Et team af advokater i Horten under ledelse af Michael Goeskjær og Jim Øksnebjerg har bistået Karsten Ree-koncernen med salget af biludlejningsfirmaet Østergaard Biler til Europcar Participations, der er et datterselskab af Europcar International, som er børsnoteret i Frankrig.
 
Østergaard Biler har en markedsandel på ca. 30 pct. og er dermed den største spiller på udlejningsmarkedet i Danmark. Østergaard Biler har ca. 40 kontorer i Danmark og en bilpark på mere end 6.000 personbiler, varebiler og specialkøretøjer.
 
I handlen indgår samtlige kapitalandele i Østergaard Biler A/S og det tilhørende finansieringsselskab Nordcar Finance A/S. Christian Ree fortsætter som direktør for Østergaard Biler.

kontakt

Michael Goeskjær

Partner

Jim Øksnebjerg

Partner