14. november 2017

Højesteret melder klart ud: Godtgørelse for brud på 48-timers reglen

Højesteret har netop afsagt den første dom i en sag om godtgørelsesniveauet for overtrædelse af den såkaldte 48-timers regel i arbejdstidsloven.

Det følger af arbejdstidslovens § 4, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke må overstige 48 timer inkl. overarbejde i en periode på fire måneder. Opmålingen af arbejdstiden skal foretages på baggrund af det udførte arbejde inkl. overarbejde i en periode på fire måneder.

Ansat med 42,5 timers arbejdstid om ugen

I juli 2008 blev en medarbejder ansat som traktorfører på en maskinstation med en ugentlig arbejdstid på 42,5 time. Arbejdet som traktorfører er meget sæsonpræget, og særligt i løbet af foråret og i forbindelse med høst krævede mange arbejdstider. Medarbejderen tilrettelagde mere eller mindre frit sin egen arbejdstid, så længe opgaven blev løst inden for den fastsatte frist.

Opgørelser over medarbejderens arbejdstid viste, at han i perioden 2010-2013 gennemsnitligt havde en ugentlig arbejdstid på over 50 timer, og i de perioder, hvor han arbejdede mest, kunne den ugentlige arbejdstid overstige 60 timer.

Medarbejderen havde aldrig afvist eller vægret sig ved overarbejde, da han havde haft vanskeligt ved at sige fra over for arbejdsmængden.

Arbejdsgiveren oplyste i den sammenhæng, at medarbejderen altid havde været villig til at påtage sig ekstra arbejde, hvis han blev spurgt. Arbejdsgiveren oplyste desuden, at selvom medarbejderen ofte havde mange arbejdstimer, havde han på et tidspunkt henvendt sig til arbejdsgiveren for at spørge, om han i lavsæsonen måtte påtage sig andet arbejde.

Byretten og landsretten tilkender medarbejderen en godtgørelse

Medarbejderen blev tilkendt en godtgørelse for arbejdsgiverens overtrædelse af 48-timers reglen. Byretten fandt, at medarbejderen var berettiget til en godtgørelse på 15.000 kr., mens Landsretten tilkendte medarbejderen en godtgørelse på 50.000 kr. og lagde bl.a. vægt på overtrædelsens karakter og omfang.

Højesteret fastsætter generelle retningslinjer for godtgørelsesniveauet

I sagen for Højesteret var der ikke tvivl om, at medarbejderen havde ret til en godtgørelse. Spørgsmålet var derfor alene, hvor stor en godtgørelse medarbejderen skulle tilkendes efter arbejdstidsloven.

Højesteret bemærkede for det første, at en godtgørelse efter arbejdstidsloven ikke er en kompensation for et økonomisk tab, men alene en godtgørelse for den særlige arbejdsbelastning, som en overtrædelse af 48-timers reglen indebærer.

Herefter udtalte Højesteret sig generelt om, hvordan godtgørelsesniveauet bør fastsættes.

Godtgørelsesniveau fastsat på 25.000 kr.  – med forbehold for formildende eller skærpende omstændigheder

Ifølge Højesteret bør en godtgørelse for overtrædelse af 48-timers reglen som udgangspunkt udmåles til 25.000 kr., medmindre der i den konkrete sag er særlige holdepunkter for enten at mindske eller forhøje godtgørelsen.

Formildende omstændigheder, som kan medføre en godtgørelse på et mindre beløb end 25.000 kr., kan bl.a. være, at overtrædelsen af 48-timers reglen er bagatelagtig, eller at der er tale om en enkeltstående, tilfældig eller undskyldelig overtrædelse, og at arbejdsgiveren straks har taget skridt til at undgå gentagelser.

Skærpende omstændigheder, som kan tale for en godtgørelse, der er over 25.000 kr. og op til 50.000 kr., kan bl.a. skyldes, at overskridelsen af 48-timers reglen har haft et meget betydeligt omfang eller er foregået i flere eller længere perioder. Skærpende omstændigheder kan også foreligge, hvis medarbejderen er blevet pålagt at arbejdere mere end 48 timer om ugen, eller hvis arbejdsgiveren har truet med at opsige medarbejderen. På samme vis kan det indgå som en skærpende omstændighed, hvis medarbejderen ikke har fået betaling for det udførte overarbejde.

I ganske særlige tilfælde, f.eks. hvis der foreligger flere skærpende omstændigheder, kan der udmåles en godtgørelse på over 50.000 kr.

I forhold til den konkrete sag fastslog Højesteret – ligesom landsretten – at medarbejderen skulle tilkendes en godtgørelse på 50.000 kr.

Begrundelsen for skærpelsen var bl.a., at medarbejderen i hele den fireårige periode havde arbejdet mere end 48 timer ugentligt, og i flere perioder havde medarbejderen arbejdet betydeligt mere end grænsen på 48 timer om ugen. Det indgik dog i Højesterets vurdering, at medarbejderen udførte arbejdet efter eget ønske og modtog fuld betaling for arbejdet.

Første gang Højesteret har taget stilling til godtgørelse efter arbejdstidsloven

Dommen er særlig interessant, fordi det er første gang, Højesteret har haft lejlighed til at udtale sig om udmåling af godtgørelse for brud på 48-timers reglen i arbejdstidsloven.

I dommen udtaler Højesteret sig klart om, hvordan godtgørelsesniveauet bør fastsættes, og det må derfor forventes, at dommen vil få særdeles stor betydning for fremtidige sager om godtgørelse for overtrædelse af 48-timers reglen.

Af Højesterets dom kan det også udledes, at den omstændighed, at medarbejderen selv har ønsket at påtage sig merarbejde i et omfang, der samlet set overstiger 48 timer om ugen, ikke kan frikende arbejdergiveren for ansvar. Det kan dog indgå som ét af flere momenter i fastsættelsen af godtgørelsens størrelse, at medarbejderen selv har fremsat ønske om merarbejde, eller at medarbejderen har modtaget betaling for alt det udførte arbejde.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

NYHEDSBREV!

Tilmeld dig Hortens nyhedsbrev og få nyheder, tilbud om gratis arrangementer og gode råd om jura. Vi sender ud, når der er aktuelle nyheder, arrangementer og kurser.