Bo Christensen, advokat i Hortens afdeling for rekonstruktion og insolvens, er optaget i International Insolvency Institutes (III) NextGen Leadership Program 2018. NextGen-programmets årlige konference fandt i år sted i New York i forbindelse med den årlige III-konference, hvor Bo Christensen formelt blev optaget.

International Insolvency Institutes er en international organisation, som har et begrænset antal medlemmer fra hele verden, og udgør et netværk og en platform for vidensdeling inden for insolvens og rekonstruktion.

NextGen Leadership Program har til formål at anerkende ”rising stars” inden for international insolvensret, samt skabe et fagligt og forretningsmæssigt internationalt netværk. Medlemmerne af NextGen Leadership Program har adgang til at deltage i konferencer og netværk med andre medlemmer samt medlemmer af III fra hele verden, som alle er blandt de førende praktikere og akademikere inden for insolvens og rekonstruktion.

kontakt

Bo Christensen

Advokat