Folketinget vedtog den 30. maj 2017 et lovforslag, der bl.a. indebærer, at Danmark tiltræder Haagerkonventionen af 30. juni 2005 om værnetingsaftaler (værnetingsaftalekonventionen). Lovændringen trådte i kraft 1. juli 2017.

Tiltrædelsen af værnetingsaftalekonventionen betyder, at danske borgere og virksomheder får samme retsstilling i forhold til konventionen som borgere og virksomheder i resten af EU. Vi ser nærmere på værnetingsaftalekonventionens anvendelsesområde og de væsentligste ændringer, som tiltrædelsen medfører for danske parter.

Værnetingsaftalekonventionens anvendelsesområde 

Konventionen finder anvendelse på eksklusive værnetingsaftaler indgået på det civil- og handelsretlige område i internationale sager. En eksklusiv værnetingsaftale er en aftale indgået mellem to eller flere parter, der fastsætter, at det kun er den eller de i aftalen angivne domstole, der har kompetence til at behandle et bestemt retsforhold. Aftalen er kun omfattet af konventionen, hvis den er skriftlig eller på anden vis refererbar og giver kompetence til en domstol i en konventionsstat.

Væsentligste ændringer i retstilstanden 

Tiltrædelsen af værnetingsaftalekonventionen får særlig betydning for anerkendelsen og fuldbyrdelsen af afgørelser fra danske domstole i tredjelande (lande, der ikke er medlemmer af EU eller EØS) og omvendt.

Udgangspunktet efter tiltrædelsen er, at en afgørelse fra en dansk domstol, der er kompetent i henhold til en eksklusiv værnetingsaftale, skal anerkendes og kan fuldbyrdes i tredjelande, der er kontraherende parter i konventionen.

Ligeledes vil en dom afsagt af en domstol i et tredjeland, der har kompetence til at behandle et retsforhold efter en eksklusiv værnetingsaftale, som udgangspunkt anerkendes og kunne fuldbyrdes i Danmark og i de øvrige EU-medlemslande. Forudsætningen for det er, at tredjelandet er en kontraherende part i konventionen. Konventionen er på nuværende tidspunkt trådt i kraft i Singapore og Mexico. USA og Ukraine har underskrevet konventionen, men har (endnu) ikke tiltrådt den. 

Undtagelser i værnetingsaftalekonventionen

Værnetingsaftalekonventionen indeholder flere undtagelser til udgangspunktet om adgangen til anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser omfattet af konventionen. En væsentlig undtagelse er, at anerkendelse eller fuldbyrdelse kan afslås, hvis stævningen ikke var forkyndt i rette tid eller på rette måde over for den sagsøgte. Det samme gælder, hvis anerkendelse eller fuldbyrdelse vil være åbenbart uforenelig med grundlæggende retsprincipper i den stat, hvor anmodningen indgives. Endvidere kan en stat, der har en stærk interesse heri, erklære, at konventionen ikke finder anvendelse på et specifikt retsområde. 

Der gælder en særlig procedure (en såkaldt "eksekvaturprocedure") for, at en afgørelse fra en konventionsstat uden for EU/EØS er eksigibel og kan fuldbyrdes ved de danske domstole. Der er bl.a. krav om, at der skal ske skriftlig anmodning om fuldbyrdelse til fogedretten, og at der udpeges en procesfuldmægtig i Danmark, hvis parten, der indgiver anmodning, ikke har dansk bopæl.

Hortens kommentarer til Danmarks tiltrædelse af værnetingsaftalekonventionen

Danmarks tiltrædelse af værnetingsaftalekonventionen indebærer, at danske borgere og virksomheder i større omfang har mulighed for at fastlægge, hvor en konflikt skal løses og fuldbyrdes. Ligeledes udvides adgangen til at få danske domstolsafgørelser fuldbyrdet i tredjelande og omvendt.

Fuldbyrdelsesadgangen kan få stor betydning for konfliktløsningen for danske virksomheder med udenlandske aftaleparter. Betydningen vil særligt afhænge af, om USA fremtidigt tiltræder værnetingsaftalekonventionen, idet mange danske virksomheder har amerikanske samarbejdspartnere

Endelig medfører den øgede adgang til at fuldbyrde domstolsafgørelser, at domstolsbehandling i større omfang end tidligere udgør et relevant alternativ til voldgiftbehandling i internationale sager. 

kontakt

Jacob Møller Dirksen

Partner

Christina Bach-Kristensen

Advokat

Daniel Haue Jakobsson

Advokat