Når flere kommuner vælger at gå sammen i et forsyningssamarbejde, skal ejernes indbyrdes forhold fastlægges. Ejeraftalen og vedtægterne for det fælles selskab er centrale dokumenter for ejernes styring og rettigheder i forhold til det nye fælles selskab.

I en artikelserie stiller vi skarpt på de problemstillinger, ejere eller virksomheder i forsyningssektoren bliver stillet over for i forbindelse med samarbejder og fusioner.

Her får du: ”Samarbejder og fusioner i forsyningssektoren part 7: Ejeraftale, vedtægter".

Læs part 1 om strategiske overvejelser her
Læs part 2 om samarbejdspartner og samarbejdsmodel her
Læs part 3 om timing her
Læs part 4 om tilrettelæggelse af processen her
Læs part 5 om rollefordeling her
Læs part 6 om økonomi- og kontraktgennemgang
Læs part 8 om fusionskontrol
Læs part 9 om medarbejderforhold
Læs part 10 om implementering

Ejeraftale, vedtægter

Når flere kommunale forsyningsselskaber fusionerer eller fx etablerer et fælles indkøbsselskab, får forsyningskoncernen eller indkøbsselskabet mere end én ejer. Ejeraftalen og vedtægterne for det fælles selskab bliver helt centrale dokumenter for ejernes styring og rettigheder i forhold til det fælles selskab. Fastlæggelsen af ejeraftale og vedtægter sker ved forhandling mellem ejerkommunerne eller de forsyningsselskaber, som etablerer fx et indkøbsselskab eller et såkaldt "shared service selskab" sammen.

Ejeraftalens formål og funktion

Hvis et aktieselskab har mere en én ejer, men der ikke er indgået en ejeraftale, reguleres ejernes indbyrdes forhold af henholdsvis selskabsloven og selskabets vedtægter.

Efter selskabsloven har mindretalsaktionærer en relativt begrænset indflydelse på selskabet. Ejeraftalen kan fastlægge rammer, som sikrer alle aktionærer indflydelse, som ikke nødvendigvis er afhængig af deres ejerandel. Fx kan hver af de deltagende ejerkommuner eller forsyning have ret til at udpege et bestyrelsesmedlem.

Ifølge stoplovsreglerne skal salg af forsyningsselskaber og udlodning til ejerne modregnes i kommunernes bloktilskud. Det bør derfor – både i ejeraftalen og vedtægterne – fastlægges, at sådanne beslutninger kræver enstemmighed i ejerkredsen.

Det kan også være et generelt behov for at fastslå, hvilke krav der skal gælde til vedtagelse af andre væsentlige beslutninger. Det kan med fordel fastlægges i ejeraftalen, hvordan sådanne beslutninger skal træffes – om det skal være med særligt kvalificeret flertal eller evt. enstemmighed, og om de skal træffes på generalforsamlingen eller i bestyrelsen.

Vedtægternes rolle

Et selskabs vedtægter omtales ofte som selskabets "grundlov". Vedtægterne fastsætter bl.a. selskabets navn og formål, bestyrelsessammensætning, kompetencefordeling mellem direktion, bestyrelse og generalforsamling, valgperiode for bestyrelsen, indkaldelse til generalforsamlingen mv.

I vedtægterne kan således i vid udstrækning fastsættes det samme som i ejeraftalen, men hvor der er mere "frit spil" i forhold til udformningen af ejeraftalen, er der en række minimumskrav til vedtægtsbestemmelserne i selskabsloven. Vedtægterne kan imidlertid udformes, sådan som ejerne ønsker det.

Vedtægtsændringer skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen.

En centralt element i forhold til vedtægterne er, at vedtægterne binder selskabet i modsætning til ejeraftalen, som alene er bindende ejerne imellem. Hertil kommer, at ejeraftalen typisk ikke er offentligt tilgængelig, da den netop regulerer de indbyrdes spilleregler for ejerne.

Andre styringsredskaber

Det kan være hensigtsmæssigt at skabe et instrument, der sikrer en tilstrækkelig klar vurdering af den kommunale interesse, og som danner det fornødne grundlag for beslutninger om justeringer i selskaberne.

Dette kan således sikres igennem en ejerstrategi. Ejerstrategien har ikke samme retlige karakter som ejeraftale eller vedtægterne, men fungerer således som en rettesnor for, hvad samarbejdet skal lede hen imod.


Forfattere

Line Markert

Partner

Klavs Gravesen

Partner

Rikke Søgaard Berth

Partner

Lise Lotte Hjerrild

Partner

Jim Øksnebjerg

Partner