der heller ikke var sket korrekt klagevejledning.

Orientering om afgørelsen og klagevejledning

Det er meget vigtigt, at en kommune sender afgørelsen i sagen til alle de, der har status som parter i sagen. Afgørelsen skal - ud over en begrundelse - være ledsaget af behørig klage­vejledning.
Klagefristen på fire uger løber fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er meddelt med behørig klagevejledning.

Der findes eksempler på, at det lokale naturgasselskab ikke havde fået meddelelse om et godkendt varme­projekt. Da man mange år efter ville udvide det pågældende anlæg, kunne der derfor også klages over det allerede bestående anlæg, fordi klagefristen aldrig var begyndt at løbe. Resultatet blev, at grundlaget for det allerede bestående anlæg blev underkendt mange år efter dets etablering.

Det er derfor også for varmeforsynings­virksomheden afgørende, at kommunen sørger for, at der gives meddelelse og korrekt klagevejledning til alle relevante parter, så varme­forsynings­virksomheden har vished for, hvornår klagefristen er udløbet, og i hvilket omfang der er indgivet klager, og dermed kan vurdere, hvornår det er forsvarligt at realisere det godkendte projekt.


Forfattere

Klavs Gravesen

Partner

Line Markert

Partner

Rene Frisdahl Jensen

Specialistadvokat

Eigil Worm

Senioradvokat