Højesteret har i en ny afgørelse slået fast, at det var i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse, at Roskilde Universitet fornyede fire medarbejderes ansættelsesforhold, da medarbejderne - uanset forskellige stillingsbetegnelser - i realiteten havde været kontinuerligt ansat i samme stilling.

Det følger af lov om tidsbegrænset ansættelse, at der som udgangspunkt kun må ske fornyelse af tidsbegrænsede ansættelsesforhold, hvis fornyelsen er objektivt begrundet. For ansatte, der er beskæftiget med undervisnings- og forskningsvirksomhed ved bl.a. statslige institutioner, kan der dog kun ske fornyelse to gange.

De fire medarbejdere i sagen var alle ansatte i tidsbegrænsede deltidsstillinger som undervisningsassistenter på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på Roskilde Universitet. Over ca. 10-14 år havde universitet foretaget 7-11 forlængelser, selv om stillingsbetegnelserne gennem årene havde varieret bl.a. fra lektor til videnskabelig assistent. I 2014 valgte Roskilde Universitet imidlertid ikke at videreføre medarbejdernes ansættelsesforhold, og derfor anlagde medarbejderne sag mod universitetet.

Også ret til pensionsbidrag som de fuldtidsansatte?

Højesteret skulle i første omgang tage stilling til, om universitet havde overtrådt deltidsloven eller lov om tidsbegrænset ansættelse, ved ikke - som for det øvrige fuldtids- og fastansatte personale - at tildele de fire deltidsansatte medarbejdere pension under deres ansættelse. Dette var ikke tilfældet.

Således udtalte Højesteret efter en konkret vurdering, at stillingen som undervisningsassistent ikke var sammenlignelig med fuldtidsstillingerne for det fastansatte videnskabelige personale, uanset der i visse situationer var overlap mellem arbejdsopgaverne for de to grupper. Roskilde Universitet blev herefter frifundet for kravet om efterbetaling af pension.

Samme opgaver betød i realiteten samme stilling

Højesteret kom imidlertid frem til, at medarbejderne under deres samlede ansættelse ved universitetet i det væsentligste havde udført de samme opgaver - uanset ændringer i stillingsbetegnelserne. Efter Højesterets opfattelse havde medarbejderne derfor i realiteten været kontinuerligt ansat i den samme stilling, og universitetet havde således overtrådt lov om tidsbegrænset ansættelse ved at forny ansættelsesforholdene mere end to gange.

Medarbejderne blev tilkendt en godtgørelse, som efter en samlet vurdering blev udmålt til 75.000 kr. Højesteret lagde bl.a. vægt på antallet af fornyelser og det forhold, at universitet havde fået dækket sit løbende behov for undervisning og løsning af administrative opgaver. Ved fastsættelsen af godtgørelsen udtalte Højesteret desuden, at den efter EU-Domstolens praksis ikke alene skal være forholdsmæssig, men også tilstrækkelig effektiv og afskrækkende med henblik på at sikre reglernes fulde gennemslagskraft.

Godtgørelse efter lov om tidsbegrænset ansættelse

Praksis om godtgørelse efter lov om tidsbegrænset ansættelse er meget sparsom, men dommen viser tydeligt, at en overtrædelse hurtigt kan blive en dyr affære.

kontakt

Marianne Lage

Partner

Julie Brøndby Ørbeck

Advokatfuldmægtig