Syv tidligere chefer hos henholdsvis it-leverandøren Atea A/S og Region Sjælland blev ved en enig domsmandsret ved Retten i Glostrup fundet skyldige i bestikkelse og underslæb. Samtidig fandt retten Atea ansvarlig for ansattes bestikkelse og underslæb. Dommen forventes at få store konsekvenser for Atea.

Atea-sagen, der betegnes som Danmarkshistoriens største korruptionssag, startede tilbage i sommeren 2015, hvor en række ansatte i Region Sjælland, Kriminalforsorgen og Rigspolitiet blev sigtet for at have modtaget bestikkelse i form af rejser og middage fra Atea A/S. Ligeledes blev der rejst yderligere sigtelser af medarbejdere hos bl.a. DSB og Københavns Kommune.

I december 2016 fandt Retten i Glostrup, at tre medarbejdere hos DSB og Københavns Kommune var skyldige i overtrædelse af straffelovens bestemmelse om bestikkelse ved at have modtaget it-udstyr fra Atea. Østre Landsret afsagde efterfølgende dom i to ankesager – læs mere her: Domsfældelse i Ateas bestikkelsessager.

Den store Atea-sag

I marts 2017 indledtes det, der betegnes som den store Atea-sag, da fire nu tidligere Atea-chefer, tre nu tidligere chefer i Region Sjælland, samt selskabet Atea i marts 2017 blev tiltalt for grov bestikkelse og underslæb. Bestikkelsen bestod angiveligt i betaling af dyre rejser til Las Vegas, Dubai og Florida og middage på gourmetrestauranter, samt gaver og køb af IPhone og IPads mv.

Politiefterforskningen tog afsæt i, at tre Atea-chefer inviterede en chef fra Region Sjælland og en chef fra Rigspolitiet med på en ekstravagant rejse til Dubai, der løb op i mere end 80.000 kr. pr. person. Turen til Dubai blev primært finansieret af Region Sjællands pulje hos Atea, hvorpå der blev indsat en bonus på en til halvanden procent af regionens indkøb hos Atea. Puljen stod på den såkaldte konto 2840, som kun få i Region Sjælland kendte til.

Få overblik over Atea-dommene her.

Brug af bonusordning kunne anses som bestikkelse og underslæb

Retten i Glostrup fandt det bevist, at brugen af bonusordningen for flere af de tiltalte kunne betegnes som både bestikkelse og underslæb begået mod Region Sjælland. Alle de tiltalte blev kendt skyldige og idømt fængselsstraffe, hvoraf tidligere it-driftschef i Region Sjælland, fik den hårdeste straf på et år og seks måneders ubetinget fængsel. Atea blev fundet ansvarlig for den bestikkelse og det underslæb (til dels medvirken hertil), der er begået af selskabets ansatte. Atea blev i den forbindelse idømt en bøde på 10 mio. kr.

Den tidligere it-driftschef i Atea, it-udviklingschef i Region Sjælland og koncernchef i Atea har anket dommen, og de resterende tiltalte har udbedt sig betænkningstid. Atea har ved en pressemeddelelse meldt ud, at de vælger at acceptere dommen.

Konsekvenser for Atea A/S

En endelig dom for bestikkelse kan være en yderst bekostelig affære for virksomheder, som baserer deres forretning på offentlige kontrakter.

I kølvandet på dommen har Moderniseringsstyrelsen allerede opfordret alle kunder på de fællesstatslige aftaler til at afvente Moderniseringsstyrelsens og SKI’s vurdering af konsekvenserne af dommen, før der foretages køb hos Atea. Kommunernes Landsforening har taget samme standpunkt.

SKI har ligeledes tilbage i 2015 rettet henvendelse til Atea vedrørende bestikkelsessagen. Her gjorde SKI det klart for Atea, at SKI's rammeaftaler anvender en klausul, som berettiger SKI til at bringe aftaler til ophør, hvis den pågældende leverandør dømmes for bestikkelse.

Udelukkelse fra udbudsprocesser

Udbudslovens regler om de obligatoriske udelukkelsesgrunde medfører, at ordregivere er forpligtede til at udelukke en ansøger eller tilbudsgiver fra deltagelse i en udbudsprocedure i fire år fra datoen for afsigelsen af den endelige dom, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren er dømt for bl.a. bestikkelse. En endelig dom vil først foreligge, når ankemulighederne er udtømt.

Udelukkelsesgrunden fanger også, hvis en person, der er dømt ved endelig dom for bestikkelse, er medlem af ansøgerens eller tilbudsgiverens bestyrelse, direktion eller tilsynsråd, eller i øvrigt har beføjelse til at repræsentere, kontrollere eller træffe beslutninger i ansøgerens eller tilbudsgiverens bestyrelse, direktion eller tilsynsråd.

Det er som ordregiver derfor vigtigt at holde sig opdateret i sagen, såfremt man faciliterer en udbudsproces, som involverer tilbudsgivere eller ansøgere, som er involveret i en sag om bestikkelse. Ordregiver har som udgangspunkt ikke pligt til at undersøge, om en ansøgers eller tilbudsgivers oplysninger i det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD) er korrekte, men hvis der opstår tvivl herom, påhviler det ordregiver at foretage en effektiv kontrol af nøjagtigheden af oplysningerne, som er givet i ESPD'et, eller som er indeholdt i den dokumentation, ansøgeren eller tilbudsgiveren har indsendt. Ordregiver skal ligeledes kræve bl.a. dokumentation for, at den vindende tilbudsgiver ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde.

Dokumentation for pålidelighed

Det er dog muligt for en ansøger eller tilbudsgiver at dokumentere, at virksomheden er pålidelig, selvom de er omfattet af en udelukkelsesgrund (selvrenselse). Den dokumentation kan enten vise, at virksomheden ikke er omfattet af den pågældende udelukkelsesgrund, eller at virksomheden har truffet foranstaltninger, som sikrer dennes pålidelighed – eksempelvis organisatoriske eller personalemæssige foranstaltninger, compliance mv.

Det er op til ordregiver at vurdere, om virksomheden har dokumenteret sin pålidelighed i fornødent omfang. Hvis det er tilfældet, kan virksomheden ikke udelukkes fra deltagelse i udbuddet. Finder ordregiver derimod, at virksomheden ikke har formået at dokumentere sin pålidelighed, skal virksomheden udelukkes, og ordregiver skal begrunde sin beslutning over for virksomheden.

kontakt

Andreas Christensen

Partner

Line Markert

Partner

Marianne Lage

Partner