"AB 18 – nye standardvilkår" og "Udbudsrettens A-Z" er blandt de første to online kurser, som alle interesserede nu kan købe adgang til via Hortens nye online kursusportal. Og der er flere kurser på vej. Kurserne udbydes til efteruddannelse af både erhvervslivet og det offentlige og er tilgængelige for alle.

"Det digitale spiller en afgørende rolle i videreudviklingen af Hortens ydelser, og online kurserne bliver fremover en vigtig komponent i den brede vifte af viden, vi allerede tilbyder vores kunder", siger Finn Schwarz, managing partner i Horten. "Hortens juridiske eksperter afholder mere end 80 forskellige arrangementer hvert eneste år – seminarer, gomorgenmøder, webinarer og kurser. Derfor ligger det lige for også at give vores ekspertviden videre digitalt."

Kurserne er lavet af Hortens førende eksperter på feltet, og udbuddet tilpasses løbende. Ved køb af brugeradgang får man som udgangspunkt personlig adgang til kurset i 365 dage. Kurserne afsluttes med en test, og deltagerne modtager efterfølgende et kursusbevis.

Kurserne kan købes enkeltvis, men det er også muligt at få skræddersyede kurser tilpasset organisationens behov.

Med online kursusportalen er det let at deltage på Hortens kurser, uanset hvor man befinder sig, og uanset hvornår på dagen man har tid til kompetenceudvikling. Det eneste, deltagerne skal bruge, er internetadgang og computer, tablet eller mobil.

kontakt

Mads Rau-Kaufmann

Forretningsudviklingschef