Højesteret: Fastsættelse af godtgørelses­niveau ved manglende forlængelse af uddannel­sesaftaler

Højesteret gentager, at udgangspunktet for udmålingen af godtgørelsen er seks måneders løn, når en arbejdsgiver ikke forlænger en uddannelsesaftale, som ikke kan færdiggøres på grund af barsel.

I 2015 fastslog Højesteret, at erhvervsuddannelsesloven indeholder en pligt for uddannelsessteder til at forlænge uddannelsesaftaler, inden de udløber, når eleven på grund af graviditet og/eller barsel ikke vil kunne nå at færdiggøre sin uddannelse inden uddannelsesaftalens oprindeligt aftalte udløbstidspunkt.

I relation til godtgørelsens udmåling fandt Højesteret, at godtgørelsesniveauet er seks måneders løn. Højesteret udtalte imidlertid, at den daværende usikkerhed om elevers ret til forlængelse af uddannelsesaftalen som følge af graviditet og barsel var en formildende omstændighed. Derudover udtalte Højesteret, at det ville være formildende, hvis eleven trods manglende forlængelse havde haft sikkerhed for, at uddannelsen ville kunne gennemføres.

Kommunen afviste forlængelse men tilbød genindtrædelse

I 2013 – altså inden Højesterets dom i 2015 – havde en kommune afvist at forlænge en uddannelsesaftale og betalte efterfølgende to måneders løn i godtgørelse med henvisning til Højesteretsdommen i 2015. Eleven mente at have krav på højere godtgørelse og indbragte sagen for retten. Østre Landsret frifandt kommunen for at skulle betale højere godtgørelse end den allerede betalte godtgørelse.

Der var aldrig tvivl om, at eleven efter kommunens praksis kunne genindtræde i ansættelsesforholdet, når eleven var klar til at genoptage sin uddannelse, hvilket da også skete efter endt orlov. Helt konkret betød den manglende forlængelse, at eleven i en periode havde en lavere indtægt, idet hun var på barselsdagpenge i stedet for barsel med løn.

Formildende omstændigheder

Højesteret fastslog for det første, at udmålingskriterierne i dommen fra 2015 er anvendelige i sager med private såvel som offentlige arbejdsgivere. Udgangspunktet er således et godtgørelsesniveau svarende til mindst seks måneder, men hvor formildende omstændigheder kan medføre en lavere godtgørelse. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor der er en betydelig retsusikkerhed, eller hvis der ikke foreligger usikkerhed om muligheden for gennemførelse af uddannelsen.

Både Østre Landsret og Højesteret lagde vægt på, at der ikke på noget tidspunkt havde været en reel usikkerhed for, om eleven ville kunne få mulighed for at færdiggøre sin uddannelse.

Under sagen havde parterne været uenige om, om der på tidspunktet for den manglende forlængelse af uddannelsesaftalen var betydelig retsusikkerhed. Højesteret lagde til grund, at der også i denne sag forelå formildende omstændigheder som følge af retsusikkerhed.

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom, hvor kommunen blev frifundet for betaling af yderligere godtgørelse.

Begrebet "betydelig retsusikkerhed" udfaset i disse sager

Det må antages, at den netop afgjorte Højesteretssag er en af de – hvis ikke dén – sidste verserende tvist(er) om manglende forlængelse af uddannelsesaftaler, som har sit udspring i tiden med den "betydelige retsusikkerhed".

Det vil derfor fortsat have relevans ved godtgørelsesudmålingen, om der for eleven foreligger usikkerhed om muligheden for gennemførelse af uddannelsen, ligesom andre konkrete omstændigheder vil kunne få betydning for godtgørelsesniveauet i både opadgående og nedadgående retning.

kontakt

Marianne Lage

Partner

Pernille Meulengracht Carlsson

Advokatfuldmægtig